De videnskabelige og personlige fordele ved ikke at onanere

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Kyskhed er et begreb, jeg kender ret godt. Jeg har flere gange sultet mig selv for sex sammen med min partner – af seksuelle årsager.

Det længste jeg nogensinde er gået helt uden sex eller onani er omkring tre uger – det vil sige: ingen orgasmer i 21 dage. Det ændrede mit liv radikalt. Jeg var effektiv på jobbet, holdt huset rent og fik afsluttet nogle personlige projekter, som mine overspringsonani altid var kommet i vejen for. Det slog mig, at en periode i frivillig cølibat faktisk er langt bedre for sindet, kroppen og sjælen, end jeg umiddelbart havde troet.

Det er vigtigt at understrege, at det er ganske sundt at tilbringe noget kvalitetstid med dine kønsdele en gang imellem. Det er ligefrem anbefalingsværdigt ifølge flere eksperter. Eksempelvis Jim Pfaus, der er professor i neurovidenskab på Concordia University i Montreal, som fortalte mig følgende:

"Onani er en fantastisk måde at reducere stress på. Der er beviser for, at sex og onani kan sænke vores hvilepuls i op til 12 timer. Derudover er det i den grad positivt for vores sexliv, fordi vi lærer vores seksuelle rytmer bedre at kende. Den forbindelse vi (gennem onani) skaber til erotiske og pornografiske visuelle stimuli er med til at berige vores seksuelle fantasi og kreative proces."

Derfor er det naturligvis vigtigt at blive ved med at nulre missen og/eller straffe aben – men et par ugers afholdenhed indimellem har bestemt også sine fordele. Og fordi jeg er så flink, vil jeg gerne dele de videnskabelige fordele med jer:

I de tre uger, jeg undlod at hive mig i elastikken, skrev jeg 20 artikler, byggede en seng, startede med at skrive en bog og begyndte at spise salat, som ethvert velfungerende voksent menneske med en overhængende frygt for blodpropper burde. Så snart jeg begyndte at tilfredsstille mig selv igen, forduftede min produktivitet med det samme og eksploderede udover mit IKEA-dynebetræk i en lang, tyk og klæbrig lian af tabt potentiale.

Jeg har meget lidt viden på området, men tænkte, at der måtte være en eller anden form for videnskabelig sammenhæng mellem mim solo-cølibat og den øgede effektivitet. Siden sæd indeholder testosteron giver det meget god mening, at ens "indre drivkraft" bliver langt mere fokuseret af at behandle sine nosser, som Joachim von And gør sin pengetank, og holde al sæden for sig selv som en nærig spermgnier i stedet for ivrigt at spilde sin ynglesaft på den nærmeste Kleenex eller MetroXpress, eller hvad man ellers lige har ved hånden, ikke? Jo. På en måde.

"At holde sæd inde øger ikke sandsynligheden for, at nogen af dens bestanddele 'siver' tilbage i blodet," forklarer Pfaus. "Men hvis du holder det inde, betyder det, at du ikke onanerer eller har sex, hvilket kan øge den forventningsmæssige ophidselse i forhold til faktisk at have sex. Jeg tror det er den 'energi', som fortalerne for tantrisk sex refererer til. Orgasmen gøres til en uendeligt mere intens og tilfredsstillende oplevelse, når man lærer at afholde sig fra at komme samtidig med, at man bevarer sin erektion. Det gælder både for os og for rotter. Så den øgede 'energi', man eventuelt kan opleve, er egentlig mere psykologisk end noget andet."

Det var præcis det, jeg oplevede. Jeg opdagede hurtigt et akut behov for noget andet at få tiden til at gå med, efter jeg stoppede med af spille den af. Og der var intet bedre aflad fra mine syndfulde tanker end at samle en tremmeseng, der er designet til rive længerevarende parforhold fra hinanden.

For omkring 1000 år siden var der morgener, hvor jeg vågnede til en verden, der glinsede med spændende muligheder. Nu er jeg en fuldvoksen mand, og hver morgen er i stedet en pinsel; et bombardement af 20 ulæste emails før jeg overhovedet har formået at børste tænder, og en eller anden fyr i bussen, der aldrig har hørt om begrebet "intimsfære".

