Paris' prostituerede og deres sexvogne

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Frankrig

Ifølge Paris' politi er antallet af prostituerede, der arbejder i området omkring Boulogneskoven, "steget markant" de sidste fem år. Faktisk har en talsperson fra 'Collectif 16e arrondissement des prostituées du bois de Boulogne' (en gruppe uafhængige prostituerede, der arbejder i Boulogneskoven) for nyligt udtalt, at antallet af sexarbejdere i området er omkring 180.

Jeg har altid været fascineret af uformel arkitektur og mennesker, som formår at skabe en tilværelse selv. Mit arbejde skildrer ofte måderne, hvorpå marginaliserede befolkningsgrupper håndterer deres ofte fjendtlige omgivelser. Indtil videre har jeg arbejdet i Rio de Janeiros favelaer og fulgt befolkningen i Sichuan området af Kina, der er blevet tvunget til at forlade deres hjem grundet konstruktionen af Three Gorges dæmningen. Det var ud fra samme princip, at jeg for tre år siden begyndte at undersøge arbejdsforholdene for de prostituerede i Boulogneskoven til et projekt, jeg kalder Places of Pleasure.

Boulogneskoven er en berygtet park, og alle i Paris ved, at skoven er et knudepunkt for byens sexarbejdere. Hver morgen ankommer horder af kvinder til skoven - nogle med bus og andre i egen bil. De starter dagen med at indrette deres arbejdsplads: Nogen sætter et telt op i skoven eller bag et buskads, mens andre åbner bagagerummet, lægger sæderne ned, dækker vinduerne til og tænder lidt røgelse. Så snart butikken er klar, så fortsætter de med at sætte sig selv i stand. De påfører make-uppen minutiøst og skifter til et mere sexet outfit - hvis de altså ikke bare smider tøjet. Hele processen er en slags ritual, hvorigennem kvinderne træder ud af deres "almindelige" liv og ind i rollen som prostitueret.

Ved middagstid får de bragt mad og drikke ud, men kvinderne spiser sjældent frokost - jobbet ødelægger nemlig deres appetit. De fleste arbejder på tom mave og har en flaske sprut i tasken. De begynder at pakke sammen omkring klokken 17, hvor aftenholdet overtager skoven.

I den tid, jeg tilbragte derude, sørgede jeg for at holde mig til ét bestemt område i håbet om, at det ville give mig et bedre indblik i stedet og dets brugere. I løbet af de tre år mødte jeg omkring 30 kvinder, hvoraf de fleste arbejdede selvstændigt. Det gjorde det lettere at komme ind på livet af dem, fordi de følte, de kunne tale frit. Et par stykker af dem var fra Latinamerika, og nogle var transkønnede.

Jeg har også mødt en hel del af deres kunder, men det er svært at koge dem ned til én arketype: De var allesammen mænd men fra alle mulige baggrunde og i alle aldre - lige fra unge forstadsknægte til forretningsmænd med babysæde på bagsædet, der passerede Boulogneskoven mellem to møder. For de fleste af dem er det at se en prostitueret en måde at koble af på.

De prostituerede står fast på, at deres arbejde er socialt betinget, og at deres lille samfund er et resultat af alle regeringens forkerte beslutninger under den økonomiske krise. "Det plejede at være en fest at komme ud til Boulogneskoven - men i dag er det mere en slags medicin," fortalte en af kvinderne mig.

Du kan se mere af Élodie Chrisments arbejde her.