FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

At skide med hjertet: Sådan håndterer du toiletbesøg sammen med kæresten

"Det lugtede forfærdeligt. Jeg endte med at have sex med ham bare for at forhindre ham i også at gå derud."

Billede af Raymond Forbes via Stocksy

Denne artikel er oprindeligt publiceret af Broadly.

I Sex and the City-afsnittet "Defining Moments" dater Miranda en fyr, der skider for åben dør. Miranda står og børster tænder, da Doug spadserer hen og begynder at strinte lige ved siden af hende. Miranda får umiddelbart et chok, men beslutter sig for selv at prøve det, og i starten lader det til, at hun måske godt kan forlige sig med skideriet. Dougs løssluppenhed for ham til at fremstå afbalanceret og afslappet - ting som Miranda selv prøver at blive bedre til. Hun hader at blive overrasket af Doug på toilettet, men er sådan set åben over for idéen, men kun indtil Doug tager den skridtet for langt.

Advertisement

Mens Miranda er ved at fortælle om, hvordan hun har tilføjet kanel til deres kaffe for at gøre deres liv mere velduftende, byder Doug ind med at lave stort for åben dør. Hun står forfærdet tilbage i køkkenet og aner ikke, hvad hun skal stille op.

Læs også: Sådan dater du et voldtægtsoffer

Det er foruroligende, hvordan jeg næsten kan lugte kombinationen af morgenkaffe og afføring, når jeg ser scenen, men alt i alt påpeger afsnittet faktisk et af de største problemer i ethvert (nyt) forhold: på et tidspunkt kan man ikke længere lægge skjul på, at man skider. Jeg var på et tidspunkt i et længerevarende forhold, hvor jeg rent fysisk ikke kunne gå på toilettet, formentligt fordi jeg var for neurotisk og stresset omkring det. Hos en af mine andre ekskærester lå hans toilet lige midt i hans lejlighed, og der var så lydt, at han ligeså godt bare kunne have pisset midt på stuegulvet. I det hele tiden kan din evigt ubelejlige fordøjelse være relativt hæmmende for jeres blomstrende kærlighed.

Der findes naturligvis flere forskellige strategier der, kan være med til at opretholde illusionen, at du aldrig går på toilettet. Du kan for eksempel placere et "landingsunderlag" af foldet toiletpapir i kummen for at dæmpe plop-lyden, men problemet er så bare, at dy risikerer at stoppe toilettet. Det nemmeste er selvfølgeligt at få det overstået før jeres date, men hvis du ikke kan, fordi du stresser for meget over det, vil du ende med at bruge hele aftenen på at tænke på din endetarm. Prøv eventuelt at trække vejret dybt og recitere et par Craig David citater for at nå tilbage til din hvilepuls og løsne op for din bærme. Hvis trangen alligevel skyller over dig, når du når hjem til ham, er det populært at tænde for vandhanen imens - det overdøver lyden til en hvis udstrækning, men det ændrer ikke på, at alle er fuldstændig klar over, hvad der foregår.

Advertisement

Med alt dette i tankerne besluttede jeg mig for at høre resten af Broadly-holdet om, hvordan de håndterer tante brun i deres forhold.

Callie, 25, Executive Editor

Da jeg begyndte at komme sammen med min kæreste, var der lange perioder, hvor vi ikke så hinanden, fordi han turnerede med sit band. Hver gang han kom hjem fra turné brugte vi hele weekenden sammen, før han smuttede igen. Men jeg sked ikke i al den tid, fordi jeg var for nervøs.

Omkring fem måneder inde i vores forhold tog jeg til Japan med ham og hans band i fem dage velvidende om, at måske slet ikke ville skide mens jeg var væk. For at gøre en lang historie kort, så sked jeg ikke i en hel uge, og det ødelagde fuldstændigt min tur.

Jeg kan ikke huske den første gang, jeg sked i hans lejlighed, men nu er jeg tvunget til at være ret åben omkring det, fordi jeg er besat af mexicansk mad for tiden.

Mitchell, 24, Managing Editor

Når man har et one-night stand med nogen eller knepper nogen, man ikke har et særligt tæt forhold til, kan det være et problem, hvis du får den i røven. Nogle gange, hvis pikken er for stor, vil den få dig til at bløde eller skide blod. Hvis du ikke har forberedt dig på at tage imod (og med "forberede" mener jeg FASTE), vil han få lort på pikken, når I knepper. Det kan godt være det bare er en lille smule lort, men det kan også sagtens være en hel pølse. (Det er sket for alle homoseksuelle mænd.)

