FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Håndværkeren der jagter pædofile i sin fritid

Mød Justin Payne og hør, hvorfor han bruger al sin fritid på at udgive sig som små børn på internettet for at ydmyge pædofile.

Alle billeder af Nam Phi Dang.

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE Canada.

Justin Payne bruger sine dagtimer på betonarbejde i Torontos forstæder. Næsten hele hans fritid bruger han på sin smartphone, hvor han udgiver sig for at være en lille dreng eller pige.

28-årige Payne ser sig selv som pædofiljæger. Til hver en tid er betonarbejderen logget ind på mindst tre forskellige dating hjemmesider, hvor han optræder som et barn på mellem ni og 13 år.

Advertisement

Han fortæller, at der ikke går mere end et par minutter, efter han logger på, før han bliver oversvømmet med beskeder fra voksne mænd i helt op til 60-års alderen.

"Jeg siger bare, 'Hey jeg fylder 10 om et par dage, er det OK med dig?' 90% af tiden er det helt cool," siger Payne til VICE.

Læs også: En professionel cyber stalker forklarer, hvordan du beskytter dig mod stalkere på nettet

Han forklarer, at udvekslingerne hurtigt bliver seksuelle. Mændene spørger, om han er jomfru, og beder ham om at sende nøgenbilleder. Payne har op til flere fuldt påklædte billeder af begge de børn, han udgiver sig for at være (gamle billeder af hans venners børn), som han uploader til sine profiler. Mændende holder sig dog ikke tilbage.

"De starter med bar overkrop og så penisbilleder," fortæller han mig og finder en storm af kvalmende eksempler frem på sin telefon, mens vi kører rundt i byen en aften. Hans bil, en faldefærdig Kia Spectra, flyder med grej fra hans bizarre profession – aflytningsudstyr, spionbriller med skjult kamera, en bærbar med et program, som han bruger til at sende lyd-klip med børnestemmer.

Payne har brunt hår og øjne, solbrun hud og er tiltrækkende på en grov og lidt uciviliseret måde. Da vi mødes har han en kasket omvendt på, en grå tanktop, shorts og arbejdsstøvler, der alle er smattet til med beton. De kinesiske tegn han har tatoveret på højre bicep betyder "kærlighed, fred og troskab." Han er muskuløs, men 180 cm høj og ikke intimiderende. Han taler blidt og kæderyger for at lindre sin ængstelighed. Det er svært at forestille sig ham konfrontere nogen, men cirka en gang om ugen mødes han med en af de mange fyre, der viser interesse i hans profiler, og udstiller dem på kamera, mens han skælder dem ud.

Advertisement

"Jeg beslutter mig for, om jeg gør det, afhængigt af om de har gjort det før, eller om det bare er en fantasi, de har," siger han.

Payne udvælger offentlige, men forladte mødesteder, som parkeringspladser uden for indkøbscentre efter lukketid. Så konfronterer han sine ofrer med udprintede versioner af deres chatsamtaler og et kamera, og uploader senere videoerne til Facebook eller YouTube, hvor han har tusindvis af følgere.

Udover de videoer, hvor han konfronterer pædofile, uploader Payne også jævnligt fjollede skits til YouTube.

Mens vi holder parkeret ved en shoppinggade i North York peger han på en høj lejlighedsbygning på den anden side af vejen. Han fortæller, at der her bor en 51-årig mand, der troede Payne var en ti-årig dreng ved navn Christopher. Payne viser mig chatsamtalen, hvor manden foreslår oralsex, sender dick pics og indrømmer, at han tidligere har haft sex med en 14-årig dreng.

I en optagelse af deres ubehagelige udveksling holder Payne et billede af "Christopher" op i ansigtet på manden og råber, "Tænder du på det her? Gjorde det dig fucking liderlig?" Manden siger gentagende gange, at han er "ked af det" og lover aldrig at gøre det igen. "Det kommer ikke til at ændre en fucking skid. Mareridt hver nat, terapi hele tiden, ødelagte forhold," svarer Payne, stadig med hævet stemme. Til sidst i klippet tigger manden, der næsten er grædefærdig, Payne om "medlidenhed". Det er ret typisk, får jeg at vide.

Advertisement

Udstyret man åbenbart jager pædofile med

Som regel melder Payne sine fund til politiet, men det har endnu ikke ført til en efterforskning, siger han og virker frustreret over deres passivitet. Han er overbevist om, at en af de hovedmistænkte i sagen om voldtægten af en mindreårig, hvis billede for nyligt blev frigivet af politiet, var offer i en af hans første videoer.

