"Altså, bro, vi spiser ikke shawarma hele tiden, nogle gange er det okay, men vi spiser også fransk cuisine eller en rugbrødsmad"

Som barn var han til fastelavn klædt ud som ninja tre år i træk. Først var han sort ninja, så var han hvid ninja, og så var han sort ninja igen. Og det var ikke for at spare penge. Han ville bare være ninja.

"Jeg har en kungfu-tatovering på min arm, fordi vi øvede kungfu nede i gården, efter vi havde set slåskampfilm. Den forestiller en kungfu-øvelse fra en bog, vi havde stjålet nede i Amagercenteret," siger han.

Fenar Ahmad elsker voldsfilm, han elsker ninjaer, han er vild med eksplosioner. Sådan har det været siden han var barn, hvor han og vennerne i gården klistrede 10 lightere sammen og lagde dem i et bål for at se, om de sprang i luften. Det gjorde de. Og hjemme hos Fenar kendte de ikke til begrebet 'uegnet for børn', så han så voldsfilm med Van Damme og Steven Seagal på repeat, elskede Rocky og RoboCop og faldt fuldstændig for De Syv Samuraier.

Nu er Fenar Ahmad en voksen mand, han har en datter, han er uddannet fra den alternative filmskole Super16, han har haft sin første store filmsucces med Ækte Varer, og nu – i aften, faktisk – kommer så Underverden, som allerede er blevet beskrevet som en af de bedste danske actionfilm nogensinde.

Underverden handler om Zaid (spillet af Dar Salim), som er steget op, op, op fra sin opvækst i ghettoen og nu er kirurg, bor i en fantastisk lejlighed på toppen af Islands Brygge og har en dejlig kæreste, som er gravid i syvende måned. Men hans lillebror (som bliver spillet af Fenar Ahmads egen lillebror, Anis Alobaidi) bliver dræbt, og det sætter gang i et voldeligt hævntogt, som truer alt det, Zaid har skabt for sig selv.

"Når jeg kigger på Underverden, kan jeg godt se De Syv Samuraier, jeg kan godt se de her ninjafilm – han ligner jo en ninja," siger Fenar Ahmad. Måske var det meget godt, at hans mor ikke slukkede, når der blev advaret om voldsomme scener på DR.

Danmark har ikke en stor tradition for actionfilm, og det mærkede Fenar Ahmad også, da han præsenterede sin idé for folk i branchen. Han fortæller, at Filminstituttet var bekymrede, fordi han ville sprænge alle de her biler i luften – hvad ville det ikke ende med at koste? – og der var også folk, der gik ud fra, at han ville lave en engelsksproget film. Men da han præsenterede idéen for special effects-kunstneren Hummer Højmark (hvis far stod bag eksplosionerne i Olsen Banden-filmene) var reaktionen en anden.

"Han havde tårer i øjnene, da jeg mødtes med ham, og så gav han mig en kæmpe krammer og sagde: 'Jeg har ventet på den her film i 15 år, der er sgu ingen af de andre tøsedrenge, der tør det der.'"

Filminstituttet gav støtte og har finansieret cirka halvdelen af filmens budget på 12 millioner – ikke et stort budget til sådan en film, forstås – og at sprænge biler i luften er ifølge Fenar Ahmad altså heller ikke en big deal.

"Hummer har sprængstof, og så skal man bare finde skallen af fire biler, der ikke kan køre mere. Der er masser af Audier, der er gået i stykker. Det gjorde vi, og så placerede vi bare de fire biler på række, fyldte dem med benzin og sprængstof og så en, to tre – kkrrsh BANG! Det er ikke noget problem."

Fenar Ahmad sprænger en del biler i luften i Underverden, han sætter ild til en mand, crasher nogle flere biler… men han har også noget, han gerne vil fortælle.

"Den handler jo om hævn. Jeg har hørt folk sige, at det ikke er en dansk ting. 'Du har lavet en hævnfilm, det er jo ikke så dansk' – hvad snakker du om? Folk hævner sig hele tiden i Danmark," siger han.

