Portrætter af glamourøse transkvinder i 80'ernes Paris

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Newman var 30, da han flyttede til Frankrig for at arbejde som art director på et parisisk magasin, men han fandt hurtigt ud af, at han var mere inspireret af den verden, han fandt blandt transkønnede kvinder, der arbejdede som prostituerede i Pigalles red light district. Newman og hans daværende kone, den franske skuespiller Brigette Ariel, blev venner med kvinderne og begyndte at hænge ud med dem, mens Newman dokumenterede deres liv med sit kamera.

"Jeg havde ikke så meget erfaring som fotograf dengang," siger han. "Men manglende erfaring, kombineret med det rimeligt ukomplicerede udstyr, jeg brugte, gjorde, at billederne fik en rå og umiddelbar kvalitet, som jeg er ret glad for i dag. Havde jeg taget de billeder nu, havde de ikke været nær så interessante."

Newman endte med at fotografere mellem 30 og 40 kvinder og udgav resultatet i en bog i 1984, der fik titlen The Ultimate Angels. Tidligere i år blev nogle af billederne vist for offentligheden som del af udstillingen Ultimate Angels sammen med maleren Aphrodite Papadatou på Londons Herrick Gallery.

Da han var i Paris, fortæller Byron Newman, levede transkvinder på kanten af samfundet – de var marginaliserede og blev set ned på af omverden. Det eneste blad, der tidligere havde fotograferet transkønnede sexarbejdere, var det ugentlige magasin Paris Match, der havde brugt telelinse og infrarøde kameraer, som om kvinderne var gangstere eller kriminelle.

Det gjorde bare Newman mere opsat på at vise verden en anden side af deres tilværelse. Kvinderne på hans billeder poserer i nogle tilfælde, som om de var Playboy-modeller, men andre gange er stemningen mere afslappet. Han fanger dem i øjeblikke, hvor de bare snakker med vennerne, slikker sol uden top på eller hænger ud på gaden. "Jeg tog bare billeder af det, jeg så," siger han. "Når jeg tager billeder af kvinder, kan jeg godt lide at vise, at de har kontrol over deres egne liv, og at de ikke er passive objekter for mænd. Jeg gjorde det samme der."

Over 30 år senere har Newman og hans ekskone mistet kontakten med de fleste af kvinderne på billederne. "Folk flakker meget omkring i den verden," siger han om Pigalle. "Der gik meget tid i mellem, at jeg tog billederne, og at bogen udkom. Tre år, tror jeg. I den periode er mange af de folk, vi mødte, enten rejst tilbage til Brasilien eller blevet udvist fra landet."

Men han har gode minder fra tiden, de tilbragte sammen. En nytårsaften kørte de ud til stranden med en veninde ved navn Cassandra for at fejre højtiden ved en traditionel brasiliansk ceremoni. Mens Cassandra smed blomster og guldsmykker i havet, glemte de alt om, at de havde parkeret bilen på stranden, da tidevandet var på vej ind. "Da vi kom tilbage til den, stod den halvvejs under vand," siger han og griner. "Vi måtte ringe til brandvæsnet klokken to nytårsmorgen!"