FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

​Vi fik strippere, pornostjerner og en dildosælger til at pege på de mest erotiske ting i din hverdag

Alle har sex. Dine forældre. Dronningen. Men hvad vil det efterhånden sige, at noget er 'erotisk'? Vi drog til Erotic World i Valby Hallen for at få nogle svar.

Alle har sex. Dine forældre. Dronningen. Uden sex ville menneskeracen ikke være en ting. Uden sex ville det ikke være muligt at blive ved med at lave flere sæsoner af Suits eller Grey's Anatomy.

Vi lever i en digitaliseret malstrøm af squid porn og dick-pics, hvor valgkampe handler om sex, og hvor vi dyrker sex med robotter, på hoverboards og i virtual reality – og det siges, at vores generation har set flere nøgne mennesker i gennemsnit end alle vores forfædre tilsammen. Kort sagt er det sværere at afkode det erotiske univers end nogensinde før.

Advertisement

Heldigvis havde jeg i weekenden adgang til summen af Danmarks mest beskidte hjerners kollektive visdom ved den årlige københavnske sexmesse 'Erotic World' i Valby Hallen. Omgivet af en konstant snurren fra vibratorer og Sybians infiltrerer jeg et virvar af flammeædende strippere og foredrag om onani – alt sammen i et forsøg på at forstå erotik gennem de helt almindelige ting, vi alle sammen kender fra dagligdagen.

Alle billeder af Emil Vinther

MIKE, 23, STUDERENDE & JAY, 28, STRIPPER

VICE: Hey guys – hvad er den mest erotiske frugt?
Jay: Jordbær. På grund af smagen. Der er ikke mange, der ikke kan lide smagen af jordbær.
Mike: Og den røde farve. Pigerne har bare et eller andet med farven rød.

Jeg går ud fra, at I ved, hvad I snakker om. Hvad er den mest erotiske cocktail, man kan bestille sig?
Jay: Sex on the Beach. Eller en Strawberry Daiquiri.

Klart, klart, vi holder os til jordbær. Okay, hvad er så det mest erotiske, man kan købe i et supermarked? Lad være med at sige jordbær.
Jay: [laver en sjofel gestus med sin hånd] Yoghurt.

Var det… skulle det forestille, at du knaldede en yoghurt med hånden?!
Jay: Ja.

Okay, hver sin smag. Nogen bestemt yoghurtsmag?
Jay: Jordbær.

Nice. Hvad er den mest erotiske måde at komme på arbejde om morgenen?
Mike: Det ved jeg – at tage sig god tid, se godt ud og så have et smil på læben, når man møder ind. Og man skal altid komme til tiden.

Er det erotisk at være punktlig?
Mike: Det viser, at man er 'stabil'.

Advertisement

Hvad er det mest erotiske stof, man kan tage?
Jay: Lad være med at tage stoffer.

Er det mest erotisk at være helt stoffri?
Mike: Fuldstændig stoffri. Det er bare usexet at se en pige tage coke fra et bord eller sådan noget.

Det synes du ikke er frækt?
Mike: Nej.

Hvad hvis hun så rent hypotetisk sniffede coke fra en anden piges bryster?
Jay: Det er ikke tiltrækkende.
Mike: Altid stoffri.

Gotcha. Hvad er den mest erotiske form for sovs, man kan få?
Jay: Chokoladesovs.
Mike: Jeg tænkte det samme.

Hvad er det mest erotiske monument, vi har i Danmark?
Mike: Den lille havfrue, selvfølgelig. Der er bare noget mystisk over hende.

Mest sexede sportsgren?
Jay: Kvinder elsker boksning. Kvinder elsker at se mænd svede.

Og slås. Svede og slås.
Jay: Ja.

Er du enig?
Mike: Det lyder måske lidt bøsset, men jeg tror, at de fleste kvinder godt kan lide en mand, der forstår sin krop.

Så altså, yoga, eller hvad?
Mike: Nej, fuck det. Fitness.
Jay: Six-pack.

Helt sikkert. Hvis det er det, man er til. Hvad er så den mest erotiske måde, man kan dø på?
Jay: Med et knald. Bogstaveligt talt. Jeg vil have et hjerteanfald, mens jeg er on the job.

Vil du så komme først, eller…?
Jay: Jeg er ikke så kræsen. Bare… tag mig. Mens jeg kommer. Jeg giver ikke en fuck.
Mike: Jeg er nødt til at løbe, jeg skal på scenen!

Tak, drenge.

