FYI.

This story is over 5 years old.

Tech

Vi snakkede med manden, der ikke har været i bad i 12 år

David Whitlock har udviklet en spray, der eliminerer behovet for at gå i bad.

David Whitlock og Jasmine Aganovic, der er produktudvikler hos AOBime, over Skype.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Motherboard.

"Hvorfor ruller min hest sig i sit eget skidt hele dagen?"

Det var et ret mærkeligt spørgsmål at blive stillet på en date, men det endte med at ændre David Whitlocks liv. Det var 12 år siden, og Whitlock har ikke været i bad siden.

Den nu 60 år gamle kemiker gik med en uudslukkelig ildhu på jagt efter et svar på det spørgsmål. Efter noget research fandt Whitlock frem til, at heste gnider levende bakterier ind i deres hud for at beskytte den flora, der vokser der.

Advertisement

Den bedste og mest utrolige forandring er, at jeg nu altid er i godt humør.

Whitlock indsamlede nogen af disse nyttige bakterier, der neutraliserer sundhedsfarlige organismer og ondartede substanser på huden, og lavede dem om til en spray, som han siden har anvendt i sin daglige hygiejne. Sprayen nedbryder blandt andet ammoniak, som er den kemiske forbindelse, der får menneskesved til at stinke.

Det er alt sammen et forsøg på at genskabe hans huds oprindelige tilstand. Til at få det mest hårdføre skidt af bruger han dog vand, men bortset fra det forsøger Whitlock at undgå det, da det vasker den naturlige flora af hans hud.

Whitlocks firma AOBiome producerer nu sprayen med med den ammoniakiltende bakterie (AOB) til kommercielt brug under navnet Mother Dirt.

Sprayen tilbyder folk et alternativ til det konstante behov for at vaske sig og bruge deo for kun 300 kroner, siger Whitlock. Vi tog en snak med forskeren via Skype om hans særlige form for hygiejne.

VICE: Har du virkelig stadig ikke været i bad? Du bruger kun AOB-sprayen?
David Whitlock: Ja, selvfølgelig. Jeg bruger den stadig, og jeg har ikke været i bad. Det hele kører, som det skal.

Hvor ofte bruger du sprayen?
To gange om dagen - en gang om morgenen og en gang om aftenen. Og også hver gang jeg vasker hænder.

Så det er ikke nødvendigt at spraye sig over hele kroppen?
Jamen hvis du vil vaske dig over hele kroppen, så jo. Men jeg vasker kun mine hænder. På resten af min krop befinder bakterierne på min hud sig i en meget rolig, længerevarende, stabil tilstand. Jeg behøver kun at bruge sprayen på de dele af min krop, som jeg vasker med vand, fordi det er der, de gode bakterier bliver vasket væk. Hvis jeg tog et normalt brusebad, ville jeg skulle bruge sprayen på hele min krop bagefter.

Advertisement

Vi er overbevist om, at bakterier er lige så vigtige for hudfloraen, som de er for tarmfloraen. De er fuldstændigt essentielle for hudens økosystem.

Hvordan har denne form for hygiejne ændret din krop gennem de sidste 12 år?
Den bedste og mest utrolige forandring er, at jeg nu altid er i godt humør. Bortset fra det har jeg ikke indsamlet noget data, som jeg kan evaluere det på baggrund af. Selvfølgelig er min hud også meget blød og sund, men det har det egentlig altid været. Jeg har aldrig været den store ryger eller solbader.

Hvorfor er du altid i så godt humør?
Det er godt nok lidt spekulativt, men ifølge videnskabelige journaler er kvælstofoxid et meget vigtigt psykologisk parameter. Det styrer for eksempel mange hjernefunktioner. Stress kommer af at have for lave kvælstofoxid niveauer. Så hvis man forhøjer sin krops niveauer af stoffet [som Whitlock gør ved ikke at gå i bad] kan det være med til at forebygge stress.

Det er præcis, hvad mindfulness handler om. Det producerer mere kvælstofoxid. Når man har kvælstofoxid på huden, er det en smule som at meditere. Det er alt sammen forbundet psykologisk. Alle de sundhedsmæssige fordele ved at meditere har med kvælstofoxid at gøre. Så ikke at vaske sig er lidt ligesom meditation for huden.

Ville du så anbefale alle at stoppe med at gå i bad og bruge AOB-sprayen i stedet for?
Nej. Det er det, jeg gør, men for at nyde godt af den ammoniakiltende bakteries fordele, behøver du ikke at stoppe med at gå i bad. Du skal bare bruge sprayen efterfølgende, efter du har tørret dig, for at genetablere den naturlige balance i din krops hudflora.

Advertisement

Okay, så et kompromis ville være at fortsætte med at gå i bad, men også begynde at bruge sprayen. Har du selv lyst til nogensinde at gå i bad igen?
Øh, nej. Jeg savnede det kun de første par måneder. Nu ville det være besværligt at skulle starte igen. Jeg ser sådan her på det: Jeg sparer ti minutter til et kvarter om dagen. Og det bliver alligevel til en hel del gennem 12 år. At gå i bad er bare ikke det værd.

Hvordan går det med at sælge sprayen, og hvem er dine kunder?
De er hovedsageligt unge mennesker mellem 25 og 35, der har en god forståelse for, hvad det vil sige at være sund. Der er flere og flere i storbyer som New York og San Francisco, der ikke stoler på traditionel lægekunst. De tror ikke på, at deres læger holder sig opdateret inden for moderne forskning og videnskab. Mange af dem er stoppet med at bruge creme og deodorant. Vi fremstiller sprayen i bioreaktorer med bakterier fra jordbunden.

David Whitlock fylder 60 og fejrer det sammen med sine kollegaer på AOBiome. Foto: AOBiome.

Kan din spray bruges til andet?
Vi arbejder i øjeblikket med FDA for at teste vores AOB-spray til behandling af infektioner og andre hudsygdomme. Vi prøver også at få kosmetikindustrien til at betragte hudflora som en naturlig del af kosmetikken. Der er ingen forskning, der peger på, at det er en god ide for folk at fjerne bakterier fra huden. Tværtimod er vi overbevist om, at bakterier er lige så vigtige for hudfloraen, som de er for tarmfloraen. De er fuldstændigt essentielle for hudens økosystem.

Advertisement

Vi er i krig med bakterieverdenen. Børn leger ikke længere udenfor, og alle går rundt med et eller andet desinfektionsmiddel. Hudsygdomme som acne er tredoblet gennem de sidste 30 år. Brugen af antibiotika er også langt højere. Folk kan simpelthen ikke kende forskel på "rent" og "sterilt".

Har du nogensinde fået at vide, at du stinker?
Nej, med mindre jeg ikke har skiftet tøj. Men det plejer jeg at gøre regelmæssigt.

Mere fra VICE:

Grundene til at cannabis er 'uendeligt' meget værre end cigaretter

Derfor er jeg glad for, at jeg blev mobbet sønder og sammen

Du har spist hummus forkert hele dit liv