Quantcast
Sådan har LGBT Danmark svigtet de transkønnede

Fra 2017 skal transkønnede ikke længere betegnes som psykisk syge i Danmark. Det lyder godt, men det er det ikke. I værste fald kan det nemlig betyde, at der vil gå flere år, før politikerne vil gøre noget, der rent faktisk nytter, fortæller...

Det bliver fejret og hyldet af politikere og lægfolk i aviser og på sociale medier. Endelig gør Danmark noget værdigt for vores transkønnede medborgere. Transkønnethed skal fra 2017 ikke længere kategoriseres som en psykisk sygdom i det danske sundhedssystem. Nu er Danmark et humanistisk foregangsland, hvor sundhedsminister Sophie Løhde kan marchere i front og vifte med en transpolitisk, inkluderende og rummelig fane.

Men det er en illusion. Faktisk er det symbolpolitik af værste skuffe. De velmenende politikere og LGBT Danmark har stukket de transkønnede et hold kæft-bolsje og har samtidigt scoret sig nogle politisk korrekte point. Det forklarer Elias Magnild, der er talsperson for Transpolitisk Forum.

Han er vred, fordi han mener, at politikerne og LGBT Danmark er faldet de transkønnede i ryggen. For to uger siden, så det nemlig ud til, at transkønnede endelig kunne få den behandling, som Elias har kæmpet for. Men så ændrede LGBT Danmark holdning til, hvem der skal behandle transpersoner.

Han frygter, at den nye beretning ikke kommer til at ændre særligt meget på den behandling, som transkønnede i Danmark bliver tilbudt. Det er en behandling, som transkønnede beskriver som nedværdigende og umenneskelig. Hvis en transperson vil behandles i Danmark, skal de først igennem en udredning hos Sexologisk Klinik, der er det eneste sted i Danmark, der må stå for behandlingen. Behandlingen kan strække sig over flere år, og de transkønnede skal blandt andet svare på spørgsmål om seksuelle fantasier, onanivaner, og om man har udvist tegn på pyromani. Det får nogle transkønnede til at søge behandling med ulovlige hormoner på det sorte marked og betale for kirurgiske operationer i udlandet. LGBT Danmark siger, at der stadig er noget at kæmpe for.

Elias Magnild fortæller, at den nye lov i bedste fald er symbolpolitik, der ikke kommer til at betyde noget. I værste fald kan der gå flere år, før politikerne igen vil ændre loven for behandling af transpersoner.

Elias Magnild er talsperson for organisationen Transpolitisk Forum. Foto: Daniel Tuladhar.

VICE: Du er ikke just begejstret. Hvorfor ikke?
Elias Magnild: Det er der to årsager til. Det er godt, at transkønnethed er blevet fjernet fra listen over psykiske sygdomme. Men for det første ved vi ikke, hvad transkønnethed så skal diagnosticeres som, diagnosen kan lige så godt komme til at hedde "kønsinkongurrens" – eller sådan et eller andet klamt, som lyder som noget, der skal rettes op på.

Målet var, at det slet ikke skulle være en diagnose overhovedet. Altså selvfølgelig skal der være en diagnosekode, for ellers kan du ikke få behandling. Men det skal ikke være en diagnose, så vi stadig er "syge", det skal i stedet være på linje med graviditet i behandlingssystemet.

Men jeg er egentlig hamrende ligeglad med, hvad diagnosen hedder, der er jo mange mennesker, der er psykisk syge. Lige nu ser det bare ud, som om politikerne siger: "Nu er i ikke psykisk syge længere, så er I ikke stigmatiserede." Så stigmatiserer vi jo alle de andre, der har en psykisk lidelde. Det er det eneste, der er sket, og det var aldrig nogensinde mit ønske.

Så det er I virkeligheden noget andet, du har kæmpet for?
Og det er så det andet store problem her. Det, vi har kæmpet for, er, at vi ikke længere skal ind på Sexologisk Klinik og igennem en psykologisk udredning og have intelligenstest og svare på nedværdigende og ydmygende spørgsmål.

Men nu er der stadig et åbent vindue for, at vi skal behandles på Sexologisk Klinik, og meningen med, at vi skulle ud af psykiatrien, var jo, at vi ikke skulle behandles i psykiatrien.

