Jeinere, Coke og Latent Racisme: Sandheder og Myter om Nordsjælland

Nordsjælland er et magisk sted. Det er en lille plet af ekstravagance nord for hovedstaden fyldt med golfbaner, rullende grønne bakker, Porscher med beige læderinteriør og smukke herskabsvillaer. Gennem tiden har smørhullet været genstand for en del glansbilledelignende spekulationer, der efterhånden har slået rødder i danskernes sind. De fleste forestillinger er lige så fantasiløse som overdrevne og portrætterer stedet som et kokain-besudlet skattely for de marginalt "rigere", mens andre fokuserer på landsdelens ry for at være en konservativ højborg; den sidste bastion for alt ægte dansk fra stråtagshuse til filippinske au pair-piger.

Men som det oftest er tilfældet med myter, er de baseret på visse sandheder. De poloshirt-bærende stammer, der kalder Hellerup og Rungsted for hjem, bor ganske vist også i en ægte ghetto, karakteriseret af en iøjnefaldende akkumulation af folk af samme etnicitet og socioøkonomiske klasse. Nordsjælland er et resort fyldt med ganske almindelige mennesker, der står i skyggen af dem, der bruger al deres tid på at fremstå som landets absolutte elite, mens de blæser på velfærdsstaten.

Efter at have tilbragt størstedelen af mit liv i det såkaldte "whiskeybælte" har jeg samlet en del viden om tilværelsen deroppe. For det første er det et dejligt sted blottet for de fleste bekymringer. For det andet drikker vi ganske lidt whiskey. I stedet kalibrerer vi vores flydende behov til situationen. Eksempelvis er pink champagne det foretrukne valg, når man fejrer sønnikes konfirmation eller at endnu en truet dyreart - gerne noget nuser som albino tigerkillinger - er udryddet. En god Chateau Latour kan derimod tage brodden af det faktum, at vi, lidt endnu, er underlagt en rød regering.

Anyway, her er nogle ting, som alle, der er vokset op i Nordsjælland, ved.

ALT ER PENGE
Lad os bare få det ud af systemet: ja, din formue er en stor del af din sociale værdi i Nordsjælland. Måske den største. Skellet mellem dig og dine naboer kunne ligeså godt være den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea, indtil du skifter Alfa Romeoen ud med en 911 (gerne turbo). Sådan er det bare. Lige børn leger bedst og klumper gerne sammen i deres sociale konstellationer på den "rigtige" og "forkerte" side af motorvejen allerede fra barnsben. Det er social darwinisme i sin reneste form. Ikke at det er umuligt at udvide sit netværk til at inkludere de mere plebejiske bekendtskaber, men de har bare deres naturlige begrænsninger. Man kan for eksempel ikke være medlem af den samme golfklub, tage på yacht-cruise sammen, gå til de samme kosmetologer eller tage samme mængder coke. Og jo, det er da helt fint, det er bare lidt trættende i længden.

INDVANDRERE ER NOGET, MAN LÆSER OM I AVISEN
I størstedelen af mine spæde folkeskoleår, var der kun én dude med anden etnisk baggrund på hele skolen. Han hed Muhammed, og alle vidste, hvem han var. På visse måder er Nordsjælland en reel ghetto. Områdets indbyggere udgør en homogen masse, der stemmer ens, sniffer ens, snakker om de samme ting, har samme uddannelsesniveau, er lige overbeviste om socialismens skadelighed og knepper højst sandsynligt også ens. Pointen er, at man som del af Danmarks tamme 1 % er i meget sparsom berøring med resten af landet. Det forhindrer os dog ikke i at have stærke holdninger om alle "de andre". For eksempel er det et under, at "etnerne" ikke suger mere af vores kultur til sig, når man tænker på, hvor meget de kommer i vores hjem for at gøre rent og ordne haven. Og så er det da klart, at man bliver en smule forarget, når au pair-pigen hverken kan udtale "flæskesteg" eller blot sige "tak", når man praktisk talt forsørger hele hendes landsby. I det hele taget kender vi typen fra nyhederne. De skaber altid problemer. Så selvfølgelig gemmer man smykkerne i pengeskabet, når de kommer og renser vores lokum.

JYDERNE TROR, AT "RICH KIDS" ER EN DOKUMENTAR
2007 var året, hvor filmen Rich Kids arrede samtlige danske teenage-nethinder. Den kom i kølvandet på diverse historier om, at der var fundet coke (!!!) på Øregård Gymnasiums toiletter, og satte flere tårnhøje spørgsmålstegn ved den nordsjællandske ungdomskultur: laver vi andet end at sperme ud over tusindkronesedler på vores forældres yacht i Rungsted? Hvor mange ludere dræber vi på en gennemsnitlig uge? Og er det ikke bare et råb om hjælp at lade dig gennembolle af et flertal af svulmende pikkemænd på kamera? Virkeligheden er desværre langt oftere fyldt med ensomme 10-sekunders spillere under dynen til halvnøgne Arto- og Myspace-profiler. Det er endda ikke helt unormalt først at strangulere sin første prostituerede på den anden side af de tyve. Og det er helt okay. Hvad der ikke er okay, er de millioner af timer, den lortefilm fik spildt med forældrekonsultationer, urintests og kropsvisiteringer til gymnasiefester. På vegne af alle fra Nordsjælland skal der lyde et hjerteligt fuck dig til instruktør Rune Bendixen.

