Kusse #7 fra Nanna Søgaards kunstprojekt 'KUSKUS'. Projektet begyndte i foråret 2015. Kunstneren opfordrede kvinder til at sende fotografier af deres kønsorgan, som skabte sine værker ud fra dem. "Vi har alle sammen godt af at se, hvor forskellige vi kan være," siger Nanna Søgaard om sit projekt, der sidste år blev udstillet på Dome of Visions i København.
"'Kusse' er powerfuldt og har kampgejst, selvom det for mange også lyder hårdt og rimer på stereotypen om en stor, vred, behåret 70'er-kusse" – Sarah Hornum Inanloo, redaktør på 'Kvinde kend din krop'
Hos Kussesumpen har bloggerne - der aldersmæssigt er i 20'erne, også hentet inspiration i fortiden. Navnet på deres blog er en reference til det første kvindekollektiv 'Kussemosen' fra 1970'erne."Vi er ret bevidste om, at ordet kusse kan være provokerende for især folk i vores egen aldersgruppe, men det er også en del af pointen, at folk skal tænke over, hvorfor det ord egentlig er så provokerende. For eksempel er 'pik' rimelig mainstream, og det kan de fleste både sige og høre uden at få rigtig ondt nogen steder," siger Karen Dich.Den historiske 'Moths Ordbog' er en ordbog over danskernes dagligdagssprog fra 1686. I den kan man finde både både fisse - dengang fitte - og kusse - dengang kûsse. 'Fitte' blev desuden brugt om en hore, og 'kusse' var defineret som kvindens "blusel", hvilket både kan betyde hemmelighed og skamfuldhed. Ikke rigtig nogle opturs-associationer, hvis du spørger mig.Til gengæld er jeg ret vild med, at de ydre kønslæber blev kaldt 'kussevinger', og de indre 'kusselapper'. Dem, som flere og flere kvinder i dag ønsker at få opereret mindre af såkaldte 'kosmetiske årsager': fordi de synes, de ser grimme og forkerte ud. Det er de kvinder, som jordemoder Gry Senderovitz blandt andre møder i sit arbejde i Hellerup Sundhedscenter."Med sproget kan vi tage ejerskab over vores krop og bevæge os væk fra de negative og sexistiske termer, der har klæbet til den i mange år" – Nazila Kivi, feministisk aktivist og magasinredaktør
Kusse #10 fra Nanna Søgaards kunstprojekt 'KUSKUS'.
Kusse #2 fra Nanna Søgaards kunstprojekt 'KUSKUS'.
For én ting er, hvilket ord vi bruger. Noget andet er, at vi i bund og grund har svært ved at tale om organet. Det mener både Kvinde Kend Din Krop-redaktør Sara Hornum Inanloo og jordemoder Gry Senderovitz.Når Gry Senderovitz møder forældre med døtre, sørger hun for at sige ordet 'tissekone' højt undervejs, og hun opfordrer forældrene til på en rosende måde at italesætte børnenes kønsdele. For det er blandt andet i vores opvækst, at vi lærer at tale om krop og seksualitet."Når en del føler sig utilpasse ved at bruge de forskellige ord for kønsdele, handler det om, at vi generelt er dårlige til at snakke om sex og krop. Hvis vi fortier, at de er der, hvordan skal vi så være i stand til at forholde os til vores kønsdele og have det godt med dem senere hen," siger hun.Det tilslutter Sara Hornum Inanloo sig:"I bund og grund skal man bruge de ord, man vil, for det vigtigste er at kunne snakke om det.""I bund og grund skal man bruge de ord, man vil, for det vigtigste er at kunne snakke om det" – Sara Hornum Inanloo, redaktør på 'Kvinde Kend din Krop'