En ode til røvgeviret – en misforstået skønhed

Denne artikel er oprindeligt udgivet af BROADLY USA

Jeg sad overskrævs på en stol med benene spredt som Britney Spears' i musikvideoen til "Stronger". Bag mig sad min tatovør Tessa og arbejdede på min 11. tatovering – den slags, der er bedst kendt som et "røvgevir". Britney Spears har også sådan et røvgevir, et tramp stamp. Hendes forestiller en fe. Jeg fik lavet en slange.

På samme måde som Britney Spears' legendariske nedsmeltning i 2007 – der efter min mening var helt berettiget, når man tager omstændighederne i betragtning – så ser omverden også min tatovering som værende både tragisk og trashy. Det ved jeg.

Kvinder i den vestlige verden begyndte at få tatoveret lænden i slutningen af 1980'erne. Det fortæller Anna Felicity Friedman, der er historiker med speciale i tatoveringer og direktør for Center for Tattoo History and Culture. "Fordi der stadig var en del fordomme forbundet med tatoveringer, fik kvinder dem lavet et sted, der var let at skjule," forklarer hun.

Jill Jordan, en af de mest berømte kvindelige tatovører fra 1980'erne, kalder lænden for "the chick spot", skriver Margot Mifflin i bogen Bodies of Subversion: A Secret History of Women and Tattoo. Trenden fortsatte i de tidlige 90'ere, hvor flere kvinder begyndte at få tatoveringer, og i midten af årtiet blev tatoveringen endnu mere populær, da flere og flere magasiner begyndte at vise modeller med tatoveringer på lænden.

Jeg voksede op i den tid, og jeg kan huske, at mænd kaldte dem for "målskiver" eller "bull's eye" og hentydede dermed til, at sådan en tatovering signalerede, at kvinden var let at score. Selvom jeg er sikker på, at nogle kvinder har fået lændetatoveringer for at tiltrække sig mænds opmærksomhed, så er det mit indtryk, at kropsmodificering – fra makeup til plastikkirurgi – i overvejende grad er noget, kvinder gør for at føle sig stærke og selvsikre. I sin bog skriver Margot Mifflin også: "Tatoveringer appellerer til moderne kvinder, fordi de er kraftsymboler i en tid, hvor feminismen vinder frem, og en måde at signalere selvbestemmelse på i en tid, hvor et øget fokus på abortrettigheder, sexchikane og overgreb har fået dem til at tænke over, hvem der i sidste ende har kontrol over deres kroppe – og hvorfor."

I Bodies of Subversion skriver Jill Jordan, at tatoveringer på lænden "er sexede og meget flatterende – de gør taljen slankere." Så én ting er skønheden, en anden er, at omkring lænden sidder to chakraer. De fleste af dem sidder lige på det andet chakra, det sakrale chakra.

I The Witch's Book of Power skriver den professionelle heks Devin Hunter, at den primale sjæl "sidder i vores væsens lavere sjæl", og forklarer, at i dharma, et koncept, der har flere forskellige betydninger i indiske religioner som hinduisme, buddhisme og sikhisme, "ligger en slange ved navn Kundalini omkring vores chakra og fungerer som vores primale instinkt." Kundalini handler om vores grundlæggende livsenergi, eller prana, skriver Shakti Parwha Kaur Khalsa i Kundalini Yoga: The Flow of Eternal Power.

Jeg ville have en tatovering på lænden af en slange for at mindes en tid i mit liv, hvor jeg kæmpede med at blive fri af patriarkatets begrænsninger og et dårligt forhold for at finde mit sande jeg. Billedet af slangen og placeringen på min krop repræsenterer mit primale jeg og det at leve ligesom Eva, der spiste af kundskabens træ. Halen på min tatovering begynder ved rod-chakraet, men resten hviler på det andet chakra. Mens rod-chakraet repræsenterer primal energi, sikkerhed og overlevelse, repræsenterer det andet chakra seksuel energi (det er placeret tæt på kønsorganerne).

"Det er et sted, der er helligt. Der er en grund til, at det kaldes sacrum," siger Ashlee Davis, en Kundalini-yogainstruktør og coach i holistisk helbredelse, der specialiserer sig i at hjælpe klienter, som kæmper med lavt selvværd og spiseforstyrrelser.

Før røvgevirets store boom i 90'erne finder man eksempler på lændetatoveringer helt tilbage til 1937. I en artikel med titlen "Tattooing Among the Arabs of Iraq," der oprindeligt er udgivet i American Anthropologist af Winifred Smeaton og genudgivet i The Tattoo History Source Book, beskriver Smeaton blandt andet en jordemor fra Al-Kadhimain (der ligger i det nordlige Bagdad), som han kalder "en af de bedste kilder til viden om tatoveringskunstens magiske egenskaber." Kvinden, som Smeaton aldrig nævner ved navn, forklarede, at man tatoverede mønstre med tre til fem prikker på kvinders lænd "lige over ballerne" som led i et fertilitetsritual.

I 2000, mens Britney Spears og hendes fe-tatovering indtog stolen i "Stronger," begyndte røvgeviret at blive mindre populært, siger Friedman. "Da lavtaljede jeans, der som bekendt afslører lændetatoveringer, blev kæmpestore omkring år 2000, blev det et tegn på løssluppenhed," forklarer hun. Mifflin skriver, at "i det nye årtusinde blev "the chick spot" til "the tramp stamp", altså "røvgeviret", og mistede prompte sin charme." Da jeg spørger Friedman, om der findes en moderne ækvivalent, svarer hun, at det er brysttatoveringer.

Da jeg talte med Tessa – min tatovør – inden vi gik i gang med min slange på lænden, fortalte hun mig, at en af de mest populære tatoveringer blandt kvinder i dag er fjeren. Nu er sommerfuglen over røven altså blevet til fjeren på brystkassen.

"Jeg laver færre lændetatoveringer, end jeg laver tatoveringer på armene eller andre steder, men det har også altid været et stigma, så længe jeg kan huske tilbage. Det er et røvgevir. Fra en, som elsker tatoveringer og både laver dem og får dem lavet selv, så har jeg svært ved at have en mening om placeringen," fortalte Tessa.

Mens hun arbejdede på slangen på min lænd, følte jeg mig stærk og selvsikker, og jeg overvejede, om Britney også havde det sådan, da hun fik lavet sin fe. Det håber jeg i hvert fald.