stoffer

Hvad din narko-slang siger om dig

Fra 'stråhat' og 'hvid selvtillid' til 'næsebajer' og 'bønne' – din narkoterminologi siger mere om dig, end du tror.
May 11, 2017, 8:07am
Grafik af Andrea Fijan

Medmindre du er aktiv på Psychedelia.dk, kan du i langt de fleste tilfælde nøjes med ord som "hash, "coke" og "mdma" til at kommunikere med andre mennesker om stoffer. Alligevel opstår der konstant nye synonymer og gadenavne for narkotika. Folk er permanent utilfredse med at kalde deres stoffer det, som de hedder i ordbogen.

Der findes faktisk så meget narkoslang, at du kan lære meget om andre mennesker udelukkende ved at kigge på det, de kalder deres stoffer for – alt fra hvor afslappet et forhold, de har til dem, hvor de er vokset op og naturligvis, hvor fucking seje (eller useje) de er som mennesker.

Advertisement

Derfor har vi sammenfattet den her meget udførlige, 100% korrekte og på ingen måde fordomsfulde guide til, hvad din brug af narkoslang siger om dig.

Hvis du render rundt og bruger sådan et udtryk, så behøver vi ikke fortælle dig om farerne ved at tage hård narko, for det har du gjort hver weekend, siden du droppede ud af 10. klasse. Din næse er fuld af fortrydelse og coke-bussemænd, og dit selvværd ligger i ruiner første halvdelen af ugen. Om onsdagen, derimod, går du i nul, torsdag kribler det igen i næsen, og fredag kan INTET forhindre dig i at få din kæbe på.

Se ovenstående.

Du er en nysgerrig gymnasieelev fra Nordsjælland, der for nyligt har stiftet bekendtskab med indre by-klubbens tilpissede toiletbræt efter håbefuldt at have stået i timelang kø med dine andre velfriserede homies. Du er høj på overhovedet at være kommet ind, og nu skal farmands kort fandme svinges i baren for en flaske Absolut med is og ginger ale, så Simone fra 3.K forstår, at du kommer her tit og er mindst lige så købestærk som de ældre mænd, hun og hendes veninder sværmer om. Natten er din, og i aften skal det ske. Din homie Richard, der er noget længere fremme i sejlerskoene end dig, har skaffet en pose Emma, og efter de første par drinks får i øjenkontakt og nikker indforstået til hinanden. En halv time senere bliver du blød i knæene. En time senere er du flyvende på dansegulvet som en fucking superstjerne med øjne som tekopper og kæber af granit. En næsten orgasmisk følelse strømmer op under din slimfit-blazer, da deephouse-beatet skal til at peake. Du mærker et prik på skulderen, og da du vender dig om, ser du direkte ind i et par smukke, krystalklare øjne. Simone fra 3.K smiler liderligt til dig, læner sig frem og hvisker dig i øret: "Har du noget Emma?". Åååh at være ung igen.

I de gode, gamle dage var du en af de seje. Dengang kærligheden var fri, og god tandhygiejne var en luksus. Dengang du nægtede at forlade kollektivet uden mindst fire Atomkraft? Nej Tak-badges dinglende fra denimjakken. I dag er du en førtidspensioneret musiklærer, hvis eneste vindue til verden er dit Information-abonnement og din daglige tur ned i Irma, som ligger et minut fra din nikotinskjoldede etværelses-onanihule ved Mozarts Plads.

Du er en helvedes karl med højtsiddende cap og permanent North Face-pelsfrakke i 25 graders varme. Med din ru, The Game-agtige stemme synes du på magisk vis at dukke op ud af ingenting på samtlige gadehjørner på Amagerbrogade for at forsyne urt-hungrende københavnere med utaknemmelige tosmøgs-lyn. Du slutter samtlige sætninger af med "at sværge" eller "bror" eller at "sværge på din bror". Når du ikke sælger dårlig hash til mindreårige, bruger du din sænkede, sorttonede Peugeot 206 på at cruise formålsløst rundt om blokken, mens dit anlæg spiller højere end nogen andre biler og de fleste andre diskoteker i nærheden.

