Rockere og røde pølser på booze cruise mellem Danmark og Sverige

Denne artikel er oprindeligt publiceret på MUNCHIES.

Jeg ved ikke hvad det var.

Måske var det guddommelig inspiration sendt til mig som gave fra Poseidon. Måske var det den følelse frihed, der skyller over dig, når du sidder på toppen af et fartøj, der bevæger sig gennem bølgerne let og ubesværet, som pløjede du gennem en trafikprop på ryggen af en dinosaur. Inden for den første time havde jeg fået T-Pain og Lonely Islands "I'm on a Boat" på hjernen: "I'm on a boat motherfucker, take a look at me / Straight floatin' on a boat on the deep blue sea."

Tura, som det hedder på svensk, er når man tager færgen mellem den svenske by Helsingborg og danske Helsingør og bliver ombord i timevis for at spise og drikke, mens man sejler frem og tilbage mellem de to havnebyer. Billetten koster 30 kroner, og det tager omkring en time tur/retur. "Vi tager som regel folk fra den nordlige del af landet med på tura, når de kommer på besøg," siger en kvinde ved navn Sara, der har turet, siden hun var lille. "Folk er altid glade for det, og så viser vi dem vores To Røde og En Grøn-tradition."

Efter jeg gik ombord på en af Scandlines' smukke færger, gik jeg målrettet efter at få "To Røde og En Grøn" som det første. Hvad der måske er verdens mindst opfindsomme slang, er naturligvis et "kodeord" for to røde pølser og en grøn Tuborg. Sikken opfindsomhed. Gastronomisk set er det så dansk, som det overhovedet kan blive; ækvivalenten af japansk sushi, indisk karry eller fransk soufflé.

Den danske røde pølse blev undfanget sidst i 1920'erne, da Danmark var et fattigt land. Pølser, der var ved at blive for dårlige, blev fragtet til Kødbyen i København, hvor de blev farvet karminrøde for at indikere kødets ringe kvalitet og solgt billigt videre til den fattigste del af befolkningen. De røde pølser blev gradvist mere populære og er i dag en prominent del af den danske kulinariske identitet. (Selvom man måske kunne være i tvivl, fremstilles røde pølser ikke længere af for gammelt kød.)

Umiddelbart var der folk fra alle sociale lag ombord på båden. Flottenhejmer-typer i deres bedste færge-outfits havde reserveret borde i restauranten, mens barområdet uden for restauranten også blev fyldt godt op i løbet af aftenen. En stor gruppe unge kvinder drak billige cocktails ved et lille bord. Overalt stod der små trekløvere af midaldrende mænd i semi-formelt tøj, og talte højlydt over et par grønne. Baren var proppet til randen med læderjakker, ensomme lastbilchauffører og trutmundede MILF's.

Jeg henvendte mig til to skæggede, kraftigt byggede mænd. Den ene var iklædt en sweater, hvor der stod "PUSHER" på ryggen, og den anden havde en t-shirt med det amerikanske sydstatsflag på. Jeg spurgte, om jeg måtte få et billede af dem foran baren. Det var de friske på, så længe de kunne blive ved med at se super uimponerede ud.

"Jeg skriver for VICEs mad-vertikal, Munchies. Har I hørt om VICE?" spurgte jeg, i håb om at bryde tavsheden.

"Nope. Er det et homoblad?" spurgte PUSHER.

Det følte jeg mig ikke nødsaget til at svare på, så jeg skyndte mig væk med et nervøst fnis og lod de tunge drenge være i fred.

"Hvor fanden er vi?" spurgte en tynd mand i 40'erne i ternet skjorte og cowboybukser, der pludselig var dukket op ved vores bord, mens jeg havde været væk.

"Vi er i Helsingør," svarede en af mine venner.

"Seriøst?" svarede manden. "Man kan sgu aldrig være for sikker, når man er på den her skide båd."

Han havde ret. Halvdelen af tiden havde jeg ingen ide om, hvilken havn vi var på vej mod, men det lod også til at være rimelig ligegyldigt. Det er dog ret vigtigt at holde sig ajour, hvis man har ambitioner om at fylde lommerne med toldfri smøger og sprit, men det havde jeg ikke noget videre behov for. Svenskerne kan som bekendt købe billig alkohol i de danske farvande, så det er en fantastisk mulighed for at købe indtil ødegårdens barskab.

Sverige har et af verdens ældste, statsregulerede alkoholmonopoler, der blev etableret i 1855. Drikkevarer med mere end 3,5% alkohol sælges udelukkende af Systembolaget for at "mindske alkohol-relaterede problemer, ved at sælge alkohol på en ansvarlig måde uden økonomiske bagtanker." Monopolet er blevet kritiseret af EU, og bl.a. Systembolagets kundeservice er blevet forbedret, men den svenske regering er endnu ikke overbevist om, at et frit alkoholmarked vil kunne opveje de sundhedsmæssige fordele, der følger med den benhårde regulering.

De fleste Systembolag-butikker har lukket mellem klokken 18 og 19. Men i Helsingborg kan man trodse Systemet og købe alkohol døgnet rundt. Færgerne til Helsingør sælger alkohol ud fra de danske bestemmelser og er derfor ikke underlagt det svenske monopol. Det giver anledning til billigere priser, længere åbningstider og stivere mennesker.

"Der er mange svenskere, der handler på vores færger uden for Systemets åbningstider, men vi har ikke indtrykket af, at der er nogen, der systematisk går ombord bare for at købe alkohol," siger Jes Svare, der er Marketing Director hos Scandlines. "Vi har 7,7 millioner passagere om året, så jeg kan ikke afvise, at det sker. Men de fleste køber alkohol i forbindelse med tura – de tager ikke på tura bare for at handle." Hans observationer bekræftes med få undtagelser af de Helsingborggensere, som jeg har været i kontakt med. Måske netop derfor er Helsingborg ikke gået i fordærv, som man ellers kunne have forventet.

Klokken 21 sharp lagde færgen til i Helsingborg og med ét lå baren øde. Der var kun to vennegrupper tilbage - min og PUSHERs. Da vi forlod båden to timer senere, opdagede jeg, at mit kamera var væk. En af mine venner insisterer på, at vi havde brugt det efter PUSHER-banden forlod baren, men jeg har på fornemmelsen, at det lykkedes PUSHER at nakke min taske efter en spontan tåge bredte sig over hele skibet. Uanset hvad, var cruiset bestemt det værd. Læs også:

Den japanske karryret, der giver dig en kæreste med i købet

Indtryk fra russiske Night Wolves rockerborg

Hvad sker der for alle de mennesker, der skider på gulvet i de hollandske supermarkeder?