FYI.

This story is over 5 years old.

Sådan føles det at smugle 700 gram kokain i maven

Min kusine har slugt hundredevis af cokeballoner og smuglet narko i hule dildoer.
September 8, 2015, 2:31pm

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE Holland.

Min grandkusine Sharon* plejede at leve af at smugle narko. Hun har slugt hundredevis af kokainfyldte balloner og er fløjet fra Curaçao til Holland med mavesækken fyldt med stoffer tre gange. Engang tog hun til Jamaica og fløj retur med en kuffert fyldt med narkotika. Jeg besøgte hende for at høre, hvordan hun gjorde det.

Sharon læner sig tilbage på sin sorte lædersofa og undrer sig over, at jeg er så interesseret i det hele. "Jeg kan ikke se, hvad der er så interessant ved at sluge nogle balloner fyldt med coke." Hun er halvt hollænder og halvt surinameser, men voksede op i en lille by i det vestlige Holland. Da hun var tretten år gammel begyndte hun at hænge ud i Amsterdams gader. "Der var kun hollændere i den landsby, jeg kommer fra. Det kunne jeg ikke lide. Jeg ville hænge ud med sorte mennesker; folk der lignede mig."

LÆS: Sådan påvirker stoffer din sæd.

I Bijlmer, et multikulturelt nabolag uden for Amsterdam, fik hun nogle venner, der gav hende crack kokain og lærte hende at stjæle fra folk på gaden. Sharons mor prøvede at få hende ud af den kriminelle verden, men det lykkedes ikke. "Hun gav mig et valg: enten skulle jeg tage tilbage til Surinam, ellers ville jeg blive sendt på en meget streng kostskole. Jeg valgte kostskolen, fordi jeg vidste der ventede mig en røvfuld eller to, hvis jeg tog til Surinam." Hun blev smidt ud af kostskolen, sendt i ungdomsforvaring og endte til sidst i voksenfængsel "for røverier og nogle småting… det var barnemad". Hun besluttede sig for aldrig igen at sætte fod i den landsby, hun voksede op i.

Hun besøgte for første gang den lille caribiske ø Curaçao i 2001. Planen var, at hun ville afhente en kuffert fyldt med stoffer lige efter toldchecket i lufthavnen og omgående flyve tilbage til Holland med den. "Men folkene i deres ende havde ikke styr på lortet, så jeg besluttede mig for at droppe planen og blive hængende i et stykke tid." På øen bad folk hende konstant om at smugle coke for dem. Sharon var et åbenlyst mål for smuglerne: hun var ikke fra Curaçao og havde ingen familie der. "Mange bad en om at smugle for dem, hvis de vidste man var hollænder. Men jeg sagde altid 'nej', indtil jeg stødte på en ven, jeg kendte hjemmefra. Hun spurgte mig, om jeg ville smugle for hende, og jeg besluttede mig for at gøre det."

Advertisement

Hun trækker på skuldrene. "Alle gjorde det dengang. På hvert fly var der mindst 10-20 folk, der havde cokeballoner i mavesækken. På Curaçao solgte selv små, gamle bedstemødre stoffer." Hun slugte en ballon for at teste det. Den sank fint ned. Så tvang hun 70 til ned i halsen. Hver ballon indeholdte ti gram coke, og hun fik 1000 gylden (ca. 3000 kroner) per hundred gram.

Kokainen var pakket ind i plastik, viklet ind i latex, lukket med en særlig slags tape, og viklet ind i endnu et lag plastik og latex. "Det var bare virkelig godt pakket ind. Nogen kan ikke sluge det. Så går de ud og øver sig med et stykke gulerod eller sådan noget." Hun griner, som om hun synes, de er nogle svagpissere. Hun slugte ballonerne på én gang med en bid banan eller en tår vand som en prof. Det er dog ikke alle, der pakker cokeballoner så tæt.