Vi støder på Reality Awards-prisvinderen af Årets Bedste Bryster 2016 i Erotic Worlds DK Lounge og tager en snak om erotik.

STEPHANIE STAR, 50, BLOGGER OG TV-PERSONLIGHED

VICE: Hej Stephanie. Hvad er den mest erotiske frugt, der findes?
Stephanie Star: For mig er det nok en banan.

Altså, af åbenlyse årsager?
Jeg synes, det er fantastisk at spise en banan. Det smager godt, og den har tryptofan i sig. Den går ind og giver noget serotonin til hjernen, og det er der jo mange, der har godt af – specielt kvinder.

Advertisement

Bananen er vel også ret fallisk.
Både smagen, symbolet og hvad den indeholder – den er genial. Der er nok mange, der ser det som en fræk frugt, og det er den også, men derudover er den også fyldt med vitaminer, mineraler og tryptofan. Som man i øvrigt også finder i tunfisk.

Det bliver meget ernæringsfagligt nu.
Ja, man skal ikke tage fejl af mit indre på baggrund af mit udseende.

Du er i et supermarked, Stephanie, og skal købe det mest erotiske, du kan komme til. Hvad er det?
En agurk. Jeg elsker agurker.

Hvad er den mest erotiske måde, man kan komme på arbejde om morgenen?
Det er selvfølgelig ved at køre i min racerbil.

Du har en racerbil?
Ja, det har jeg. Man skal køre ordentligt, men også lige være lidt blæret. Mænd har en penisforlænger, jeg har en klitorisforlænger.

Hvad er det mest erotiske sted, man kan tage på ferie?
Det er nok Hawaii. Jeg synes jo, det er fantastisk at rende rundt halvnøgen. Jeg er ekshibitionist, så jeg er fuldstændig ligeglad med, om man har meget eller lidt tøj på.

Hvad er den mest erotiske sovs, man kan få?
Det er en god, gammeldags bearnaise. Helt fra bunden.

På grund af konsistensen eller?
Ja, det tror jeg. Tykt og lækkert, varmt og flydende.

Hvad er det mest erotiske rusmiddel, man kan tage?
Elskov. Sex er jo helt vidunderligt. Vi har alle sammen brug for det.

Helt sikkert. Hvad er så den mest erotiske sportsgren, der findes?
Formel 1. Der er slet ikke noget at diskutere.

Advertisement

Fedt. Tak, Stephanie.

Rocco står diskret og ryger en cigaret indenfor, i hjørnet af sin dildo-bod, da vi spørger, om han har 5 minutter til at dele sit syn på erotik.

ROCCO, 54, HOLLANDSK DILDOSÆLGER

VICE: Hey Rocco – hvad er den mest erotiske grøntsag?
Rocco: Jeg ved det – en aubergine.

Fordi den ligner…
Ja. Aubergine.

Hvad er den mest erotiske cocktail, man kan bestille?
Sex on the Beach.

Af åbenlyse årsager. Hvad er så det mest erotiske stof, man kan tage?
GHB.

Det er der nok flere, der er enige med dig i. Mest erotiske sport?
Hockey.

Hockey? Men spillerne har ingen tænder?
Nej, kvindehockey. Eller tennis. Kvindetennis.

Klart. Hvad er den mest erotiske kage, man kan få?
Space Cake. Den gør dig skæv.

Er det erotisk? Så er man bare skæv og klar til at…?
Ja. Space Cake.

Hvad er det mest erotiske sted, man kan tage på ferie?
Ibiza.

Mest erotiske type fastfood?
En milkshake. Fordi man skal sutte på den.

Aha. Mest erotiske dyr?
En lille hund, tror jeg. En chihuahua.

Er de erotiske? Jeg synes, de ligner rotter.
Ja, fordi de bliver holdt tæt og båret med rundt alle steder.

Okay, klart, de har nok set ting og sager, de hunde. Okay Rocco, du er fanget i IKEA. Vi har alle sammen været der. Du er nødt til at købe noget at spise – hvad er det mest erotiske på menuen i IKEAs bistro?
IKEA-balls. Kødbollerne.

Til sidst – hvad er den mest erotiske måde at dø på?
Mid-fuck.

Midt i akten? Skal man komme først, eller?
Ja, man kommer, og så dør man. Det er Paradis.

En bestemt, man skal have sex med?
En sød pige.

En sød kvinde?
En sød, ung kvinde.

En sød, ung kvinde. Okay. Tak, Rocco.

Advertisement

Vi spørger pænt Kriss' manager om lov til at tale med hende, inden vi sætter os i sofaen med et glas champagne.

