Nogle vigtige spørgsmål til nordjyden, der åd musegift og fik lukket motorvejen for at undgå sin retssag

Der er mange måder at slippe uden om arrangementer, du ikke orker. Klassikeren er den gode gamle influenza, der har det med at komme snigende, når weekenden går på hæld, men hvis folk ved, du er typen, som lyver dig syg, skal der mere til. I så fald kan du overveje de tungere skyts som et sprængt vandrør eller et slemt styrt på cyklen, der freder dig i dagevis. Men hvis arrangementet er en straffesag, du allerede er udeblevet fra én gang, og politiet nu har sat sig for at hente dig på din bopæl og eskortere dig hele vejen fra Himmerland til anklagebænken i Aalborg, så må du gå til yderligheder. Det er formentlig ræsonnementet, der er gået forud for en 61-årig nordjysk mands beslutning om at indtage gift tiltænkt skadedyr, da betjentene kom for at hente ham natten til onsdag.

"Lige som patruljen kommer derud, indtager han et eller andet stof, som betjentene ikke ved, hvad er. Så de tilkalder en ambulance, der kommer og henter manden," siger vagtchef Poul Badsbjerg fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Pludselig gik turen ikke længere til retten i Aalborg men derimod til hospitalet med udrykning, men dramaet er langt fra slut. På vejen til sygehuset siger manden navnet på giftstoffet, han har taget: Bladan. Hvorefter ambulanceredderne ringer til Giftlinjen, der siger, at stoffet kan være så hamrende potent, at det kan smitte gennem huden. Ambulancen evakueres, og de to politibetjente og tre Falck-reddere bliver indlagt til observation sammen med dramaets hovedperson. I mellemtiden ser Nordjyllands Politi sig nødsaget til at lukke motorvejen i nordgående retning for at oprette et såkaldt rensepunkt.

Dagen efter viste det sig dog, at manden havde løjet om, hvilket giftstof han havde taget. Analyser på laboratoriet konkluderede, at der ikke var tale om den livsfarlige gift Bladan men snarere en kombination af musegift og sovepiller, som ikke var nær så farlig.

Det er endnu uklart, om den 61-årige er blevet udskrevet, om der bliver rejst nogen sigtelser mod ham, og – vigtigst af alt – om det i det mindste lykkedes ham at undgå at komme for en dommer. I det hele taget er der tale om en nyhedshistorie, som afføder mange flere spørgsmål, end den giver svar på, så det siger sig selv, at vi har nogle spørgsmål til manden:

Hvad har du gjort? Jeg er med på, at det er nedtur at skulle stå tidligt op for at køre med en patruljevogn til et retslokale, hvor en dommer sidder klar til at lade hammeren falde over dig, men eftersom du blev hentet på din bopæl og ikke i et lukket fængsel, går jeg ud fra, at din forbrydelse ikke er af en kaliber, der får Peter Lundin til at føle sig overset. Så hvad er det egentlig, du har gjort? Jeg formoder, at det er noget pinligt – men du må tænke på, at verden er fuld af tåbelige mennesker, der begår tåbelige forbrydelser, og de fleste sager finder aldrig vej til nyhedsmedierne – men det gjorde dine krumspring for at undgå din retssag derimod, og selvom dit navn ikke fremgår af artiklerne, er vi sikre på, at dine medborgere kan lægge to og to sammen – så mange 61-årige, mandlige himmerlændinge er der nok heller ikke, som kan finde på at bælle musegift for at slippe for en retssag. Eller er der?

Hvordan smager musegift? Nu sagde du jo godt nok, at du havde indtaget rottegift, men det viste sig, at du løj. Hvad du til gengæld ikke løj om, var, at du havde indtaget gift – til mus åbenbart. Kan du løfte sløret for smag og konsistens? Eller ved du hvad, fuck det, jeg kender svaret. Da du lå på båren med kurs mod alt andet end Retten i Aalborg og mærkede, hvordan mavekramperne tog til i styrke, og panikken bredte sig i udrykningskøretøjet, smagte du sikkert kun én ting – smagen af succes.

