FYI.

This story is over 5 years old.

Tech

Jeg opdagede glæden ved at kneppe frugt som teenager

Du kender ikke til skam, før du har tørret en cocktail af varm banan og sæd af dine lår.

Da jeg var teenager, var jeg kendt for altid at have det samme outfit på bestående af en fedora, træningsbukser og en sportsjakke. Jeg var konstant på 4chan. Jeg havde en 12GB stor mappe fyldt med dank memes. Du ved, jeg var den type.

Jeg plejede også at se virkeligt meget porno – som i virkeligt meget selv for en teenage knægt – og det nåede helt der ud, hvor jeg nok spillede den af minimum fem gange om dagen for at tilfredsstille mit evige behov for udløsning. Men enhver mand når til et punkt i sit liv, hvor han må se i øjnene, at klør fem bare ikke længere er tilfredsstillende nok. Og så må han gøre noget ved det.

Advertisement

Mange af os går videre til "rigtige mennesker", når vi når det punkt. Vi plejer vores forhold og får som belønning muligheden for at deltage i mange akavade og/eller fantastiske seksuelle akter, hvorfor onani stopper med at være en nødvendighed og i stedet reduceres til en livlinje i tørkeperioder. Men det var alt sammen noget, der først skete senere i livet for mig. I de mellemliggende år holdt jeg mig til at bolle med diverse livløse gør-det-selv anordninger. Jeg udsatte min penis for alt fra mikrobølgevarmede meloner til latex-handsker viklet ind i håndklæder - jeg jagtede det simulerede samleje som en stiknarkoman.

Læs også: Billeder af det mest bizarre sexlegetøj jeg fandt i Amsterdam

Jeg var mest interesseret i Fleshlight-agtige objekter – eller "sleeves" som kenderne kalder det. Mange af os har dog nogle forbehold, når det kommer til at spadsere ind i en forretning og stikke en fremmed person nogle kontanter for en masseproduceret stav af imitationskød til brug på dine kønsdele, så i stedet valgte jeg den kreative løsning. Sider som YouTube og Vimeo byder på en uendelig mængde af guides og anmeldelser af, hvordan man samler og bruger et bredt udvalg af objekter til solo-stimulans. Personligt fik jeg øjeblikkeligt lyst til at tage min onani til nye højder, da jeg først så reklamer for Fleshlight tilbage i 2010.

Men der var en række forhindringer, der stod mellem mig og erhvervelsen af den masseproducerede, plastikvagina: først og fremmest havde jeg på det tidspunkt hverken kreditkortet eller pengene til at bestille en. Selv hvis jeg kunne få mine forældre til at lade mig bruge deres Visa i bytte for nogle lommepenge, var jeg bange for, at de ville få deres månedlige kontoudskrift tilbage og finde "POCKET PUSSY 5000 - $69,99" lige under deres Amazon-bestillinger.

Advertisement

Et andet problem var at få dimsen leveret. Den ville jo formentligt ende i postkassen, mens jeg var i skole, hvilket betød at min mor højst sandsynligt vil få fingrene i den først. Tanken om min mor, der åbner en pakke og finder en lyserød vagina-attrap, som ser ud som om den kunne suge farven ud af en sprit-tusch, virkede meget værre end at snuppe en hånder.

Det betød, at jeg med min fantasi som eneste våben måtte Frankensteine mig frem til mine egne glædesredskaber. Den første video. jeg stødte på efter at have YouTubet "hjemmelavet pocket pussy" (som heldigvis for jer stadig er at finde online), beskrev på tre korte minutter, hvordan gaffatape, varme og en banan kunne blive til en midlertidig kærlighedstunnel.