KRISS LE BLOND, 42, DANSER OG EKS-PORNOSTJERNE

VICE: Hej Kriss. Hvad er det mest erotiske, man kan købe i et supermarked?
Kriss Le Blond: Lingeri.

Også selvom det bare er fra et supermarked? Det, du har på her, ser ikke ud, som om det er fra Bilka.
Jeg er fra Kroatien. Der er et bredt udvalg.

Hvad er det mest erotiske sted, man kan tage på ferie?
Maldiverne. Der er fantastisk. Der er ikke for mange mennesker. Der er romantisk og hot. Så meget sex.

Okay, jeg tager dit ord for det. Hvad er det mest erotiske rusmiddel, man kan tage?
Stoffer? Det rør jeg ikke.

Det er ikke noget for dig?
Nej. Aldrig.

Er det mest erotiske så at være klar i hovedet og clean?
Jeg behøver ikke stoffer, for jeg er pornostjerne. Jeg er et naturligt rusmiddel.

Hvad er så den mest erotiske type skæg, man kan have?
Jeg kan godt lide, når mænd har de tynde skæg-streger rundt om munden. En lille mundkusse. Det er sexet.

Hvad er den mest erotiske cocktail, man kan bestille?
En Manhattan. Det er virkelig rart. Eller Sex on the Beach!

Fordi den hedder…
Ikke bare på grund af navnet. Den smager virkelig mmmh.

Hvad er den mest erotiske sportsgren?
Gymnastik. Jeg laver gymnastik. Det er smidighed, jeg kan gå i spagat… Det er erotisk. Jeg kan også godt lide tennis, men gymnastik er det mest erotisk, fordi bagefter kan man gøre så mange forskellige ting med sine ben i sengen.

Klart. Hvad er så den mest erotiske måde at dø på?
Jeg har engang været sammen med to mænd … nu snakker jeg privat, ikke mit tidligere arbejde … Jeg har også prøvet med 30 mænd.

Advertisement

På samme tid?!
Måske er jeg gangbang-dronning.

"Måske"? Så du siger, at den mest erotiske måde at dø på, er efter et gangbang?
Nej. Det er bedre med en mand i sit liv, som man elsker. Sex og kærlighed hænger sammen. Der er så mange ældre par på 65-70, der kun har sex en gang om ugen. Hvorfor ikke mere?

Så den mest erotiske måde at dø på, er når man er gammel, efter sex med sit livs udkårne?
Måske. Eller måske bare at dø i sin søvn i sengen sammen med sin elskede.

Tak, Kriss.

Kim er en af 3 gutter i Date 'A Doll boden, der stolt viser deres livagtige sexdukke til 22.500 kroner frem. 'Hun brokker sig ikke over, at du spiller FIFA,' er der nogen, der siger. Display-dukken må man pille lige så vildt i, som man har lyst til. Bare man husker håndsprit.

KIM, 25, STIFTER OG INDEHAVER AF FIRMAET DATE A' DOLL

VICE: Hey Kim – hvad er den mest erotiske frugt?
Kim: Kokos eller ananas. Når jeg tænker erotisk, tænker jeg eksotisk.

Hvad er det mest erotiske supermarked vi har i Danmark?
Er det ikke Kiwi? Er det ikke kiwifrugt, der ligner en fisse, når man skærer den over?

Hmm… altså, når man skærer den over på langs?
Jeg tror det er på langs, men jeg kan ikke huske det.

Kiwi Minipris. Klart. Okay – hvad er så den mest erotiske sovs, der findes?
Aspargessovs. Hvid og cremet.

Hvad det mest erotiske fastfood, man kan få?
En pølse i svøb.

Jeg tror ikke vi behøver nærmere forklaring. Hvad er så det mest erotiske feriemål?
Man hører så meget om Thailand. Ellers Rusland – russerne er også meget lækre.

Er Rusland et erotisk feriemål? Jeg tænker med det samme noget i retning af Putin, der rider på en bjørn.
Hvis man skal ned og kneppe som ung, så skal man jo nok til Bulgarien – Sunny Beach eller sådan noget der.

Advertisement

Okay, videre – hvad er den mest erotiske cocktail, man kan bestille sig?
Jamen, er det ikke en Bloody Mary?

En Bloody Mary? Jeg får lidt… andre associationer.
Det er der jo også nogle, der godt kan lide. Det ved du da.

Det ved jeg nu. Hvad er så den mest erotiske måde at dø på?
Under sex.