DU KAN OG VIL BLIVE TIL NOGET
Har du nogensinde haft følelsen af, at du er lidt bedre end alle andre? Måske fordi, du ikke venter på, at noget kommer på tilbud, eller måske fordi du har set mere af verden end de fleste? Du er måske på fornavn med den lokale tennis-pro, og der synes at være en uendelig strøm af flasker og borde på dine foretrukne klubber? Uanset hvor mange af ovenstående udsagn du kan nikke genkendende til, så hviler der en særlig ånd over Nordsjælland. Man er en del af den ene procent, der bliver til noget. Vi har jo set vores forældre og vores kammeraters forældre gøre det, så hvor svært kan det være? Vi er født til at bære et imperium på vores brede skuldre, og der er frit valg på alle hylder: magnat, entreprenør, oligark - you name it. Det eneste problem er, at man ikke er vant til at arbejde for noget. Man er ikke på samme måde vant til at stå i kø på klubben, skulle på venteliste til tennisklubben og alt det der - for slet ikke at snakke om at gå sulten i seng. Som de kornfede, mætte og privilegerede englebasser vi er, går vi istedet fremtiden i møde med forventningen om at få det hele uden at skulle ofre noget.

MEN DIN HOLDNING ER IKKE LIGESÅ MEGET VÆRD SOM ANDRES
Ja det er så ulempen ved at have adresse på Hambros Allé eller Strandvejen: folk er pænt ligeglade med dig og dine problemer.

DET ER DISNEYLAND FOR KONSERVATIVE
Lars von Triers Idioterneer optaget på min barndomsvej. Her løber Jens Albinus, Troels Lyby og de andre rødder nøgne rundt og skriger "Søllerødfascister!" af vejens beboere. Det er en reaktion mod den stok-konservative ånd, der hersker i det meste af Nordsjælland. Ånden er sivet ind i alle samfundslag til det punkt, hvor verdens måske mest deprimerende bebyggelse, Lyngby Storcenter, bryster sig af at være "Verdens Mest Nordsjællandske Shoppingcenter." Udover at det naturligvis er et oxymoron på lige fod med "luksusdiarré", er det bare ækelt, fordi det spiller med på myterne om området. Det appellerer til dem, der tager på weekendtur til Hornbæk for at spise sole meunière i stråtagsbelagte restauranter, der alle sammen hedder "Hansens" eller "Jensens". Der kan man så spadsere ned gennem alléen af vejrende Dannebrogsflag, købe sig et par Ilse Jacobsen-gummistøvler af den fashionable slags og i det hele taget drømme sig tilbage til de gode gamle dage, hvor indvandrerne i det mindste kom fra Europa.

VI TALER ET ANDET SPROG
Når man lever i så forfinet et luftlag, som det der forefindes i landet af mælk og honning, så taler man anderledes. Vores forældre tilhører generationen efter dem, der kørte på cikel og havde småmønter i deres porte-monnaie og alle de andre props fra Busters Verden. Ikke desto mindre "fouragerer" de stadig i stedet for at købe ind og "fatigerer" gerne salaten i stedet for at blande den. Som modsvar til vores forældres generations utrættelige brug af fremmedsprog udviklede vi selv vores helt eget unge sprog til brug i unge sammenhænge af unge mennesker, der elsker at være unge.

De vigtigste er følgende:

• Lajs: øl.
• Canning (gerne "inside"): rygning.
• Slef: selvfølgelig.
• Jeiner (fkrt. J1): Svært definerbar udgave af "kegle". Dækker både over skvatpisseren i Jacob Havgaard-jakkesæt, der prøver at sælge sine venner semi-billige lajs fra grænsen, ham med et Rolex på hvert håndled, der dukker op i jakkesæt til erhvervsøkonomitimerne og sidst men ikke mindst, ham med hvide "shutter-shades", der insisterer på at gå med åben skjorte og bar mave fra Februar og året ud.
• Hyrd: et negativt ladet adjektiv, der beskriver en mindre køn kvinde.
  F.eks. "Hold kæft, hun er hyrd mand". Bruges også i former som "myrd" og "syrd" alt efter om vi er ovre i Barbara Streisand- eller babe-enden af skalaen.

Alt i alt er Nordsjælland et sted fyldt med modsætninger. Der er folk med penge, men der er også masser uden. Der er en hel del latent racisme blandt den nok mest velopdragede befolkning i landet. Der er masser af stoffer, men ikke nødvendigvis flere end i resten af landet. De absolut færreste ejer en yacht, men de fleste vil gerne se ud som om de gør. Der er utroligt højt til loftet, men de færreste har modet til at udnytte det. Og det er en skam.