Her er de løgne, som sexarbejdere fortæller deres forældre og venner

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

I flere år fortalte jeg bare min far, at jeg arbejdede som caterer. Jeg havde arbejdet i et køkken indtil jeg blev escortpige, så historien stemte overens med min joberfaring og mine sporadiske arbejdstider. Han arbejdede med mad, da han var yngre, så vi havde det tilfælles. Indimellem hev jeg den grove, macho tone frem, som jeg havde lært på restauranter, og brokkede mig over mine imaginære kollegaers fiktive fejltagelser.

Hvis du ikke gider fortælle dine forældre om, hvad du laver, så ked dem ihjel med trivielt bitcheri og småskænderier. De bliver helt tomme i blikket med det samme.

I en periode lod løgnen umiddelbart til at klare sig udemærket. Men jeg var ikke overanstrengt eller irritabel nok, ikke nok i søvnunderskud, og brændsårene fra ovnen på min underarm blev lysere og forsvandt.

Spørgsmålene blev efterhånden skarpere og mere direkte, så jeg opfandt ekstravagante bryllupper og blev så forfremmet til 'manager'.

Historien blev tyndere og tyndere. Jeg vidste det godt.

Jeg håbede, det ville være nok for min far, at jeg var glad og ikke havde nogen planer om at flytte hjem i hans kælder. Hans venners børn flyttede hjem igen i stimevis på grund af økonomien. Sexarbejde er ikke 100% finanskrise-sikret, men det er tæt på.

Det, der i sidste ende spolerede løgnen, var selvfølgelig penge. Min far er ikke naiv – caterere bor ikke på Manhattan med mindre de serverer coke i østersskaller. Det gik op for mig, at vi begge to løj - jeg løj om hvad jeg lavede, og ham løj om, at han ikke så lige igennem min røverhistorier

Hvilke løgne fortæller folk, når de arbejder i sexindustrien? Det afhænger i første omgang af, hvad det lige præcis er, de laver. Arbejder man som uafhængig eskortpige har man uregelmæssige men ikke nødvendigvis hårde arbejdstider. Jeg bruger måske en tredjedel af min arbejdstid sammen med klienter. Ellers sidder jeg på min bærbar og genererer trafik, er på Twitter, tjekker referencer eller skriver små sukkersøde kærestebreve til stamkunderne. De fleste aftaler jeg har med kunder ligger om eftermiddagen eller tidligt på aftenen.

En escortpige ved navn Jane fortæller alle, at hun er ejendomsmægler. Talmæssigt hænger det meget godt sammen, og det forklarer også hvorfor hendes indkomst kan variere. Det er en fin historie, men den kan blive rodet i en fart.

"For to år siden arrangerede min moster en blind date for mig, og efter jeg havde sagt ja, fortalte hun mig at han måske kunne skaffe mig et job i hans firma," fortalte hun mig. "Pludselig 'havde jeg mødt en fyr til fitness'."

Arbejder man i et escortbureau står man over for en række andre udfordringer, der for det meste har med "on call"-systemet at gøre. Det vil sige, at eskorten hele tiden er klædt på og klar til at arbejde. Hvis de bliver booket, skal de være hos kunden til en aftalt tid. Store bureauer i New York lover ankomst inden for en halv time hvor som helst på Manhattan. Det gør det problematisk at hænge ud derhjemme. Løgnen skal kunne dække over at tage hjemmefra tidligt på aftenen med fuld makeup og at komme hjem på forskellige tidspunkter.

Karen, der arbejde som escort for at finansiere sin revisoruddannelse, fortalte sin østeuropæiske familie, at hun var party promoter. Hun tilbragte det meste af sin ventetid på natklubber, så det var ikke helt ved siden af.

På nætter hvor hun skal arbejde siger Laura, der også arbejder på et escortbureau, farvel til sine fire roommates og tager ud for at "gøre rent i kontorbygninger." Uden makeup og med en rygsæk på tager hun toget til en kollegas lejlighed, hvor de holder hinanden med selskab mens de gør sig klar og venter på, at deres telefoner ringer.

Det var ikke ideelt, men det fungerede i et stykke tid. "Jeg kunne ikke lide at lyve for dem, og de få gange jeg blev kaldt ud til en sen fest måtte jeg opdigte nogle sindssyge historier," fortalte hun mig på et tidspunkt. "Jeg fortalte dem engang, at jeg havde knaldet min chef på hans kontor. Det virkede underligt at det var okay, men at sandheden ikke var det."

