Taberspeed, rottegift og narko-isterninger: Her er fordommene om stoffer i Danmark

Kan du huske dengang for et par weekender siden, da ham den ranglede hollænder på KB18 lod dig dyppe fingeren i hans pose med mdma? Det gik sikkert godt, og selvom det virkede som en glimrende beslutning i situationen, ville en mere fornuftig og ædruelig udgave af dig selv måske indvende, at det sjældent kan anbefales at tage imod narko fra et vildt fremmed menneske på et dansegulv i Kødbyen klokken 5 om morgenen. Men okay - nu er det også stoffernes duksedreng, vi snakker om. Essensen af ecstasy, som MDMA ofte beskrives som, har ry for at være dejlig rent og fri for tilsætningsstoffer af den slags, som sjældent resulterer i en god bytur. Som rottegift - for nu at tage et eksempel. Sejlivede rygter om, at ecstasy skulle indeholde rottedræberen stryknin er nemlig en af grundene til, at pillernes popularitet dalede gevaldigt op igennem 00'erne, fortæller sociologen Jakob Demant, som forsker i brugernes egne erfaringer med narkotika kontra det indtryk, udenforstående har af stofferne. Ifølge ham er forudindtagede holdninger til ulovlige rusmidler helt afgørende for vores tilbøjelighed til at putte dem i os. "Vores syn på stoffer er ikke baseret på etableret viden, men derimod på myter. Og vi handler også på de her myter," siger han.

I oplysningens tjeneste har vi derfor spurgt fire danske stofeksperter med hver sin tilgang til emnet om, hvilke myter og fordomme der eksisterer om stoffer. Og nej, hash er ikke et gateway-drug.

Jakob Demant, lektor i socologi med speciale i rusmidler, KU

Naturens egne stoffer er ganske ufarlige
En af de mest udbredte myter, som for mange er med til at bestemme, hvad de indtager af stoffer, er det her med, om et stof er 'naturligt' eller ej. Og hvis det er naturligt, så oplever man det som mere sundt og mindre farligt, end hvis det er kemisk forarbejdet. Det gælder sådan noget som cannabis og psilocybinsvampe. Svampene vokser jo op af jorden, men der er stadig tale om et kraftigt hallucinogen, som kan forårsage en meget voldsom virkning. På samme måde er der også nogen, der hæfter sig ved, at kokain er et naturprodukt. Og jo, kokain har da på et tidspunkt set en kokaplante, men det har også set ekstremt mange kemikalier siden.

Så længe man ikke er på sprøjten…
Folk går ofte op i, hvordan man indtager stoffet. Og hvis det bliver indtaget på en socialt acceptabel måde, som eksempelvis ved rygning, så er det mindre problematisk. Hvorimod hvis man injicerer det, så er det straks meget værre - og i udgangspunktet noget, som er afhængighedsskabende. Men om man propper det op igennem røven eller direkte ind i blodbanen, har intet at gøre med, om et stof er farligt eller ej. Det har at gøre med, hvad folk er vant til.

Kokain er et glamour-drug
I Danmark såvel som i udlandet har kokain i alle dage været knyttet til jetsettet og dem med penge. Det har stadig en lidt fancy klang og har bestemt ikke ry for at være et taberstof, men i Global Drug Survey 2014, som jeg var med til at lave, der kunne vi se, at kokain var det stof, der var cuttet mest op overhovedet, og det er noget værre skidt, det er fortyndet med. I bedste fald får du en god gang amfetamin, og i værste fald får du en dosis ormemiddel med tandlægebedøvelse i. Det lyder ikke som et luksusprodukt i mine ører.

Speed er et taberstof
I Danmark er det sådan, at kokain i vid udstrækning er opfattet som storbyfænomen, mens amfetamin opfattes som noget, man tager i provinsen, og deraf det lidt bøvede ry. Men her må jeg bare sige, at hvis det er rigtigt, så er det provinsboerne, der trækker det længste strå. Amfetaminen er slet ikke i samme grad fortyndet med alt muligt skidt, mens renheden i kokainen er nede på omkring 20%. Speed koster desuden væsentligt mindre og virker i længere tid. Derfor er det i mine øjne ufortjent, at det er amfetamin, der har ry for at være et taberstof, mens kokain er for de smarte.

Ecstasy er fuld af rottegift
Tilbage i 90'erne, da ecstasybølgen var på sit højeste, gik der nogle sejlivede rygter om, at nogle af pillerne skulle indeholde rottegift. Men spørger man ude på Retskemisk Institut, der analyserer beslaglagte stoffer, har de aldrig fundet skyggen af rottegift i pillerne, men derimod så meget andet stads. Men det var ligemeget - myten holdt ved helt frem til 2009 og var med til, at ecstasy dalede kraftigt i popularitet, lige indtil det fik et stærkt comeback i form af MDMA, som jo er fuldstændig det samme stof - men det blev brandet som noget rent.

Kim Dahlhoff, overlæge på rådgivningstjenesten Giftlinjen Anabole steroider er ikke 'rigtige stoffer'
Vi ser folk, som misbruger anabole steroider i den tro, at det 'jo ikke er lige så farligt som rigtige stoffer', men det er lodret forkert. Anabole steroider kan give en lang række farlige bivirkninger både psykisk og fysisk. Modsat andre stoffer tænker folk måske, at de positive effekter, de synes, de opnår ved at tage steroider, opvejer de negative effekter. Når vi møder folk, der er kommet galt afsted med steroider, klager de over trykken for brystet, hvilket kan skyldes, at de er ved at få blodprop i hjertet.

