FYI.

This story is over 5 years old.

Sports

Derfor rækker OL-svømmeren Santo Condorelli fuck til sin far, hver gang han svømmer

Nok den atlet med det fedeste ritual nogensinde.

Condorelli uden langefingeren fremme, efter at have vundet bronze til Pan Am Games i 2015. Foto: Erich Schlegel/USA TODAY Sports

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Sports

De fleste topatleter har et særligt ritual, de udfører for at komme i den rette stemning, inden de skal præstere. For den 21-årige canadiske svømmer Santo Condorelli er det ritual at række fuck til sin far, og det er hurtigt blevet en stor del af hans identitet. Forklaringen er som følger.

Da Condorelli var bare otte år gammel og nervøs for at skulle dyste mod modstandere, der var ældre end ham, fik hans far og svømmetræner Joseph Condorelli en idé.

Advertisement

"Du er nødt til selv at opbygge din selvtillid og sige fuck alle de andre, du er oppe imod," siger Santo til The Canadian Press. "Han sagde, 'Hver gang du er bag startklodserne, så giv mig fingeren, og så giver jeg dig den igen."

Swimmer Santo Condorelli flips the middle finger to his dad for good luck before every race … — ⚡Ofra Ziv⚡ (@Iconjurer)January 27, 2016

Lige siden har Condorelli og hans far givet hinanden fingeren inden hvert heat, og ritualet har vakt en del opsigt på den unge svømmers imponerende kurs mod Canadas olympiske svømmehold.

Condorelli, der besejrede den amerikanske legende Michael Phelps og vandt sølv i 100 meter butterfly sidste november i USA, dyster i adskillige svømmediscipliner i Rio, efter han fire medaljepladser til Pan Am Games i 2015. Så lad være med at blive fornærmet, hvis du ser ham vifte med fuckfingeren.

Læs meget mere fra VICE om OL, sports og fuckfingre:

Jacuzzi, YouTube-afhængighed og nuttede mikrohåndklæder: En hyldest til synkronudspring

Jagtfalkens motorvejsselvmord er den ultimative fuckfinger til vores præstationskultur

Hvordan fik Danmark sådan et taberhold?