Strippere står over for nogle helt andre udfordringer. Der er faste arbejdstider, du kan klæde dig som du vil på vel på arbejde, men at dække over at komme hjem klokken 5 eller 6 om morgenen, sulten, træt og med et akut behov for et bad kræver en nøje udtænkt løgn. Miranda fortalte dem hun datede, at hun var bartender, hvilket var effektivt nok i uforpligtende forhold. Men da hun kom i et mere seriøst forhold, ville hendes kæreste besøge hende på arbejdet. "Jeg gik i panik – jeg overvejede seriøst at få et bartenderjob, men jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle få det til at passe med den historie, jeg allerede havde fortalt ham," sagde hun. Hendes løsning var at sige, at hun var blevet fyret og hyret et andet sted med det samme og derfor nok burde vente et stykke tid med at få besøg. Hun blev taget i løgnen, da hun prøvede den af for anden gang og endte med at tilstå det hele.

Som man nok kan tænke sig til var jobbet ikke lige så stort et problem som løgnen.

Jobs der har en fast base og foregår i dagtimerne er noget nemmere. Jill arbejder som herskerinde i en dominatrix-salon mandag til fredag fra kl. 10-18. Udstyret opbevares på 'kontoret', der også har wi-fi og bad. Hun tager hjemmefra hver dag omkring klokken 9:30 og er hjemme 18:30. Hendes babysitter tror, at hun arbejder i en 'personaleafdeling'.

"Jeg burde finde på noget bedre - jeg aner ikke, hvad man laver i en personaleafdeling," siger hun. "Men det tror jeg ikke, der er nogen, der ved. Der er ingen, der spørger ind til det."

Lily går i skole tre dage om ugen og arbejder på en massageklinik to dage om ugen. Hun laver lektier i sine pauser. "De fleste af mine venner ved godt, hvad jeg laver. Jeg bekymrer mig ikke så meget om det."

Og det er der heller ikke nødvendigvis nogen grund til. Dine forældre, kæreste osv. har for det meste slet ikke lyst til at høre den ubehagelige sandhed.

Betty lavede et opslag på Seeking Arrangement da hun var 21. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle forklare alle de penge og gaver hun fik fra sine såkaldte sugar daddies, men hun følte heller ikke, at det var nødvendigt at opfinde en særligt kompliceret løgn for at dække over det.

"Jeg sagde til min mor, at jeg havde vundet min telefon i en radiokonkurrrence, at jeg fik gratis opgraderinger hele tiden, og at min husleje var halvdelen af, hvad den i virkeligheden var. Hun ville ikke vide mere," forklarer hun.

Det begyndte at virke som om, at hendes families uvidenhed var overlagt. "Jeg begyndte at skilte lidt mere med det, men de ville ikke vide noget. Nogle gange har jeg bare lyst til at fortælle dem det hele, men i stedet tier jeg og gør det nemmere for dem."

Hvis løgn kan gøre det nemmere for alle, kan manglen på samme gøre det modsatte. Dan er i dag midt i 30'erne, men arbejdede som escort for ti år siden: "Jeg fortalte aldrig mine forældre noget som helst om, hvordan jeg tjente til føden, eller hvordan jeg klarede mig igennem fire års skolegang. Det gjorde lidt ondt, at de ikke spurgte ind til det. Vidste de det? Eller gad de bare ikke at tænke på det?"

Efter et år med mit falske caterer job, spurgte jeg mig selv om, hvorfor jeg egentlig løj. Bortset fra de sporadiske stik af skam, jeg af og til fik, følte jeg mig ikke splittet over mit arbejde. Mine venner støttede mig, jeg sparede penge sammen og var gået over til at bekymre mig om langt mere ligegyldige ting. Begge mine forældre kommenterede på, hvor godt jeg lod til at have det, og det nagede mig lidt at holde løgnen kørende.

At dække over det er en forudindtagelse om, at sexarbejde er fundamentalt slemt eller forkert. Det var tværtimod den diametralt modsatte tankeretning, der havde fået mig til at stille spørgsmålstegn ved mine løgne. Det eneste, der afholdte mig fra at fortælle hele sandheden, var tanken om, at min far ikke ville kunne håndtere noget, der er så stigmatiseret. Hvis jeg fortalte ham det, risikerede jeg, at det ville skabe en kløft mellem os.

Jeg følte ikke, at jeg havde ret til at bombardere hans liv med noget, der var så sprængfarligt.

Han kan være ret anmassende, og jeg er ikke så god til alkohol, så sandheden kom i sidste ende ud. Samtalen gik langt, langt bedre, end jeg havde forventet. Det er nu tre uger siden, jeg har løjet for nogen, og fuck det, det føles fantastisk.

Læs og se mere om sexarbejdere her:

"Jeg kan ikke tegne. Jeg kan kneppe"

Jeg tilbragte en nat som sexobjekt i Red Light District

Dokumentar: Pengeslaverne