Quantcast
Vi spurgte nogle forskere, om man bliver lykkelig af at være rig

Spoiler: På et eller andet tidspunkt løber man tør for ting at belægge med guld.

Billede via Wikimedia Commons.

Vi drømmer alle sammen om hurtige penge, når vi f.eks. falder over en gammel Soulja Boy Tell'em video eller tænker på, at Stein Bagger stadig har et par hundrede millioner begravet et eller andet sted. Og det er fint nok, men chancen for rent faktisk at blive et gladere, lykkeligere og mere fuldendt menneske ved at blive rig er ret lille. For selvom du vinder i lotto og kan tage uendeligt mange Gs med på Waterloo, vil du i virkeligheden stadig føle dig overvejende meget som dit (gode) gamle jeg, der levede et liv på mindsteløn i en overpriced et-værelses.

Man kan tale om to former for lykke. Den første kaldes belønningslykken, og er den kortvarige lykke. Den er forbundet med aktivitet i hjernens belønningscenter (nucleus accumbens), der stimuleres, når du f.eks. spiser chokolade, har sex eller hvis du ser ting passe pænt ind i andre ting på internettet. Den anden er den langvarige lykke, som er forbundet med den præfrontale cortex. Det er den del af hjernen, der kan føle empati og styrer din personlighed. Det er blandt andet her forskere måler, hvor lykkelige folk overordnet set er. Men det lader til, at penge ikke rigtigt kan påvirke den del af hjernen positivt.

Lykken kan godt ændres permanent. Men indtil videre tyder forskning på, at det kun er til det værre. For eksempel er mennesker, der har oplevet dødsfald i deres nærmeste omgangskreds, mindre lykkelige end alle andre selv syv år efter dødsfaldet. Sandheden er, at der endnu ikke er noget konkret, der permanent kan ændre din langvarige lykke til det bedre, hvis dine basale behov allerede er opfyldt - heller ikke at spise diamanter til morgenmad (gør lige dig selv en tjeneste og se videoen ovenfor.)

Jesper Ryberg, professor i etik og filosofi ved Roskilde Universitet, forklarer, at dem som mærker den største lykkeeffekt ved pludseligt at komme til penge, er mennesker, der har levet under den normale velfærdsrang: "Men når du først er i en position, hvor du har penge til at købe mad, og du har et ordentligt sted at bo, så påvirker penge ikke, hvor lykkelig du kan blive i en særlig høj grad."

Via Flickr-brugeren Doug88888.

Måske skal man også lige overveje, at muligheden for at indkøbe en overflod af materielle goder fører nogle andre problemer med sig: hvordan skaffer man palæo-foder til sin kælefalk? Hvilken polo-klub skal man melde sig ind i? osv. Pludselig har man dyre og krævende ting at passe på, tage sig af og ikke mindst bekymre sig om.

Men hvorfor er det så, vi jagter drømmen om rigdom? Ifølge Jesper Ryberg er fantasien om at have lommen fuld af guld blevet skabt af samfund og kultur. Det er et ideal, som folk blindt følger i stedet for at stoppe op og reelt vurdere deres situation. "Du er nok ikke lykkeligere i dag i din fem-værelses lejlighed, end dengang du studerede og boede i en et-værelses."

At komme hurtigt til penge påvirker altså ikke altid folk positivt. Psykolog og forsker Ebbe Lavendt mener derimod, at mennesker trives bedst, når vi bl.a. kan forestille os en overordnet mening med livet, hvilket ofte indebærer, at man har noget at stå op til, og et mål man skal nå. Så næste gang du sidder på kontoret og dagdrømmer dig væk til hvide sandstrande og fantasien om at sige dit job op i frokostpausen, skal du også lige have i baghovedet, at de, der har droppet det hele efter at have scoret lottogevinsten, oftest finder ud af, at livet uden gøremål og uden noget at stå op til hver dag vil føles tomt.

En forklaring på det kan være, at vejen til målet har indflydelse på, hvor glade vi bliver for at opnå vores drømme. Siden 70'erne er der blevet lavet undersøgelser af lottovindere, hvor man efter et års tid har adspurgt dem til deres lykkefølelse og livsændring, og i sammenligning med almindelige mennesker er de, ifølge dem selv, ikke blevet mere lykkelige.

Faktum er, at penge aldrig vil kunne ændre din grundlæggende personlighed. Har du altid ofret meget energi på at stresse over elregningen, vil du bare projektere den stress over på noget nyt og større, hvis du kommer til penge.

Det forklares ret enkelt med begrebet habituering. Det betyder, at vi mennesker hurtigt tilpasser os de forhold, vi lever under. Det kan f.eks. forklare, hvorfor du ikke altid er så god til at sætte pris på alle de små ting i hverdagen som et varmt bad eller et godt måltid mad. Vi vænner os også hurtigt til et større forbrug, og rent følelsesmæssigt ændrer penge os ikke. Den ekstra lykke, du får ud af en formue, er meget lille, hvorimod det, der kan give vedvarende lykke, f.eks. er engagement i fritidsaktiviteter og tætte venskaber eller det at finde en kæreste.

Så er du i en position, hvor du får opfyldt dine basale behov, som altså ikke er ture til Mauritius, flasker på klubben eller en Chanel Boy taske, men derimod et tag over hovedet og mad på bordet, så skal du ikke regne med at få øget din livskvalitet eller dit følelsesliv synderligt, hvis du kommer til penge.