FYI.

This story is over 5 years old.

Food

Robotter tilberedte og serverede min frokost

Kan vi overlade madlavning til robotter, eller er de bare avancerede køkkenmaskiner med lysende øjne?

Robottjenerne på Tian Waike, en fastfood restaurant i den kinesiske by Kunshan, ser ud som om, de er designet til at overtage verdensherredømmet. Men de ligner også noget, som aldrig vil komme op at stå igen, hvis de blev væltet.

Siden August 2014 har robotterne haft travlt med at servere dumplings, ris og andre gode sager til kunderne på restauranten i Jiangsu-provinsen, mens deres metalliske artsfæller laver maden i køkkenet. Pangolin – firmaet bag Tian Waike – er med alt sandsynlighed ikke fastfood-verdenens svar på Skynet, men firmaets chef, Song Yugang, er fast besluttet på, at robotterne skal erstatte menneskelig arbejdskraft på restauranter over hele verden.

Advertisement

Han åbnede Tian Waike for at vise sine maskiner frem, og gæsterne har været begejstrede for at få lavet mad af en robot, som har et piskeris, hvor vi andre har en hånd. Da jeg mødte Yugang på restauranten en mandag ved frokosttid, var der dog ret tomt. Han fortalte, at der altid var fuldt hus i weekenderne.

Selvom restaurantens hovedformål er at vise robotterne frem til potentielle robotkøbere, så kom idéen til madlavning fra Yugangs hjem.

"Jeg lavede det her på grund af mine døtre," fortalte Yugang. "Mine døtre ved ikke, hvordan man laver husligt arbejde. Jeg bad dem om at lære det af min kone, men det var de ikke villige til. Så fortalte jeg dem, at de ikke ville kunne finde en ordentlig mand, hvis ikke de lærte det. I 2010 bad mine døtre mig så om at udvikle robotter, der kan sørge for det huslige arbejde - og det indvilgede jeg i. En far holder altid det, han lover sine døtre."

Læs hele artiklen på MUNCHIES

Mere MUNCHIES:

Rockere og røde pølse på booze cruise mellem Danmark og Sverige

Mød bandemedlemmerne bag Comptons undergrundsrestaurant

Dine teenagedrukture har gjort uoprettelig skade på din hjerne