Livet som narko-grossist

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE Frankrig.

Før vi påbegynder interviewet bliver vi budt velkommen af manden, vi har en aftale med. Han er venlig, og vi føler os velkomne og godt tilpas. Så beder han om vores navne, efternavne, adresser og fødselsdatoer. Det gør han for at kunne verificere med de pågældende myndigheder at vi er, hvem vi siger vi er. Han vil være sikker på, at vi ikke er fra politiet. Hans kontakt hos den nationale politimyndighed bekræfter, vi ikke er strissere.

I mange år har vores kontakt, der importerer store mængder narkotika, forsynet Paris' nabolag med et bredt udvalg af stoffer. Udover det fortæller han, at han lever et meget roligt liv. Hans liv minder på ingen måde om Escobars. Forestillingen om narkobaronen, der iklædt Prada-shorts ligger henslængt på en liggestol på sin luksusyacht eller kommenterer højlydt på dagens udvalg af prostituerede foran en klorbehandlet swimmingpool, rammer helt ved siden af. De arbejder bare. Når nogen spørger ham, hvad han laver, svarer han 'businessman'.

I 2010 var 4.679 af de 13.000 narkorelaterede anholdelser foretaget i Frankrig relateret til kokain og crack. Det franske overvågningscenter for narkotika vurderer, at omkring 2,2 millioner franskmænd mellem 11 og 75 allerede har prøvet disse stoffer. Alene i 2014 sniffede cirka 450.000 mennesker coke – det udgør 0,8% af den franske befolkning. I slutningen af 2008 blev det vurderet, at det europæiske narkomarked havde et overskud på 231 milliarder kroner. Vores kontakt tjener omkring 895.000 kroner om måneden. Men det han kører stadig rundt i en Renault Clio.

Vi snakkede i omkring 40 minutter, mest om stoffer, penge og arbejdet som grossist.

VICE: Hvad lever du af?
Storpusheren: Jeg er businessman. I dag investerer jeg i diverse franske firmaer, deriblandt nogle nationale selskaber. Der er vel omkring 20 forskellige.

Men i starten solgte du ting af mere ulovlig karakter?
Ja, jeg startede, da jeg var 15 år gammel. Dengang var jeg bare en simpel pusher. Jeg solgte hovedsageligt cannabis. Jeg startede min karriere med cannabis fordi det er mest tilgængeligt. Det er ret svært at få adgang til hårde stoffer, når men er nybegynder i den her industri. Men som tiden går kommer hårde stoffer mere og mere i fokus.

Så du arbejdede dig stille og roligt op?
Ikke rigtigt trin for trin. Jeg har for eksempel aldrig haft udkigstjansen (som regel er der en håndfuld unge fyre, der advarer pusherne, hvis politiet kommer). I stedet var der en 'større fisk', der tog mig under sine vinger og lærte mig alt.

Hvordan ser en global narkohandel ud?
Det hele begynder med, at jeg får et opkald. Først er der nogen, der fortæller mig at bestillingen er klar. Så er der nogen af mine gutter, der henter varerne et sted i Frankrig, og noterer sig de mængder, der skal afleveres til hver by. Så er der fem leverandører der kommer, henter deres dele af produktet og tager det med tilbage til de større franske byer: Paris, Nantes eller Bordeaux. Derefter forsyner de deres respektive netværker i storbyerne.

Hvis der er noget, der er farligt ved den her branche, er det i forbindelse med pengene. Der kan ske røverier. I nogen territorier kan der være krige, som for eksempel i Marseille. Men det er næsten fem år siden, jeg har været nødt til at lave feltarbejde.

Hvordan er det hele organiseret?
Når man arbejder med et netværk, er man nødt til at være organiseret. I løbet af ugen planlægger man møder, og når det går ned, sørger man for at ankomme mindst en time før, for at politiet ikke har lagt en fælde. Og der er meget transporttid. Man rejser rundt i landet.

I virkeligheden behandler man sit netværk, som man ville i et hvert andet selskab. Det er samme organisationsmodel.

Hvor mange mennesker arbejder du sammen med?
Udover de selskaber, jeg forvalter, ville jeg skyde på, at jeg arbejder med omkring 50 mennesker. Men blandt de 50 er der nogen, der har deres egne ansatte. Ikke desto mindre rager det ikke mig, hvordan de håndterer deres forretning.