Økonomisk set kunne det sagtens svare sig med de 6 kr. pr. halve kilo. Det er omkring 1 kr. pr. knep, og mine forældre ville aldrig stille spørgsmålstegn ved manglen på bananer i huset. Problemet var bare, at det svinede ret meget: overskydende banansnask og sødt stivelse klistrede til mine ben og dryppede på gulvet. Derudover tredobles den sugende følelse af skam, man får efter at have spillet den af, når man kommer i en bananskræl.

Jeg blev ekspert i 10-12 forskellige gør-det-selv kneppeteknikker, og nogle må siges at være bedre end andre. En opvarmet vandmelon er for eksempel super nederen. Selvom det at skære et penisstort hul i en mikrobølgevarmet frugtbold virker som en potentielt interessant seksuel oplevelse, ender man bare med et omgang slapt, saftigt gris. Man har bare ikke samme greb eller kontrol som med en banan. En vandmelon er også ret udfordrende at holde om som teenage svagpisser, så man har brug for et bord eller et andet træmøbel for at sikre sig lidt stabilitet.

Advertisement

Så er der ting, som at lave sit egen pikomslag via en kompleks støbeproces, som den, der forklares her. Det her lort er efter min mening alt for ekstremt, og sømmer sig kun for de mest ekstravagante af pikspillere. Du kan trods alt bare gå ud og købe en Tenga, hvis du har evnerne, viljestyrken, pengene og ressourcerne til at gøre det der.

Det bedste jeg fandt på (efter bananen) var at proppe en latex-handske ind i et stramtrullet håndklæde. Denne lille anordning kaldes en "fifi" og er rasende populær i fængsler, hvilket man sagtens kan forstå: den er absolut fantastisk, og man undgår at skulle tørre cocktailen af banan-kød og sperm af sine lår. Det var klart det tætteste, jeg kom, på en rigtig fisse. Sprøjt noget af dit yndlingslotion i, spænd den fast og gå amok. Når du er færdig, smider du bare handsken ud. Den eneste ulempe er bare at skulle forsøge at forklare, hvorfor du knalder det spritnye Kronborg-håndklæde, din mor lige har købt, når hun på et tidspunkt vader ind og opdager dig.

Jeg har brugt uanede timer på at skimme fora og se ucensurerede "how-to" videoer på sider som Liveleak og PornHub. Jeg har set det hele. Dudes, der knepper budding. Dudes, der knepper hakket oksekød. Dudes, der bogstaveligt talt knepper hvad som helst, de kan få fat i. Der er en grund til, at vi er øverst i fødekæden. Jeg mener, hvorfor stille sig tilfreds med en ru hånd, når man kan tape seks cremefyldte donuts sammen og jage pikken ind i dem som Jim the Pie Fucker.

Advertisement

Jeg stoppede først med at kneppe puder, udhullede madrasser og diverse madvarer efter endelig at være kommet af med min mødom i gymnasiet. Men det, der gik mig mest på ved det hele, var ikke skammen ved at have kneppet madvarer, men derimod hvor defensive og pinlige mine drengevenner var, når vi snakkede om det. Selvom de alle sammen senere indrømmede, at de på et eller andet tidspunkt i deres liv havde prøvet at bruge noget andet end deres hånd eller en anden person til at tilfredsstille sig selv, kan jeg tydeligt huske, da de forarget grinte af mine frugtkneppende eskapader.

I dag griber jeg enhver mulighed for at bringe den her historie på bane til fester og middagsselskaber, når folk spiser præcis de madvarer, jeg før i tiden plejede at kneppe. Det gør jeg for at starte en dialog, for at udveksle nye ideer (jeg blev for nyligt anbefalet at gå ombord i en gang dej, mens den hæver) og vigtigst af alt, for at hjælpe folk med at føle sig trygge nok til at snakke om alt det mærkelige pis, de laver bag lukkede døre.

Mere om frigørende sex:

Historien om hvordan "Dr. Crocodildo" banede vejen for sexlegetøj i Kenya

Det kan være overraskende svært at have en trekant som kvinde

En forretningskvindes guide til sex på forretningsrejser