Noget bestemt sex? Med en bestemt person?
Det skulle da lige være hende der [peger på en af sine sexdukker].

Tak, Kim.

Dennis er et levende bevis på, at man skal være Valby Hallens Sexkonge for at kunne pull off et lyserødt jakkesæt med tilhørende pimp-stok.

DENNIS MØLLER, 42, EROTIC WORLD-ARRANGØR

VICE: Hej Dennis, fed messe – men hvad er det mest erotiske danske supermarked?
Dennis Møller: Det er Rema 1000.

Hvad er det mest erotiske sted, man kan tage på ferie?
Et sted, hvor man kan tillade sig at være menneske – det vil sige, at man ikke behøver at have så meget tøj på kroppen. Jeg fandt engang en strand på Ibiza, hvor folk ikke havde noget tøj på. Og det var jo spændende. Der var vi så resten af ferien.

Cool. Hvad er det mest erotiske dyr?
Det er jo svært, fordi erotik kan være alt fra rough til blødt. Så det mest rå-erotiske dyr, det er jo en løve, hvor det mest bløde, erotiske dyr er en chinchilla eller en kanin.

Okay. Så chinchillaen og løven kan begge to være frække?
Alt efter hvilken stemning man er i.

Lækkert med et udvalg. Hvad er det mest erotiske fastfood, man kan få?
Det er der ikke noget, der er. Så skulle det være sushi. Det er et råt produkt,

Hvad med sovs? Hvad er den mest sexede sovs, der findes?
Der skal bare godt med sovs på. Brun sovs og kartofler, det er erotisk.

Advertisement

Hvad er så det mest erotiske, man kan købe i IKEAs bistro?
Ta' selv-softice. Man kan bare åbne maskinen og ligge munden til – og så bare blive ved og ved og ved. Og sidder man og ser en pige spise softice – synes du ikke det er frækt?

Jo, klart. Hvem er den mest erotiske danske politiker, vi har?
Jeg vil sige, at Jacob Haugaard nok har været den mest erotiske nogensinde i Folketinget.

Hvorfor ham?
Fordi han var ærlig.

Hvad er den frækkeste kage, man kan få?
Det er en linse. Det der med, at man kan prikke hul på dejen, og så er der den her lækre creme indeni, som man lige kan suge ud.

Helt klart. Til sidst – hvad er det absolut mest uerotiske, der findes?
Sure miner.

Tak for det, Dennis.

Pia sidder i et hjørne af hallen ved siden af en topløs dame, der er ved at få pumpet brystmælk. Hun tager imod os med åbne arme.

PIA STRUCK, 55, SEKSUALTERAPEUT

VICE: Hej Pia – hvad er den mest erotiske vare, man kan finde i et supermarked?
Pia Struck: Nogle dage har man en mere aktiv sexfantasi end andre og på de dage findes der mange ting med håndtag, der kan bruges som dildo.

Kan vi få konkrete eksempler?
Der er for eksempel flere helt almindelige køkkenredskaber, som man kan bruge til at bolle sig selv med. Grydeskeer kan bruges til lige at smække med, det giver også en interessant prikkefornemmelse. Og sådan en rystepudser til når man lige skal polere sin bil af – den kan også bruges på kønsdelene.

OK, så der er i virkeligheden flere erotiske ting i supermarkedet, end man lige går og tror. Hvem er den mest erotiske politiker, vi har herhjemme?
Ej, jeg synes virkelig ikke, de er attraktive. De har et menneskesyn, der er råddent. Nej tak.

Advertisement

Hvad med danske monumenter? Hvad er det mest erotiske monument, vi har herhjemme?
Rudolph Tegner-museet, der ligger oppe vest for Helsingør. Der er altså nogle meget fantastiske, erotiske figurer der.

Hvad er så den mest sensuelle måde at komme på arbejde på?
Jeg tror, det er at være nærværende, mens man er undervejs i transport – det kan man være på mange måder.

Så at ae folk i bussen eller hvordan..?
Nej, jeg snakker ikke om at overskride grænser, jeg snakker om at være nærværende i øjnene og have en hjertevarm attitude og et smil. Kast en positiv, bekræftende bemærkning af en eller anden art. Man kan påvirke mennesker omkring sig bare med sin aura.

Mange tak, Pia.

Læs om flere ting, vi har forsøgt at forstå:

Vi fik modeuge-typer til at pege på de mest fashion ting i din hverdag

Vi fik Copenhell-fans til at pege på de mest metal ting i din hverdag

9 ting som jeg ville ønske, jeg havde vidst, før jeg blev medlem af Fitness World