"Jeg synes prutteri er fjollet og burde være en meget privat ting."

Advertisement

Men det STØRSTE problem er klart, hvis du skal skide blod, efter du har taget imod. Du er lidt tvunget til at skulle skide på hans badeværelse morgenen efter. Det er pinligt, men der er ingen vej udenom. Den bedste løsning er at finde hans parfume og sprøjte lidt rundt omkring på badeværelset og tænde for bruseren, så han ikke kan høre dig. Typisk virker det, og det kan nemt eksekveres fordi klichéerne passer: de fleste bøsser har en dyr perfume, der er perfekt til formålet.

Mish, 30, Contributor

Jeg har kæmpe problemer med offentlige toiletter. Og med offentlige mener jeg hvilket som helst sted, hvor jeg ikke har været før, eller hvor der er andre mennesker tæt på. Jeg tror ikke jeg sked en eneste gang i skolen. Måske på universitetet på et handicaptoilet, hvor jeg kunne være i alene. Når jeg er ude at rejse, indtager jeg et bredt sortiment af afførende te, skidepiller og andre ting for at få det til at ske. Det er 100% psykologisk. Engang, hvor jeg havde taget svampe ved et lejrbål med min første kæreste, holdt jeg mig i seks timer, fordi jeg ikke ville tisse i det fri.

Jeg endte med at have sex med ham bare for at forhindre ham i også at gå derud.

Jeg er gift (og arbejder hjemmefra når, jeg ikke er ude at rejse), og hvis min mand bliver hjemme fra arbejde en dag, ødelægger det hele min døgnrytme. For det meste skider jeg ikke hjemme hos en kæreste, uden jeg har en ret klar idé om, hvor længe han er væk (ideelt set ryger han en smøg udenfor eller noget). At tænde for bruseren hjælper også. Jeg går også altid rundt med tændstikker og vådeservietter i min håndtaske. Engang da jeg rejste gennem Spanien i starten af 00'erne, sked jeg slet ikke i seks dage af ren nervøsitet.

Advertisement

Monica, 27, Editor-at-large

Da vi først begyndte at ses, lagde min partner mærke til, at jeg altid tændte for vandhanen, når jeg gik på toilettet hjemme hos ham. Da han spurgte ind til det, forklarede jeg ham, at det var så han aldrig ville kunne vide, om jeg lavede stort eller niflede. Derudover tilbød jeg også tit at tage ud og købe morgenkaffe så jeg kunne skide på Starbucks eller noget. Det var lidt sørgeligt. Men jeg var 21 og pinligt selvbevidst omkring det. Derudover havde jeg aldrig boet sammen med en partner før, hvilket er der, hvor det med toiletbesøg bliver et grande problem. Han begyndte at tisse med døren åben fordi han ville have, at jeg skulle føle mig tryg ved at gå på toilettet hjemme hos ham.

En anden historie: Jeg var engang på romantisk ferie sammen med min kæreste, hvor jeg fuldstændigt overstank et toilet… det lugtede virkeligt forfærdeligt. Da jeg var færdig løb jeg direkte hen til min kæreste, der ventede på at komme på toilettet efter mig. Jeg endte med at have sex med ham bare for at forhindre ham i også at gå derud.

Jane-Claire, Weekend Editor

Kort fortalt skider jeg bare ikke særlig ofte. Det er nok ikke specielt sundt, men jeg skider måske en eller to gange om ugen. Så hver gang jeg skider, kommer det som en velsignelse, og det er fuldstændig lige meget, hvor jeg er – jeg gør det bare. (Jeg sked engang midt på en bro super sent om aftenen. Det er jeg måske lidt stolt af.) Så før jeg boede sammen med min kæreste, sked jeg nok aldrig rigtig hjemme hos ham, men det var kun fordi, min fordøjelse er lidt underlig.

Nu bor vi sammen, og han ved alt om mine åndssvage indvolde. Han er meget sød omkring det og går ind på værelset for at se fjernsyn eller spille Hearthstone eller sådan noget, men jeg er ikke så genert omkring det for at være helt ærlig. Til gengæld tænder han for vandet i badekarret, hver gang han skider – men kun når han skider, så jeg ved altid hvornår han skider.

Fik du læst:

Jeg tog Viagra for kvinder i en uge

På Noisey: En hyldest til den værste danske musikvideo nogensinde Hvad sker der for alle de mennesker, der skider på gulvet i de hollandske supermarkeder?