Men i mine tre ugers cølibat var der et glimt af håb, der gjorde tilværelsen udholdelig. Af en eller anden grund føltes hver dag mindre rædselsfuld end den foregående. Der var noget muntert ved ikke at onanere – en form for renlighed. "Nogen mænd oplever en ekstrem skyldfølelse over at onanere," siger professor Pfaus. "Andre skaber sig et tvangsmæssigt behov for at få flere orgasmer om dagen. Nogen mænd døjer med begge dele. Disse tvangselementer bevirker, at de onanerer ofte, måske for ofte, fordi de ender i en kronisk tilstand af afhængighed af deres penis og udløsningsmekanismer."

Altså i bund og grund mister man kontrollen over sin pik eller føler, at man ikke kan styre sin pik, hvilket er en ret ynkelig følelse. Man føler sig mindre maskulin på grund af den kropsdel, der gør en maskulin. Når man generobrer kontrollen over sin penis, bryder man ud af en kummerlig, lille verden, hvori man som en kombination af en 12-årig dreng og Gollum lever for de stjålne øjeblikke, hvor man kan liste væk for at tage sig en febrilsk spiller – og det er objektivt set bare ikke særligt fedt.

Det her er et punkt, der taler lidt for sig selv. Det er ikke så meget en positiv ting, mere bare et fysisk faktum, du vil skulle affinde dig med. Onanicølibat kan være en positiv ting at kaste sig ud i – du vil føle dig vågen, ren og klar til at lægge dit liv om. Men du vil også konstant gå rundt med halv mast i dine skinny jeans. Også når du snakker i telefon med din far. Som professor Pfaus forklarer:

"Erektion hos både mænd og kvinder kræver en orkestreret aktivering af både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Først skal hjertet pumpe mere blod ud til kønsvævet. Efter blodet har fyldt corpus cavernosum, det svulmelegeme, der holder blodet i penis, klitoris, labia og det øvrige erektionsvæv, tager det parasympatiske nervesystem over og folder blodkarerne, så blodet forbliver i kønsdelene (samt brystvorterne, og det øvrige erektile væv). Der sidder en mekanisme i lænden, der regulerer skiftet fra parasympatisk til sympatisk og dermed udløser orgasme (og sædafgang hos mænd). Den mekanisme inhiberes, når du er fuldt erigeret (blandt andet) af serotonin."

"Så hvis du onanerer ofte, er du i en tilstand, der aktivt udløser serotonin i kroppen, men også formindsker eller forhindrer blodet, der samles i kønsdelene, fordi processen forbliver parasympatisk (hvilket forårsager en sammentrækning af blodkarerne). Så hvis du holder igen i et stykke tid – måske 24 til 48 timer – vil du muligvis erfare, at dine rejsninger vender hårdere og stærkere tilbage. Men alle er forskellige, og hvad der er optimalt for en person, kan fungerer dårligt for en anden."

Så hvis du vil prøve at afholde dig fra det autoerotiske, er det vigtigt, at du finder frem til den tidsramme, der passer bedst til dig. Og hvis du er fast besluttet på at stå distancen, men er træt af folk, der glor på dig i metroen, kan du altid spænde din bedre halvdel fast til dig selv med gaffertape. Det her er trodsalt det 21. århundrede, og vi har efterhånden opfundet klæbemidler, som du kan bruge til at fastgøre din pik til dit ben. Tag skyklapperne af og udforsk dine mulighed kammerat.

Det her er den rædselsfulde, groteske og pinlige del af ikke at onanere. Og det er klart en ulempe. Sultes man for enhver form for seksuel adfærd i 48 timer, vil de fleste mænd, jeg kender, vende tilbage til en form for idiotisk, lummer chimpanse-agtig tilstand.

Distrahering i form af arbejde og hobbyer hjælper, og hvis du kan holde dem kørende i forlængelse af hinanden, er dine chancer for at klare den rimelige. Og det giver god mening, at afholdenhed vil øge din sexlyst. Faktisk mener jeg, at kyskhed paradoksalt nok bedst kan nydes med en partner. Hvis du gør det solo, enten som en sadistisk personlig udfordring eller i søgen efter de ovenstående fordele, og du tager dig selv i at klæde alle af med øjnene, så bare stop. Med det samme. Onani er jo ikke noget at skamme sig over. Tværtimod: det er en naturlig del af din seksualitet.

"Afholdenhed fra onani kan ikke slå os ihjel," konkluderer professor Pfaus, "men det vil berøve os eksperimentering med en vigtig del af os selv. Og vi ved, at det at afholde os fra onani – og sex og nydelse, generelt – ofte dikteres af folk, der er besat af 'uskyldighed', 'renhed' og 'moralsk korrekt opførsel'. Den type mennesker kan ikke tåle andre menneskers nydelse."