Det kan vi jo sådan set stadig godt blive, for der står i den nye beretning, at vi stadig skal i udredning. De kommer til at skulle ændre i behandlingen på Sexologisk Klinik, men jeg synes slet ikke, at vi skal behandles der. Ligesom før det blev lavet om i 2014.

Hvad synes du om LGBT Danmark og dem, der siger, at det her er en god ting for transkønnede?
Selvfølgelig er det rart, at vi ikke skal stå på listen over psykisk syge, men i virkeligheden ser jeg det bare som et stunt, så Danmark kan sige, at nu har vi gjort noget godt for transkønnede. Jeg tror, at LGBT Danmark og politikerne kan bruge det til at stå i et pissegodt lys. Nu vil resten af verden tro, at det kører pissegodt for transkønnede i Danmark, og politikerne kan lukke ned for diskussionen, for nu behøver de ikke at gøre mere. Jeg er bange for, at det lukker ned for muligheden for at forhandle om alt det andet.

Så man kan sige, at "nu har de brokkende transkønnede fået et hold kæft-bolsje, og så behøver vi ikke tale mere om det"?
Ja, og det var præcis det samme, der skete i 2014, da vi fik lov til at ændre CPR-nummer nærmest ved et fingerknips. Men da vi så brokkede os over behandlingen, så sagde politikerne bare: "Jamen, vi har jo allerede gjort så meget for jer." Og det er jo det, der kommer til at ske igen.

Eller også kunne man sige, at ændringen med CPR-nummeret, det var første skridt, og så er det her det næste skridt, og så kunne man tage et skridt mere om to år?
Ja, men man kunne jo have gjort det nu. Der var lavet et udkast til en beretning, der var meget bedre, så man kunne have gjort det hele bedre på én gang. Nu skal vi måske kæmpe to, fem – hvem ved – 10 år mere, for at vi kan tage det næste skridt. Samtidig med at de ændrer behandlingen på Sexologisk Klinik, hvilket vil gøre vores kamp for at komme væk derfra endnu sværere. I stedet for kunne man have taget hele lortet på én gang. Det er som at tage to skridt frem og ét tilbage, hver – fucking – eneste gang.

Du var selv med til at rådgive på det her – hvordan var det?
Det var op ad bakke i starten, især med Amnesty International. Amnesty har en stor del af æren for ændringen, men i starten skulle vi snakke en del om, at vi faktisk skulle helt ud af psykiatrien, og hvor slemt det er derinde. Men nu er de fuldstændigt med på, at dét skal vi. Så vi troede, at vi havde opbakning fra alle, for LGBT Danmark var også med.

Men for to uger siden er LGBT Danmark så vendt på en tallerken og synes, at vi skal arbejde sammen med Sexologisk Klinik alligevel. Og det er ret problematisk, fordi de jo er landsorganisationen, og de har høringsret på Christiansborg, og de har alt muligt, som vi andre ikke har.

Det lyder, som om de er faldet jer i ryggen. Hvad synes du om det?
Jamen, det er de også. Jeg er vred. Jeg er simpelthen så vred og så frustreret. Jeg forstår faktisk slet ikke, hvad de laver. Jeg tror, det handler om, at de er bange for at miste politiske alliancer, hvis de tager for store skridt ad gangen.

Hvad tror du, politikerne har fået ud af det her?
Flere vælgere, tror jeg. Jeg ved, at det her område har været en mærkesag for Enhedslisten i lang tid, men jeg stoler ikke på nogen af de andre. For de andre handler det om populisme og vælgere. Jeg tror ikke en skid på, at de går ind for, at vi skal have en bedre behandling. Hvis de gjorde det, havde de fokuseret på behandlingen i stedet for at lave beretningen om. Det her ser pissegodt ud på papiret, og det har ingen konsekvenser for dem.

Transkønnethed skal alligevel have en anden betegnelse, når WHO måske om et år laver den internationale sygdomsliste om, og nu kan det se ud, som om Danmark presser på og går foran. Og det er da dejligt, at de laver det om nu og ikke først om et år – stensikkert – men hvis politikerne ikke gør det, der faktisk var meningen, så kan det være fuldstændigt, hamrende ligegyldigt.

Mere om transkønnede fra VICE:

Danske transkønnede risikerer livet ved at købe hormoner på det sorte marked

Billeder af transkønnede indfødte i Amazonas regnskov

Mød verdens første modelbureau med en afdeling kun for transpersoner