Vi snakkede med fotografen, der brugte fire år bag kulisserne på porno-set i hele verden

Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Creators Project.

Satan's Whores. Young Harlots. Anal Debauchery II. Når man gennemgår listen over pornoinstruktøren Gazzmans udgivelser, sidder man ikke ligefrem tilbage med indtrykket af, at hans film bliver skudt i hyggelige, afslappede omgivelser. Men det er præcis sådan det ser ud i fotoserien It's Just Love af den franskfødte fotograf Sophie Ebrard fra Amsterdam. Gennem de sidste fire år har Sophie fulgt instruktøren rundt til hans sets i hele verden og jagtet kærlighed og skønhed i en industri, der notorisk er omgivet af tabuer og fordomme.

Vi tog en snak med Sophie Ebrard om swingerparties, dobbeltpenetration og at finde kærligheden, hvor man mindst venter det.

The Creators Project: Hvordan startede det her projekt?
Sophie Ebrard: For fire år siden tog jeg til et swingerparty i håb om at finde et emne til en billedserie, hvor folk ville være nøgne. Det var første gang, jeg havde prøvet at være til sådan et arrangement, og også første gang jeg så nogen have sex lige foran mig, og jeg var virkelig overrasket over, hvor smukt det så ud. Det gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg tænkte, wow, det her er utroligt skønt og smukt, det er jo pragtfuldt. Så jeg ville virkelig gerne fotografere den skønhed. Og det vist sig at være skæbnen, for senere samme aften mødte jeg den britiske pornoinstruktør Gazzman, der inviterede mig med for at tage billeder på et af hans sets to uger senere.

Hvordan var det at være på et pornoset for første gang?
Jeg var heldig, fordi Gazzman er en ret eksklusiv instruktør, så hans sets var virkelig smukke, og pigerne var skønne og yndige. Men personligt havde jeg aldrig rigtig lavet noget research – jeg havde aldrig set en hel pornofilm, bortset måske fra nogle enkelte klip på YouPorn. Så jeg skulle vænne mig til at se folk dyrke sex foran mig og lære at forstå det sprog, de taler, som er fyldt med fagtermer og forkortelser. Første gang jeg var på settet var der en fyr, der sagde til mig, "du er virkelig heldig, fordi i morgen får du en DP at se." Og jeg tænkte bare, der må da være en Director of Photography på settet lige nu: vi filmer jo. Der gik en halv time før det gik op for mig, at han mente "double penetration."

Retribution, Portugal (2015)

Young Harlots, Skotland (2012)

Formålet med din billedserie er at prøve at menneskeliggøre pornoskuespillere og deres industri. Hvorfor er det noget, du føler er vigtigt i den moderne verden?
Det kom virkelig bag på mig, hvor normale de her skuespillere egentlig var. De er bare almindelige mennesker, der er på arbjede. Der er mange, der har meget stærke holdninger til pornobranchen. Måske mener de for eksempel, at det er en form for moderne slaveri, men for de mænd og kvinder, jeg mødte, var det bare deres erhverv. De er glade for at være der. Porno udgør et af de største og mest lukrative markeder i verdenen, og alligevel bliver pornoskuespillere og branchefolk stærkt kritiseret og tabuiseret. Jeg havde lyst til at vise en lysere side af den verden med den her billedserie gennem de intime øjeblikke, der viser hvordan det virkelig er at arbejde på et pornoset.

Det sidste jeg ønsker er endnu en debat om, hvorvidt porno er godt eller dårligt. Jeg vil ikke være den der siger: porno er fantastisk. Men ud fra hvad jeg har set på de sets, jeg har besøgt, godt nok kun fra én instruktør, vil jeg bare gerne sige, at det ikke er så slemt, som alle siger. Og når det bliver gjort rigtigt af professionelle, kan det faktisk være ret smukt. Når man er på settet sammen opstår der en form for mikrosamfund – man spiser sammen, deler et værelse og bliver venner. Det er det, jeg i sidste ende håber bliver skildret i de her billeder: ideen om, at selv porno kan være smukt og autentisk, når det bliver gjort professionelt.

Bliver man stadig opstemt af porno, når man ser det live?
Ja, når skuespillerne nyder det. Jeg har set scener, hvor der ikke nødvendigvis er den store kemi mellem skuespillerne, og så kan det virke ret tørt og mekanisk. Man fornemmer lidt, at de bare gør det fordi det er deres arbejde. Men jeg har også set nogle scener i Barcelona der var for vilde, hvor man kunne fornemme at de alle tre levede sig ind i det og lod sig rive med. Da alle klippene og billederne var på plads måtte vi sige: "okay gutter, vi har fået det vi skal bruge, I kan godt stoppe nu."

Highland Fling, Skotland (2012)

The Cult, Barcelona (2012)

The Cult, Barcelona (2012)

Sophie Ebrard. Billede af Hans og Grete – donotsaycheese

Mere fra VICE:

Lana Prins skyder sensuelle portrætter af sine nøgenbadende veninder

Mød Danmarks første transkønnede porno-par

Mød homo-graffitimaleren, der dekorerer København med røvhuller og regnbueflag

Artiklen optrådte på The Creators Project i september 2015.