Lykkedes det dig faktisk at undgå retssagen? Jeg kan ikke læse på nogen af nyhedsartiklerne, om du rent faktisk slap for at se en dommer i øjnene i går – men i så fald er det jo et eller andet sted et kæmpe win for – bortset fra at du har drukket gift, forstyrret den offentlige orden, forårsaget adskillige unødige indlæggelser, skabt trafikkaos på motorvejen og sat Nordjyllands Beredskab på den anden ende. Men stadig – godt tænkt!

Hvilke undskyldninger har du før brugt for at slippe for noget, du ikke gad? En bullshit-poet af din støbning må gemme på så mange brillante søforklaringer, at ingen af os nogensinde igen behøver at spise mellemledere af med halvhjertede undskyldninger for ikke at møde til tiden. Eller ligger du inde med et sagnomspundet opslagsværk over bizarre, men effektive måder at slippe ud af nedtur-situationer på? Det vil jeg gerne have fingrene i. Hvis der står, at man skal tage gnavergift for at slippe for ufrivillig politieskorte, så er jeg sikker på, at bogen rummer andre spændende life hacks, som kan berige mit liv.

Hvordan har du det? Ja, jeg skal jo spørge, alt andet havde været uhøfligt. Jeg går ud fra, at du har fået mindst ét brunt, mikroovnsopvarmet hospitalsmåltid at styrke dig på, men jeg tænkte nu også mere på, hvordan du sådan går rundt og har det i al almindelighed. Om du vender triumferende tilbage som stolt Himmerlænding, der tog kampen op mod systemet og vandt, eller om hele optrinnet har givet anledning til selvransagelse. Kort sagt: Er giftflasken halvt tom eller halvt fyldt?

Hvad gør du, når dagen kommer, hvor du (formentlig) skal i retten for at have undgået at komme i retten i en anden sag? Jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker om, hvordan du vil håndtere det retslige efterspil, som uundgåeligt venter. Sagen er jo, at du har spist gift – og løjet om, hvor farlig den var - for at undgå en retssag, men i og med at du gjorde det, opstår der (formentlig) en ny retssag, som er et direkte resultat af, at du prøvede at slippe for en anden retssag. Det er næsten ligesom at fundere over universets uendelighed – jo mere man tænker over det, desto mere ubegribeligt bliver det.

Tog du en selfie, mens du lå i ambulancen og så, hvordan undergangsstemningen bredte sig i det 'kontaminerede' køretøj? Det må have været en smuk, lille scene, der udspillede sig i bilen, der starter med, at du siger navnet på den gift, du (så åbenbart ikke alligevel) har i maven, Falck-redderne, der ringer til gifteksperterne, og den efterfølgende besked om, at både bil og passagerer skal i karantæne, fordi Bladan er sådan et fucking farligt stof. Men vi savner billedet. Picture or it didn't happen, som man siger.

Hvem er du egentlig? Pludselig slår det mig, at vi slet ikke ved noget om dig, udover at du nærmer dig pensionsalderen og er indehaver af førstepræmien for idiotisk adfærd. Og med de ord går det så op for mig, at du måske er identisk med provokunstneren Uwe Max Jensen, der er kendt for at lægge en lort i Statens Kunstfonds reception. Har betjente, ambulancefolk, hospital, medier, domstol og offentlighed været statister i en eller anden form for happening, som eftertiden vil hylde og fremhæve som det første ægte oprør mod et samfund, der i stigende grad forekommer meningsløst? Det må være op til fremtidige generationer at bedømme, hvad det var, nogle statslige embedsmænd var vidne til i Himmerland den 18. oktober 2016, men vi vil slutte af med Russel Crowes udødelige replik i filmen Gladiator: What we do in life echoes in eternity.

Læs mere fra VICE:

Tre erkendelser, der gør det nemmere at være kvinde

Fem ting du bør vide om snus, når du nu absolut skal tage snus

Her er alle de forskellige pushertyper, du kommer til at møde i dine tyvere