Jeg så en masse kvindevenlig porno sammen med mine veninder
Alle fotos er taget af forfatteren.

FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Jeg så en masse kvindevenlig porno sammen med mine veninder

Jeg samlede tøserne til en aften med vanilla-porno for at finde ud af, hvad ’for women’-kategorien kan tilbyde os som kvinder.

En meget troværdig undersøgelse foretaget af Pornhub viser, at 'extreme gangbang' og 'lesbian' topper listen over de mest populære søgeord hos de skandinaviske kvinder, der besøger siden. Så hvordan kan det være, at det ikke er gangbang, men sensuel massage, vi finder i de videoer, der ifølge Pornhub henvender sig til det kvindelige publikum? Forhåbentlig bliver jeg klogere.

Jeg står i kiosken nede på Amagerbrogade. Der er 20 minutter, til pigerne kommer. I panik over hvilke snacks, der går godt til porno, køber jeg vingummier, hindbær og en six-pack. Jeg føler mig nu en smule mere forberedt.

Advertisement

Hverken jeg selv eller mine fire veninder, der alle er i starten af tyverne, og som jeg kender fra gymnasiet og studiet, ser normalt porno. Det er ikke for at være hellig eller for at udskamme nogen, men jeg tror bare aldrig, vi fik den naturlige introduktion til genren, som jeg forestiller mig, drengene fik til et eller andet lan-party i 8. klasse. Men jeg har selvfølgelig prøvet at se porno.

"Hvis man får rigeligt vanilla sex derhjemme, så er det måske federe at se porno, der ikke er så vanilla" – Emma

Jeg har set Kim Kardashian og Ray-J's video – cause we all know he hit it first. Men i mit hoved er porno stadig en blanding af noget lidt hemmeligt og samtidig noget meget let tilgængeligt. Alt det, der til hverdag er gemt væk, bliver nu sprøjtet ud i mit ansigt.

Pigerne ankommer. Vi får åbnet vores dåseøl og møder det kødfarvede patchworktæppe af thumbnailvideoer med åbne sind. Anal, Babysitter, Creampie, Double penetration, Ebony. Vi scroller igennem de alfabetisk listede kategorier.

"Er der seriøst en kategori til handjob? Hvem gider se et handjob? Man gider ikke engang gennemleve et selv?" lyder det fra Emma.

Vi scroller forbi en lettere overvægtig Batman i parodi-kategorien og når endelig til 'F'. Lige mellem fisting og french finder vi det lille lyserøde kvindetegn ud for kategorien 'for women'. Det skal bemærkes, at der ikke er en kategori med et mandetegn. Måske er her slet ikke noget til mænd, eller også er de 51 resterende kategorier, som Pornhub tilbyder, netop for men? Vi bevæger os langsomt dybere ind i, hvad der burde være en verden af kvindelig nydelse, men undrer os samtidig over, hvorfor videoerne stadig hedder noget med 'slut' og 'white bitch', når det nu er "for women."

Advertisement

Jeg ved heller ikke, hvem i den her video, jeg skal identificere mig med? Lige nu er jeg pejsen, tror jeg.

"Det er nok, fordi kvinder i virkeligheden bare gerne vil underkaste sig en kæmpestor, sort diller," bemærker Amalie tørt.

En drengeven har givet mig et protip om, at vi skal vælge en lang video, så vi får hele storylinen med og ikke bliver spist af med et sammenklip. Vi vælger en video, der hedder ' Gorgeous Satin Bloom has sensual fuck .' (vi behøver vel ikke at fortælle dig, at linket er 100% NSFW.)
Videoen er knap en halv time lang, er blevet set 28,285 gange og har en up-vote på 62.

Efter en reklame for multivitamin begynder filmen. Et stykke klassisk musik toner ud gennem min computers højtalere, og vi befinder os nu i et sommerhus, indrettet i alle nuancer af beige. I et blødt lys foran en knitrende pejs sidder en mand i bar mave og meget lavtaljede jeans og spiller backgammon med en ung kvinde med Madonna-piercing. Efter to minutters backgammon og biden sig selv i læben når vi til point of no return. Den unge smukke kvinde med piercingen har snydt i spillet, og nu må den mindst ti år ældre mand (der ud over de lavtaljede jeans også har hestehale, yay!) lige sætte hende lidt på plads og vise, at man altså ikke snyder ham i backgammon.

"Han er ingen kvindes drøm," når Marie at konstatere, inden musikken stopper og indikerer, at nu sker der snart ting og sager. Hans overdimensionerede tunge slikker hendes " Sweet and tasty A-cup tits", som der står i beskrivelsen af Satin Bloom. At hun har en A-skål, er nogenlunde lige så løgn som hendes lyst til at være sammen med vores ven med hestehalen. Måske er beskrivelsen et forsøg på få hende til at fremstå mere naturlig, men hendes dråbeformede implantater skulle vakuumpakkes, før de kunne fanges i en A-skåls BH.

Advertisement

Nu går det stærkt. Mandens penis dukker henkastet op nederst i billedet og får det til at ligne en bizar form for dukketeater. Satin Bloom åbner munden på vid gab og afslører en hvid tungepiercing. Da han lægger sit lem på hendes tunge, lyser hendes øjne op som konfirmand, der har fået en pony i gave.