Forstadsgangsteres foretrukne måde at omtale coke på. Rappere som Sivas har været med til at gøre udtrykket populært i en bredere kreds, men den sociale slagside er intakt. Hvis du siger "shufi" uden ironisk glimt i øjet, har du formentlig stjålet din første scooter, inden du lærte at læse, og du mistede din mødom på et handicaptoilet i Hvidovre Stationscenter.

Godt, gammelt udtryk for kokain, som blev stort i Lyngby for omkring 15 år siden. Både udtrykket og stoffet. I mellemtiden har det fået en bedaget klang og anvendes kun af narkonostalgikere, som ikke vil se i øjnene, at deres ungdom ophørte cirka samtidig med, at deres næseskillevæg gik i opløsning. Møder du en fyr i byen, der spørger, om du "har en snitte" til ham, så gør ham glad. Han har mere brug for den end dig.

Meget underspillet udtryk, der ledsages af en lige så diskret gestus, som signalerer, at du har pulver på dig. "Kan jeg få lidt af den der?" Svaret, hvis du får spørgsmålet, er altid ja, for du står over for en tikkende bombe, der er én høflig afvisning fra at flå skelettet ud af røvhullet på dig.

Posen er udtrykket, alle kan enes om. Ufarligt, midtersøgende, underligt holdningsløst og derfor også lidt afstumpet. Narko-terminologiens svar på Helle Thorning-Schmidt. Samtidig det udtryk, der hurtigst afslører en persons forhold til kokain. Forstår din nye kollega, hvad du mener, når du spørger ham, om I skal flække en pose sammen, så har du fundet din partner in crime.

Noget, man engang sagde, hvis man var nede med ketamin (pga. stoffets anvendelse som hestebedøvelse) men som nu er en kliché på linje med "partypulver" og "hero-dero". Har formentlig allerede fundet vej til Sundhedsstyrelsens advarselspamfletter, hvilket plejer at markere afslutningen på en narkotrend. Hvis du stadig bruger udtrykket seriøst, er du formentlig også typen, der slæber dine dates med på Comedy Zoo og snakker om, at noget er en "ommer".

Hører hovedsageligt hjemme i Jokerens tekstunivers. Et udtryk, som er sjovt første gang, men som hurtigt mister sin charme. Præcis som din personlighed.

Skal vi drysse? Hvem har posen? Har du et nummer? Gir' du en nøgle? Er det den til 800? Casper C-posen? Selvom du er helt speciel i dine forældres øjne, er du ligeså gennemsnitlig, som alle os andre røvhuller, der i mangel på bedre rammer Kødbyen hver weekend med lortecoke på lommen og venner i baren. Alle veje fører alligevel til KB18, selvom du havde lovet dig selv at være hjemme før 5. Ligesom sidste weekend, hvor du også var drysset til. Nu venter der et skænderi med damen og tung mandag på arbejdet. Burde du i virkeligheden bare stoppe og tjene voksenpenge til dyrere drukture?

Du ramte for nogle år siden en midtvejskrise, men har siden fået både elskerinde og CEO-titel. Du spørger de unge til firmafesten, om du må smage lidt af deres stråhat, og de kigger høfligt men uforstående på dig. Du får et par sug af deres "fjolletobak" og begynder straks at tale ørerne af dem om dengang i de vilde 70'ere, hvor majspiben dampede, og Dire Straits brød igennem. Farhumoren holder dog ikke længe her, så du fortsætter ind på dansegulvet, hvor det til sidst lykkes dig at overtale DJ'en til at spille "den med Vestergade" af Peter AG. Alt i alt en god aften.

