​Frederiksberg Have minder mig om en park i Aleppo

Artiklen er en del af vores Nye Naboer-temauge, hvor unge flygtninge i hele Europa er gæsteredaktører på VICE.com. Læs lederen her.

–––

Mustafa Mohamad er 16. Han er kurder fra Syrien og flygtede til Danmark for snart to år siden. Nu bor han på Frederiksberg. Hans ene bror er også i Danmark, han er myndig og bor i Valby, resten af familien er flygtet til Tyrkiet. Mustafa bor tæt på Frederiksberg Have, og her møder vi ham en sen eftermiddag i december, kort inden solen går ned.

Jeg synes faktisk ikke, det er så koldt endda. Årstiderne er de samme i Syrien. Altså, vejret er næsten det samme i Aleppo som i her København, men det er lidt koldere i København. I sommer gik jeg tur hver dag i Frederiksberg Have, nu er det måske nærmere tre-fire gange om ugen. Den minder om en park i Aleppo, og ligesom bladene er brune her nu, så ville de også være det i parken i Aleppo. Når jeg går her, husker jeg alle mine venner fra Syrien – og min familie. Når jeg går i haven, så kommer alle minderne, så kan jeg huske alt.

I Syrien arbejdede jeg som syerske, jeg syede lommer i bukser. Nu går jeg i skole og lærer dansk, engelsk og matematik. Jeg synes, matematik er rigtig svært, dansk er også svært, men jeg øver mig, og jeg prøver at tale det så meget som muligt.

Jeg plejede at komme i haven i Aleppo med mine venner. Så ville vi spise og hygge, bare hænge ud og slås for sjov. Min bedste ven er i Tyrkiet nu. Jeg har også en del venner, som er kommet til Irak, og to er i Sverige. Jeg savner mine venner, og jeg har ikke så mange venner her.

Jeg kunne godt tænke mig at vise mine forældre Frederiksberg Have, jeg tror også, at den ville minde dem om haven i Aleppo. Jeg savner min familie. Jeg må ikke tage ned og besøge dem på grund af sikkerhedssituationen i Tyrkiet. Jeg har forsøgt at få dem familiesammenført til Danmark, men fik afslag, så nu har jeg har anket dommen, og der er en advokat, der hjælper mig.

Da jeg fik afslag på familiesammenførelsen blev jeg rigtig vred. Det er svært at tale om.

I haven i Aleppo var der rigtig mange kvinder, der gik med deres barnevogne, her i Frederiksberg Have er de også over det hele.

Jeg bor på et kollegium med andre flygtningebørn. På min gang bor vi kun drenge, og der sker altid en hel masse. Så er det rart at kunne gå ud. I haven kan jeg samle tankerne og tale lidt med mig selv. Nogle gange løber jeg, jeg løber langt, og jeg løber hurtigt. Nogle gange løber jeg i to timer.

Jeg spiller fodbold på et hold, hvor cirka en tredjedel af os er flygtninge, resten er danskere, og i weekenden skal vi spille mod Brøndby, det glæder jeg mig til.

Underskriv FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR's opfordring til alle regeringer om at sikre en tryg fremtid for alle flygtninge her. Vil du støtte lokalt, kan du donere til den danske organisation Refugees Welcome via dens hjemmeside.