"Det er altså kedeligt nu. Jeg keder mig, og jeg synes ikke, det er sexet at se hende sutte på spidsen af den", sukker Amalie, og vi andre er enige.

"Skal man som kvinde kunne identificere sig med hende? Alle kvinder kan jo se igennem de falske bid i læben," siger Marie.

Jeg ved heller ikke, hvem i den her video, jeg skal identificere mig med? Lige nu er jeg pejsen, tror jeg. For ingen af os har lyst til at være i hendes sted. Indtil videre har hun kun ydet, og han har virkelig høje tindinger.

Ligesom os ser Satin Bloom ud til at kede sig lidt, som hun ligger der op ad en brændestabel.
Mens han slikker hendes fisse og prøver at holde øjenkontakt, kigger hun ud af øjenkrogen op på kameramanden med et blik, der spørger, hvor længe det her mon kan tage.

De sætter sig i en hvid lædersofa for at forhandle, men ender med at sidde og daske til hinandens kønsdele.

"Tror I, der er flere kvinder, der søger på lesbisk porno, fordi de ikke orker at se på klamme mænd?" spørger Sofie.

"Jeg vil næsten hellere se sådan noget BANG BANG BANG!" siger Amalie. Det tror jeg også, Satin Bloom ville. Hun ligner en, der ikke udnytter sit fulde potentiale.

Advertisement

"Tror I, der findes pornoskuespillerinder, der ikke har analsex,?" spørger Emma og konstaterer selv: "Så tjener de nok ingen penge. Det er næsten for nemt bare at lave søstjernen."

Der bliver klippet, og mens billedet fader, skifter de stilling. Vi får nu en close-up lektion i udvidelse. Vi kigger ind i et uendeligt hul af hud, og pludselig giver det mening, at det er muligt for kvinder at føde.

Den halve time er snart gået, og vi skal til at runde af, men hvordan laver man cumshot til kvinder?

"Jeg tror ikke, der er særlig meget porno, der slutter med, at kvinden kommer," siger Amalie.
"Det er der jo i det hele taget ikke meget sex, der gør," svarer Emma.

Hestehalen ser ud til at nærme sig målet. Lidt rød i hovedet lægger han an til at komme i hendes mund, men hun ser ikke ud til at orke det. I stedet giver hun ham et yderst rutineret handjob. Hun holder ham i et fast greb, der signalerer, at nu skal der tjenes nogle penge. Han rammer sin egen mave og stønner for første gang i hele filmen. Hvis han havde ramt sit eget ansigt, havde det været det hele værd. Efter 30 lidt for sensuelle minutter giver det mening, at 'for women' ikke er blandt de skandinaviske kvinders favorit.

Vi sætter os for at finde en video med en mand, som vi faktisk selv ville have lyst til at være sammen med, hvilket naturligvis leder os til en af de skandinaviske kvinder favorit, kategorien 'Threesome' (jo flere mænd der er, jo større er chancen for, at én af dem ser nogenlunde ud). Her finder vi en video om en kvindelig ejendomsmægler, der introducerer sig selv som Jewel over for de to unge brune fyre, der gerne vil sælge deres villa. De sætter sig i en hvid lædersofa for at forhandle, men ender med at sidde og daske til hinandens kønsdele. Da en af de unge mænd stikker sit lem ned i halsen på Jewel, lyder et stille "pas nu på hende" fra en af pigerne, men Jewel virker til at have styr på det, og hun vil virkelig gerne sælge det hus, så hun sluger tappert begge fyres sæd.

"Jeg har har mange følelser, men jeg er på ingen måde tændt," sukker Emma.
Jeg spørger ud i rummet, om de foretrak Real estate agent fuck clients frem for sensual fuck.

"Det mere hardcore er fascinerende på en måde, som "for women" ikke er", siger Marie. Amalie er også mest fan af ejendomsmægleren, der går hele vejen:
"Det, der var målrettet kvinder, virker mere falskt, fordi de prøver at bygge en fortælling op. Man ved jo godt, at det ikke er romantisk, og at de ikke kender hinanden. Hvorimod den anden film handler om, at hun skal sælge et hus for to pornostjerner. Det er på en måde lidt mere ægte. Hvis man endelig skal se porno, så vil jeg da hellere se noget ekstremt og så få nærheden, når jeg selv har sex".

Emma er enig: "Jeg kan godt se logikken i, at det er blidt, når det er til kvinder, for så kan man måske bedre se sig selv i det, men så ryger pointen med porno også lidt. Hvis man får rigeligt Vanilla sex derhjemme, så er det måske federe at se porno, der ikke er så vanilla", siger hun.

Ligesom pigerne vil jeg også hellere spilde min internetforbindelse på ting, der kan imponere og chokere, og give mig et indblik i en verden af overdimensionerede kønsorganer . For helt ærligt, uanset hvor lang hans hestehale er, og hvor stor en pik han har, så gider jeg ikke se to mennesker give hinanden massage. Langt hen ad vejen virker det, som om 'for women' kategorien er skabt af velmenende mænd, der kun kan forestille sig, at kvinder tænder på nedknappede hørskjorter og knitrende brændeovne.