"De har ikke gjort noget. Så folk er glade for det jeg laver, fordi der ikke er nogen regler."

Men der er regler, siger Kim Gross, der er kriminalbetjent fra den efterforskningsenhed i Toronto, der beskæftiger sig med udnyttelsen af børn. Hun forklarer, at folk der ikke har den rigtige træning kan risikere at ødelægge indsamlingen af beviser, hvilket ville sabotere en eventuel anklage for børnelokkeri eller værre; føre til at en potentiel gerningsmand går fri.

"Han gør dem opmærksom på sin teknik," siger hun til VICE. "Hvad hvis han skræmmer dem væk, så vi aldrig fanger dem?"

Gross forklarer, at det kræver omhyggelig planlægning at følge den retsprotokollen, når en af hendes 17 betjente gennemfører en undercover operation. For eksempel er det ulovligt, hvis en politibetjent opfordrer til en forbrydelse, som gerningsmanden ellers ikke ville have begået. Selvom hun lovpriser Payne for hans gode intentioner, er den potentielle sabotage af selv de mest simple retningslinjer en væsentlig del af grunden til, at Gross råder imod selvtægt. Selv hvis hans aktiviteter fører til en anholdelse, forklarer hun, at en god forsvarsadvokat kunne "flå ham i stykker" på vidneskranken og sætte en efterforskning over styr.

Advertisement

"Ville det ikke være bedre at smide pædofile i fængsel?" spørger Gross.

Ifølge forsvarsadvokaten Arun Maini har Paynes handlinger op til flere potentielle juridiske og samfundsmæssige konsekvenser. At afsløre nogens identitet kan ses som en krænkelse af privatlivet eller føre til, at Payne bliver dømt for injurier (han er endnu ikke blevet stævnet, men har fået flere dødstrusler). Han risikerer endda at få problemer, hvis han skulle komme til at snakke med en undercover betjent.

I forhold til at bruge hans optagelser som grundlag for en anholdelse "ville det være problematisk i en eventuel retssag, fordi det ikke er bevismateriale, der er indsamlet af politiet."

Maini forklarer også om frygten for, at nogle af Paynes følgere vil "lynche" en formodet gerningsmand som hævnaktion, skulle de genkende en af dem.

Toronto-faren Cliff Ford blev sidste år hyldet, da han poserede som sin 11-årige datter på internettet for at samle informationer om en mand, der antastede hende online. Ford fortalte medierne, at han først havde lyst til at brænde mandens hus ned. Det lod han dog være med og overleverede i stedet efterforskningen til politiet, hvilket resulteret i en fængselsdom på 22 år til gerningsmanden for udnyttelse af mindreårige. Men det er ikke alle, der har den slags selvbeherskelse.

I Storbritannien har folk, der er blevet anklaget for at være pædofile, fået tæsk, dødstrusler, været udsat for hærværk og blevet tvunget til at gå under jorden, også selvom de ikke officielt var blevet anklaget.

Advertisement

"Det er svært at slette noget fra internettet," siger Maini.

Medlemmer af den 51-årige mand fra North Yorks familie tog kontakt til Payne og hævdede, at der ikke var nogen basis for hans beskyldninger. Men videoen ligger fortsat på nettet. Når han spørges ind til, om han er bange for at bringe falske anklager, siger Payne, at han er meget omhyggelig med at tage backups af alle sine beviser på sin computer.

Han lader ikke til at være særlig bekymret for sin egen sikkerhed, selvom han siger hans mor er bekymret for, at han tager ud på de her solomissioner. Kriminalbetjent Gross giver udtryk for samme bekymringer.

"Han går blindt ind i de her situationer," siger hun. "Nogen af de her typer kan være barske overfaldsmænd. Man ved ikke, hvem man er oppe imod."

Bagsædet i Paynes bil.

Det er ikke en ubegrundet frygt. Selvom hans motto er "Stay vigilant and bring the Payne," undgår Payne fysisk kontakt under hans konfrontationer, men han har før jagtet mistænkte. Han fortæller mig, at en af mændene engang kørte ham over: "Han kørte en lille tur med mig på bilen."

Det er ret åbenlyst, at Payne føler han udfører en public service, men det er svært at sætte sig ind i, hvad det er, der motiverer ham til at bruge næsten al sin fritid på at chatte med potentielle pædofile.

Under Paynes opvækst med sine forældre og to storebrødre i en trailerpark i Nova Scotia var han "ludfattig", og han fortæller, at han kæmpede med depression og angst. Han var tit oppe at slås og fik indimellem besøg af politiet. I sine teenage år skar han ofte i sig selv og forsøgte at begå selvmord to gange – en gang ved at hænge sig selv, og en anden gang ved at sluge sin bedstemors gigtpiller. Han siger, at han mistede sin mødom som 14-årig, efter hans mors veninde, der var i 40'erne, sneg sig ind på hans soveværelse efter en fest.