Anser du det for at være et rigtigt arbejde?
Jeg startede da jeg var 15. I den alder ved men ikke, hvad det vil sige at arbejde. Men man forstår til gengæld godt konceptet 'penge'. Dengang var det bare en måde at få lidt penge på lommen. Men jo mere jeg tjente, jo mere begyndte jeg at indse, at det her kunne blive til et rigtigt job for mig. Det var derfor jeg organiserede det, som jeg gjorde: for at få en rigtig levevej ud af det.

Hvordan ser din karriere ellers ud? Har du en videregående uddannelse?
Nej, jeg studerede ikke, men der var ting, jeg var nødt til at lære. I Frankrig er det ret nemt at tjene ulovlige penge, men virkelig svært at hvidvaske dem. Jeg var nødt til at investere de beskidte penge. Som 25-årig lærte jeg at investere, så jeg ikke ville blive taget.

Når man har penge på bordet har man ingen samvittighedskvaler. Se på de store CEO's, der flytter deres selskaber til tredjeverdenslande hvor 4-årige børn arbejder for dem. Har de problemer med samvittigheden? Nej. Man fortryder intet, fordi man tjener styrtende med penge. Og så glemmer man alt.

Hvad var din drøm som barn?
Jeg havde ikke rigtig nogen drøm. Jeg har aldrig drømt om at være en bølle. Som barn havde vi ingen penge, og jeg havde brug for en hurtig måde at tjene penge på. Det her var min eneste udvej. Jeg var ligeglad med, hvad jeg skulle gøre for at blive rig. Jeg vidste bare, at jeg var nødt til at blive rig. At blive rig, koste hvad det ville. Det var min drøm.

Okay. Hvad tjener du om måneden nu?
Det er et meget svært spørgsmål at svare på, fordi selv de 'rene' penge er kommet af beskidte penge, der altså kommer fra gaden. Hver måned har jeg et overskud på omkring 3,7 millioner kroner. Efter at have betalt diverse mellemmænd tjener jeg omkring 895.000 kroner om måneden.

Du ser ikke ud til at leve det vilde luksusliv.
Nej, jeg kører i en Clio 2. Jeg foretrækker at investere i ejendomme - det er mere forsvarligt og mindre synligt. Dem der kører bling-bling stilen tiltrækker sig for meget opmærksomhed. De er de første, der bliver taget. I den her branche skal man ikke bare være diskret, man skal også være ekstremt paranoid og kun omgive sig med mennesker, man kan stole på.

Dem det lykkes for er diskrete. Dem der råber højt og viser sig frem er som regel i bunden af fødekæden.

Og dine kunder?
Jeg har ikke været i direkte forbindelse med en kunde i mindst 15 år. Jeg er grossist. Jeg forsyner mine leverandører, som derefter forsyner deres netværk. Og håndterer kunderne.

Hvilke forskellige niveauer er der i din organisation?
Det ser kort sagt sådan her ud: Øverst er der 6 overhoveder eller godfathers. De har hver omkring 10 grossister. De leverer til leverandørerne, som handler med de gadenetværk, vi har et forhold til.

Ville du sige, at en serie som 'Breaking Bad' er realistisk ud fra din professionelle erfaring?
Den er realistisk, når det kommer til territoriet. Men jeg tvivler på, at der findes store meth-laboratorier som dem, der er i serien. De største overhoveder i Frankrig har faktisk truffet en beslutning om ikke at sælge meth til landets forbrugere. Der blev indkaldt til et stort møde, hvor det blev besluttet.

Meth kan ødelægge markedet, fordi det er et ekstremt billigt og vanedannende stof. Det kan sabotere vores forretning. Det egner sig bedre til østeuropæiske pushere.

Okay. Hvem kender til dine aktiviteter?
Udover min kone og nærmeste venner er der ingen, der ved det.

Følg Mazdak på Twitter.

Læs og se mere om narkohandel her:

Pablo Escobars voldelige arv og den nye krig mellem kartellerne - del 1

En gymnasie-dealer forklarer, hvordan man sælger stoffer til studerende

Sådan føles det at smugle 700 gram kokain i maven