Så længe det ikke er ulovligt…
Jeg er ikke psykolog og kan ikke sige, hvad der foregår oppe i hovedet på folk, der vælger at eksperimentere med de mange nye syntetiske stoffer, der kommer på markedet. Men ét er sikkert: bare fordi et stof ikke er blevet ulovligt (endnu), betyder det ikke, at der ikke er en risiko forbundet med at tage det. Tværtimod, faktisk. Vi ser i disse år en lang række nye LSD-lignende stoffer, der er fremstillet under uhumske forhold på nedlagte laboratorier, og fordi der hurtigt kan ændres i den kemiske sammensætning, er myndighederne et skridt bagud i forhold til at få gjort det ulovligt. Jeg kan ikke advare nok imod at eksperimentere med den slags stoffer.

Michael Lodberg Olsen, redaktør på stofmagasinet Illegal og initiativtager til Danmarks første fixerum Man kan ikke stole på narkomaner
I Danmark findes der omkring 1,8 mio. mennesker, der bruger illegale stoffer i et eller andet omfang, og en lille andel af de mennesker - omkring 10% - er afhængige af de stoffer, de tager. Folk har typisk to fordomme mod denne gruppe.

Den første er, at det er deres egen skyld, at de er blevet afhængige, og den anden er, at de stjæler med arme og ben for at få råd til stoffer. Det sidste er så vedholdende en opfattelse, at selv jeg, der om nogen burde vide bedre, har grebet mig selv i at banke mig på lommen for at tjekke, om min pung stadig var der, efter at en bruger havde givet mig et kram.

Det er klart, at folk, som er afhængige, er drevet af noget helt vildt, som udenforstående har svært ved at sætte sig ind i, og den desperation kan føre til, at man bryder folks tillid. Men mere end noget andet bunder det blakkede ry, stofbrugere har, i vores frygt for det ukendte. Folk kan simpelthen ikke forstå, hvad det er, der er på spil for de her mennesker, og automatreaktionen er derfor skepsis og mistillid.

Heroin er stiknarkomanernes yndlingsstof
Igennem flere årtier har heroin været det altoverskyggende stof på Vesterbro i København, som er Danmarks suverænt største åbne stofscene. Men i dag ser virkeligheden anderledes ud, for i mellemtiden har kokain og crack-kokain indtaget stofscenen i en grad, så langt hovedparten af brugerne, man ser i gaderne i dag, er på coke. Også dem, der fixer. Det er derfor, at de sløve, forhutlede mennesker, der i sin tid dinglede halvsovende rundt i gaderne, i dag er afløst af anspændte typer, der ofte ikke har fået søvn i dagevis. Du kan tage heroin maksimalt 3-4 gange på en dag, men kokain kan du tage hver 20. minut og fortsætte, indtil du segner. Så kan du selv forestille dig, hvor hårdt et liv det er.

Heroin smadrer kroppen
Heroin indtaget under ordnede, hygiejniske forhold er ikke i sig selv skadeligt for legemet - det er kriminaliseringen og dermed de urene stoffer, socialt stigma og afhængighedspotentialet, der gør heroin til en rasende farlig hobby.

Men opfattelsen af heroin som den sidste bastion - det hårdeste og farligste stof i fødekæden - er ved at vende. Det nye sorte er danske unge, der med inspiration i 1970'ernes rockikoner ryger heroin og har en helt anden tilgang til stoffet, og det er en tendens, vi vil se meget mere til i de kommende år - ganske som det er tilfældet i USA. I 1920'erne havde heroin et helt anderledes ry. Dengang var det advokater, læger og litterater, der brugte heroin som nydelsesmiddel, og derfor gav stoffet nogle helt andre associationer end i dag.

Sébastien Tutenges, lektor på Center for Rusmiddelforskning, AU, forsker i unge, stoffer og kriminalitet

Panik i Sunny Beach: Isterningerne er fulde af narko!
Jeg har lavet feltarbejde i Sunny Beach, og der var et år, hvor der skete nogle dødsfald, som fik massiv mediedækning. Der var en 17-årig dansker, der døde under en pubcrawl, der var en svensker, som blev tævet ihjel af nogle udsmidere, og der var en hollænder, der blev fundet død i en swimmingpool. Det ledte til overskrifter om, at 'Stofferne flyder" i Sunny Beach, fordi nogle journalister havde fundet spor af kokain på toiletsæderne inde på et diskotek. Det affødte en myte om, at Sunny Beach var et narkohelvede, hvor der slet ikke var grænser for, hvor mange stoffer der var i omløb. Derfra opstod der rygter om, at tjenerne spikede drinks ved at blande narko i isterningerne, og andre havde hørt rygter om, at kriminelle havde brudt banderolen på sprutflasker og drysset stoffer i. Der var en panikstemning, der via medierne bredte sig til turisterne, som var skidebange for at komme galt afsted. Al fokus var på danskernes fiktive narkoforbrug, frem for deres helt reelle stordruk.

Konklusionen på alt det her er, at når vi ser dødsfald i nattelivet, så tænker folk hurtigt, at det nok har noget med narko at gøre. Det er automatreaktionen, men realiteterne er ofte - og i hvert fald i Sunny Beach - at det er druk, der er hovedårsagen til, at det ender så galt. Alkohol i for store mængder kan være et dødsensfarligt rusmiddel på lige fod med de ulovlige rusmidler. Jeg kan godt ærgre mig over, at narkoen så ofte får skylden for tragedier, mens stordruk uskyldiggøres. Hvis man vil begrænse skaderne i nattelivet i Sunny Beach samt Danmark, så bør vi fokusere meget mere på alkoholen.

Mere om stoffer:

Sådan blev mit bankjob sjovere med metamfetamin

Vi fik en dansk cokepusher til at rangere sine kunder

Jeg bliver ved med at forelske mig i heroinmisbrugere