Advertisement

Da han var 18 flyttede Payne til Ontario med sin mor og en af sine brødre. Han siger, at han blev inspireret af Dateline serien To Catch A Predator, hvori værten Chris Hansen og hans hold udgiver sig for at være teenagere på internettet for at komme ind på livet af sexforbrydere. For halvandet år siden besluttede Payne sig for selv at give det et forsøg og blev mødt af et hav af positiv feedback da han postede videoen på nettet.

"Der var mange der sagde, at jeg skulle blive ved med det, og så fandt jeg bare en god rytme."

Payne er lidt af en enspænder. Han fester sjældent, fordi han siger de følelsesmæssige tømmermænd er for voldsomme. Indimellem lider han af social angst, der kan være så lammende, at han nogle gange bare sætter sig alene i et travlt indkøbscenter, bare for at bevise over for sig selv, at han kan holde til det. Paradoksalt nok optræder han ret frygtløst på internettet - han går i t-shirts med sit eget navn på og poster ofte videoer, som ikke har noget med pædofiljagt at gøre, som for eksempel klip af ham selv, der fjoller rundt med en banantelefon eller udfører "random acts of kindness." Hver post indkasserer hundredevis, hvis ikke tusindvis af likes. Han fortæller mig, at han gerne ville have været skuespiller. Han virker ret tiltrukket af opmærksomhed for en fyr, der beskriver sig selv som værende "følelsesløs" det meste af tiden.

"Selvom jeg har angst, elsker jeg opmærksomheden," indrømmer han. "Jeg er mere afslappet, når jeg er omgivet af kaos."

Advertisement

Uanset hans intentioner lader Payne ikke til at miste momentum. Han har konfronteret omkring 150 mænd til dags dato, og undervejs har han samlet sig en trofast skare af tilhængere, der lovpriser alt hvad han gør.

En af dem er 26-årige Alycha Reda, der blev voldtaget som teenager af Mark Bedford. Bedford røg i fængsel i 2008 for at have udnyttet hundredvis af piger seksuelt på internettet.

Reda er siden blevet forkæmper for voldtægtsofre og deler sin historie på gymnasier rundt omkring i Canada. Hun siger, at hun støtter op omkring Payne, fordi han får resultater, som kan være mere flygtige, hvis de skal opnås gennem retssystemet.

"Man ser ham ikke tage ud og smadre børnelokkerne, man ser ham afsløre dem med et kamera," siger hun.

"Vi snakker 20-30 af dem om måneden. Ville politiet nogensinde fange så mange på bare en måned? Nej. Det er de ikke en gang i nærheden af."

Læs mere på Motherboard: Et skridt foran: Pædofile på Deep Web

Kriminalbetjent Gross fortæller VICE at den store offentlige interesse for Payne på ingen måde overrasker hende.

"Jeg kunne holde alle mine betjente travlt optaget hver dag bare med at tale med pædofile. Der er en overvældende mængde mennesker på internettet, der er interesseret i børn."

Selvom han til dels er ude på at ydmyge mændene, forsøger Payne også at skabe opmærksomhed omkring, hvor nemt det er for børn at blive snydt eller lokket via internettet.

"Jeg er ude på at give forældre et kæmpe chok," siger han. "Det vigtigste er at vise skeptikere, der ikke tror det her sker i deres område, at det gør det."

Advertisement

Det er det, der motiverer ham, på trods af hvad det gør ved hans sindstilstand. Han hører fra hundredevis af ofrer for seksuelle overgreb – for nyligt en der fortalte, at hendes far forgreb sig på hende. Nogle gange sidder han bare alene i sin bil og græder.

"Jeg har kvalme det meste af tiden," siger han, og tilføjer, at han ikke kan have romantiske forhold med kvinder, fordi "jeg hele tiden tænker på den sidste person jeg snakkede med, eller den næste mand, jeg skal mødes med."

"Jeg har overvejet bare se den anden vej og droppe alt det her," fortæller han. "Men så tænker jeg på alle de mennesker, jeg ville skuffe."

Følg Manisha Krishnan på Twitter.

Læs mere fra VICE:

En professionel cyber stalker forklarer, hvordan du beskytter dig mod stalkere på nettet Sådan dater du et voldtægtsoffer

Derfor åbner Sverige verdens første klinik for mandlige voldtægtsofre