Du er socialpædagog, SSP-konsulent eller på anden måde i en rolle, der gør, at du ofte skal tale om og forholde dig til cannabis. Dog har du aldrig selv prøvet at "tage" det, bortset fra den der ene gang på højskolen med ham den irske udvekslingsstuderende, Ian – Ian med det lange hår; Ian, der fik Ditte med hjem, Ian, der altid havde sin guitar med, men som du nu, hvor du tænker over det, egentlig kun har hørt spille John Mayers "Your Body Is A Wonderland", og…kun det første vers i virkeligheden. Det– der må…han kunne da godt første vers, kunne han ikke? Det kan ikke kun have været omkvædet. Var det–?

Du elsker forest psy trance og GHB og ser hvert år frem til at flashe din pumpede, dæmontatoverede overkrop til Påske Tam Tam. Du har mistet flere kammerater til både overdoser og bandekrig, men holder stadig fanen højt med "hætter" og trampende TN-shoes. Du har fire streger tatoveret på halsen. Én for hver gang, du har fået for meget G og måtte en tur med ambulancen. At gå hættekold er ikke et uheld, det er en livsstil – og den leves bedst på badestranden i Karlslunde.

Du ligger i den finere ende af håndværker-hierarkiet og har måske opnået status af "mester." Du bestiller Barolo til din bøf, tager damen med på Mash og har ikke på noget tidspunkt i dit liv læst et skønlitterært værk. Til gengæld har du masser af sorte penge og en vis kvalitetssans, når det kommer til hård narko. Deraf dit foretrukne udtryk for coke: Den gode. Du er en ægte levemand, som gerne vil signalere til omverdenen, at du har et vist bundniveau, når det kommer til, hvad du fylder næsen med. Du holder dig til den ægte vare, den gode kokain, den gode, levamisol-tilsatte, kræftfremkaldende indvoldsormedræbende standardkokain, og du kan ikke selv ironien i det.

Neutral måde at referere til "polsk coke" (læs: amfetamin) på, hvis du bor på Lolland og finansierer dit speedmisbrug med en blanding af online-casino og sms-lån. Det kan godt være, du med din bopæl, livsstil og gylleindsmurte overalls aldrig kommer til at mænge dig med eliten, men til gengæld kan ingen fucke med dig, når du først har gryntet en skovsnegletyk bane af den dårlige op i næsen og er klar til at indtage Sakskøbing by night.

Umiddelbart en opfindsom måde at referere til pulver, der har rejst over Atlanten i et andet menneskes endetarm. Men det lyder lidt for pænt, gør det ikke? Som noget, der ville komme ud af en undercoverbetjents mund. Eller Klaus Bondams. Hvordan tror du, din dealer ville reagere på den formulering? Hold dig til rosé og sex i missionæren, du bliver aldrig som os.

Du er garvet hashryger, der på ugentlig basis skåner dine brune fingernegle og supplerer dine for længst afbrændte receptorer med en af de store, 120-kroners færdigrullede fra din faste mand på Staden. Du kan jo altid ryge den halve og gemme resten af køteren, til du igen ligger på den imiterede lædersofa og jerner Pusher-triologien igennem for titusinde gang til langt ud på lørdag morgen.

Du er højst sandsynligt fra den helt gamle skole af ravers. Fra dengang, hvor Goa-trance var en ting, og Full Moon-festerne på Koh Phangan endnu ikke var overrendt af blegfede backpackende briter. Stimulanserne og det frie liv er ikke, hvad det var engang, men du dyrker stadig dine årlige afstikkere til tyske og portugisiske festivaler med fuld indianerudsmykning og sex under åben himmel. Ellers er du den lokale E-pusher med fast base på Crazy Daisy i Næstved.

Du har for nyligt konsulteret ordbogen.com for at finde ud af, hvad det her "marijuana", som alle udlændingene og de unge taler om, egentlig er for noget. Du er ikke blevet klogere.

Du har massivt optur over dit ekstremt begrænsede men stadig eksisterende forhold til mdma – og vil ikke lade nogen glemme det. Den unægteligt fesne lillefinger-til-mund-gestus er gået fra at være en Dr. Evil-reference til at blive det, du tror, er et tophemmeligt og privat kodesprog, der kun eksisterer mellem dig og dine venner. Der er overhængende fare for, at du arbejder i mediebranchen.