Det besværlige liv som model, når din kone er fotograf

Jeg har nok i tidens løb været lidt hård, når jeg har afklædt min muse og bedt ham om at gøre underlige ting, imens jeg har viklet en lyserød snor om hans bare numse. Min "muse" er min mand, Buster. Jeg kan bare godt lide at pakke ham ind i ting og bruge hans væsen i mine billeder, fordi jeg synes, han er smuk, og så elsker jeg ham jo, det er ren kærlighed.

Ideen til billedserien "Min Mand - Min Muse " kom, da jeg kiggede mine billeder igennem og blev ved med at falde over off-billeder af Buster. Det gik op for mig, at billederne fortalte deres egen historie. Nemlig historien om et kærlighedsforhold mellem en fotograf og hendes mand, som også giver et anderledes og ømt indblik ind i, hvordan det kan være at arbejde som fotograf. De fleste mennesker tænker ikke over det kæmpe arbejde, der kan ligge bag det ene, perfekte skud, de ser i magasiner eller på sociale medier. Det ser jo ofte ret så nemt og naturligt ud, og det er selvfølgelig også meningen med det. Sandheden er bare ikke altid lige så sukkersød og romantisk. Der ligger ofte blod, sved og utallige skænderier bag et godt billede. Det er blandt andet det, jeg gerne vil vise med den her serie. Alle billederne i serien er egentlig off-skud, der aldrig skulle have set dagens lys.

Jeg har fotograferet Buster tusindvis af gange igennem årene. Ikke kun, fordi han er et af mine yndlingsmotiver, men også af den simple grund, at jeg har skullet prøve forskellige ting af inden et shoot. Det skal siges, at Buster virkelig ikke er vild med at posere for kameraet. Det byder ham grundlæggende imod. Han har måske lidt en hård skæbne, da hans egen far også er fotograf og brugte ham som model hele hans barndom. Og nu har jeg så taget over. Han siger ofte, kun halvt spøgefuldt, at han har giftet sig med sin far.

Under alle omstændigheder har han måttet ofre sig mange gange. Derfor følte jeg, at jeg med den her serie kunne hylde ham som det menneske, der har støttet mig mest i min karriere.

Hvis jeg skal tænke på en situation, hvor Buster virkelig har måtte ofre sig for mig, må det være, da vi var i Sonora-ørkenen i Arizona. Buster skulle ligge med bar numse og en ballon mellem ballerne og posere. Jeg havde ikke lige set, at dér, hvor jeg havde valgt at placere Buster, var der rigtig mange bittesmå kaktusser. De er svære at få øje på, men hvis du kommer i kontakt med dem, så har du dem siddende i ugevis.

Jeg bad ham om at forestille sig, at han var en lille, tyk fugl, der ikke kunne flyve. Så dér lå han, splitterravende nøgen med en ballon i numsen i den bagende ørkensol, og baskede med sine imaginære vinger. Og så skete der selvfølgelig det, at en flok vandrere kom gående lige forbi os. Jeg kunne næsten ikke trække vejret af bare grin. Da han rejste sig op, var han fuldstændig beklædt af de små pigge, som var overalt på hans bare hud og på hans tøj.

Lige der, midt i Sonora-ørkenen, blev vi faktisk verbalt skilt, og Buster tog bilen og efterlod mig i ørkenen med mit kamera og en ballon. Der gik 20 minutter, så kunne jeg se bilen igen. Så kørte vi hjem med lyden af Van Morrison og med numseballonen flagrende ud af vinduet.

- Sarah Buthmann