En af Sharons veninder døde som nittenårig, efter der gik hul på en ballon i maven på hende. "Men det var ren coke. Jeg slugte kogt coke. Det slår dig ikke ihjel. Eller det var i det mindste, hvad de fortalte mig. Men jeg har set masser af narkosmuglere blive læsset af på skadestuen." Hun tjekkede hver ballon, før hun slugte den, ved først at smide den i en spand vand. Hvis den sank til bunds, skulle den pakkes om. "Det er ikke så kompliceret." At smugle narko endte ganske udemærket for Sharon. Hun ville alligevel tilbage til Holland, og på den her måde var hendes returbillet gratis.

Advertisement

Hun var ikke nervøs, første gang hun smuglede coke. Hun stod i kø i lufthavnen med folk hun kendte, der også havde mavesækkene fyldt med cokeballoner, og kom let igennem sikkerheden og tolden. "De er særligt på udkig efter folk, der ikke spiser, fordi de tror, man ikke kan spise, når man har slugt balloner fyldt med coke. Men jeg spiste bare, som jeg plejede. Det er også vigtigt, at man ikke ser bange ud. Lad være med at opføre dig nervøst. De stillede mig nogle spørgsmål, men jeg svarede bare, som jeg plejede. Jeg spurgte dem endda, om jeg skulle tage tøjet af, så de kunne lave flere check."

Heldigvis sked hun ikke nogen af ballonerne ud undervejs, for så havde hun skulle sluge dem igen. Det er også derfor, at nogen narkosmuglere har virkelig dårlig ånde. Hun plejede at få kokainballonerne ud af systemet ved hjælp af en særligt afførende chokolade. Når hun først havde fået dem ud, skulle hun straks give dem videre til pusherne. "Hvis du ikke gør det, får du problemer." Hun uddyber ikke hvilken type problemer, man ville få, men det skete aldrig for Sharon. Hun sked let ballonerne ud ("halvt så store som en finger") på et par timer. "Jeg fik aldrig nogen hæmorroider eller noget som helst." Hun kendte dog en 18-årig fyr, hvis balloner satte sig fast i tarmsystemet. Hans mave måtte skæres åben, og kirurgen overleverede lasten – men ikke drengen – til politiet. Selv i sådanne tilfælde skal læger overholde deres tavshedspligt.

Advertisement

Det gik heller ikke altid efter planen for Sharon. Hun blev taget i 2007. Hun havde ikke slugt stofferne men i stedet stoppet dem i en hul dildo, som hun stak op i sin skede. "De tog røntgenbilleder. Jeg troede kun de ville røntgenfotografere min mave, men de tog også billeder dernede." Hun peger på sit skridt. Hun var i lufthavnen på Curaçao, og var ikke den eneste, der blev hevet ud af toldkøen. "De sætter dig ikke i fængsel, hvis du har under tre kilo på dig. Du snakker bare med folkene der, og så lader de dig gå. Jeg blev aldrig taget med ned på stationen."

Sharon fik besked på at tage tilbage til Holland med det samme. "Jeg havde ondt af min mor, fordi hun skulle betale for flybilletten." Hendes pas blev klippet midt over som straf, og hun blev bandlyst fra at flyve i et år. Hendes mor så muligheden for at lave om på Sharons vaner og tog hende med tilbage til sin hjemby, hvor hun blev stoffri.

Sharon savner de gamle tider, men ikke narkosmugleriet. "Jeg er bare for gammel til den slags nu."

"Fly fra Colombia og Curaçao bliver checket mere omhyggeligt nu. Og jeg kender ikke de nyeste metoder. Jeg kommer ikke til at gøre det igen." Jeg kan mærke, at hun mener det. "Hvad vil du ellers vide? Jeg sagde jo, det ikke var interessant," siger hun og sætter et gabende punktum for vores samtale.

*Navne er ændret.

Mere fra VICE:

En forretningskvindes guide til sex på forretningsrejser

Sådan reagerede Facebook-racisterne på flygtningenes ankomst til Danmark

Jeg stoppede med at ryge efter et LSD-trip