"Og hævn er kun en destruktiv handling. For dig selv. Derfor er det en voldsfilm, der kritiserer vold. Hovedrollen mister sin lillebror og hans løsning er hævn, men i virkeligheden ødelægger han sit eget imperium ved at insistere på at få hævn," siger Fenar Ahmad.

Han trækker tråde til det danske bandemiljø, hvor unge mennesker jævnligt bliver dræbt i hævngerninger, som så hævnes og så videre i en ond spiral, men også til vores politikere, som han mener har en tendens til at skulle hævne sig. Danske politikere, der vil have hinanden ned med nakken ved at plante historier i medierne, eller da Frankrig valgte at udføre sit hidtil største bombeangreb i Syrien umiddelbart efter terrorangrebet i Paris.

"Men vi får ikke vores kære tilbage, vi stopper ikke terroren. Vi ødelægger os selv," siger han.

"Hævn er blevet en del af os, vi kan godt lide take-downs, men vi indrømmer det helst ikke. Vi synes ikke, det er flatterende, og vi kan ikke lide den tanke om os selv."

Og det er faktisk også en af grundene til, at den her film skulle være en actionfilm, forklarer han. Han vil nemlig gerne nå de unge drenge på vej ind i bandemiljøet og vise dem, at det ikke er det, de skal – og de drenge vil nok hellere se en actionfilm end så meget andet.

Filmen handler også om at være indvandrer, om at komme fra et hårdt miljø, at komme ud af det, at have et ben i hver lejr. Hvilket Fenar Ahmad desuden selv har oplevet.

"Jeg bliver altid sådan lidt; arg, jeg gider ikke tale om det indvandrer-shit," siger han, men han ved også godt, at han med den her film ikke helt kan slippe for det. Han fortæller, at både filmen, men også det, at han laver filmen, og at filmen bliver en succes, det har et ret specifikt mål: Det skal være med til at gøre op med nogle stereotyper, det skal lære os, at den brune mand er mange ting. I Underverden møder vi Zaid, der er speciallæge og bor i tvillinge-siloerne på Islands Brygge, og vi møder Alex, som er computernørd. Og i virkeligheden møder vi Fenar, som har en premiere i Imperial og en datter, der går til skøjteløb, fordi hun elsker Frost. Det er vigtigt, for som Fenar Ahmad forklarer, så lever fordommene i bedste velgående.

"Der var engang en journalist, der sagde til mig og Sivas: 'Vi vil gerne følge jer hele dagen, og når I så tager en shawarma, så tager vi også en shawarma.' Altså, bro, vi spiser ikke shawarma hele tiden, nogle gange er det okay, men vi spiser også pizza eller fransk cuisine eller en rugbrødsmad… Det svarer jo til, at jeg havde sagt til ham: Når du tager en pølse, så tager jeg en pølse," siger han.

"Jeg kan sidde med folk fra det, man vistnok kalder det hårde miljø, og så sidder de og disser shawarma og hvede, og den ene er blevet vegetar, og den anden spiser kun fisk. Og de, som har penge til at gå op i sig selv – selv i det hårdkogte miljø – de går i spa og sauna, træner og får ordnet deres shit. De tænker på kulhydrater…"

Fenar Ahmad mener, at i danske film bliver 'indvandreren' alt for ofte portrætteret som en enstrenget karakterer.

"Kan du komme i tanker om en, som ikke er det? Det er ret sørgeligt, for jeg har aldrig kunnet identificere mig med en af dem."

Han har det – med egne ord – 'totalt stramt' med kasser, og han vil bestemt ikke bygge en kasse op om sig selv. Derfor skal han videre nu.

"Medierne har prøvet at proppe folk med det samme efternavn og den samme hårfarve som mig i en kasse, så jeg prøver at ændre tingene hele tiden. Nu har jeg lavet gangstershit i to film, så nu skal jeg lave noget med trolde og flyvende væsner. Mit næste projekt er en eventyrfilm, Den Uendelige Historie, Brødrene Løvehjerte, sådan noget shit."