Fotograf sætter fokus på seksuelle overgreb med portrætter af 40 nøgne kvinder

Denne artikel er oprindeligt udgivet af BROADLY USA

Næste måned sætter Amber Rose tredje udgave af den årlige Slutwalk i gang i downtown Los Angeles, hvor målet er at demonstrere mod victim-blaming, nedsættende stereotyper, ulighed blandt kønnene og "voldtægtskulturens grundpiller." I år byder Slutwalk også på kunstneren Maggie Wests installation 98, et glasmaleri med portrætter af 40 nøgne kvinder, der skal signalere solidaritet med deltagerne ved demonstrationen.

Titlen på Wests værk refererer til det amerikanske justitsministeries nedtrykkende statistik over frekvensen af sexovergreb. Hvert 98. sekund udsættes et menneske for seksuelt betonet vold i USA. Installationen er den seneste i en række værker, West har skabt – sidste år stod hun bag en serie til støtte for Planned Parenthood, og tidligere i år udgav hun en bog med fokus på kønsinklusion, hvor intersektionalitet og kropspositiv feminisme står i centrum.

West talte med Broadly om inspirationen bag og temaerne i 98, der benytter sexarbejdere, transkvinder og etniske minoriteter som modeller.

BROADLY: Hvordan blev dit værk en del af Slutwalk?
Maggie West: For tre måneder siden så jeg, at Slutwalk ledte efter en kunstner, der ville udstille værker i forbindelse med demonstrationen. Sidste november lavede jeg en velgørenhedsfremvisning til fordel for Planned Parenthood og har siden da udgivet bogen 23, der handler om krydsfeltet mellem køn og seksualitet – så jeg følte, at mit arbejde var relevant for Slutwalk og det bagvedliggende budskab.

Hvor kommer ideen til installationen fra?
Jeg kunne godt lide ideen om at have et galleri, der nærmest fungerer som en gruppefremvisning for forskellige kunstnere. På grund af farverne og de rene linjer i mine billeder var jeg ret sikker på, at de ville fungere som en installation, og jeg har leget med tanken om at opføre dem som glasmalerier. Derfra udviklede jeg konceptet til 98-ideen med modellen på glasmaleriet – men i stedet for at bruge helgenbilleder skulle det være almindelige kvinder, der hylder deres egen seksualitet.

Kan du fortælle lidt om, hvordan du arbejder med, eller retter sag imod, billedet af Jomfru Maria, og hvordan det kommer til udtryk?
Når kvinder portrætteres i glasmalerier, så er det oftest i kirkelig sammenhæng. Jeg begyndte at undersøge, hvilke motiver der hyppigst optræder, og det er gerne billeder af kvindelige helgener. Det gik op for mig, at 99 procent af de kvindelige helgener er jomfruer. En håndfuld af dem er gift, men det er undtagelser. Jeg blev ved med at støde på historier om kvinder, der hellere udstod vold og tortur end opgav deres jomfruelighed. De blev hyldet for deres opofrelse på vegne af deres kyskhed.

Jeg begyndte at overveje, hvordan Slutwalk er en hyldest til kvinders seksualitet og vores ret til at udtrykke vores seksualitet uden at skulle frygte for konsekvenser. Jeg ville gerne understrege forskellen mellem tidligere tiders idealer, hvor jomfruelighed var en kvindes mest værdifulde aktiv, og den moderne ide om, at kvinder har ret til at udtrykke deres seksualitet frit og egentlig bør hyldes for det. Jeg bruger det samme visuelle medie, men budskabet er radikalt anderledes.

Jeg genkendte en del af ansigterne på dine billeder. Hvordan udvalgte du modellerne?
Mange af modellerne har tidligere optrådt i min serie for Planned Parenthood eller i min bog 23, og mange af dem er venner. Visse af kvinderne rakte jeg ud til, fordi jeg godt kunne lide deres kunst, eller det budskab, de arbejder med. Det var vigtigt for mig at vise en alsidig gruppe af kvinder, fordi chikane og voldtægtstrusler, i forbindelse med at udtrykke sin seksualitet, er noget, de fleste kvinder har gennemlevet på tværs af kønsidentitet, seksuel orientering eller udseende. Der er for eksempel også et par pornoskuespillere med, men installationen byder også på en YouTube-stjerne, hvis indhold er målrettet mod børn og unge. Jeg synes, det er vigtigt at favne hele spektret.

Var der noget særligt, du ledte efter, da du udvalgte billederne?
Jeg valgte faktisk ikke selv billederne. Jeg lod modellerne vælge. Det er vigtigt for mig, at modellerne kan lide billederne. Det kan jeg selvfølgelig ikke gøre i mine bøger altid. Men vi gjorde sådan her: Jeg udvalgte 20 billeder, og så lod jeg modellerne udvælge tre fra stakken. De skulle være trygge ved fremstillingen af dem selv. Det er især vigtigt, fordi mange af dem aldrig har poseret nøgne foran et kamera før.

Det spiller godt sammen ideen bag Slutwalk, når man tænker på, at et grundlæggende tema er samtykke.
Ja, og graden af nøgenhed på billederne varierer også. Nogle af modellerne var ligeglade og gik ind uden en trevl på kroppen. Andre var mere interesserede i at videreformidle deres budskab, men var ikke helt så trygge ved at optræde uden tøj på. Det er helt fint. Vi har beskåret billederne ved skuldrene, eller også holder de en hånd over brysterne. Jeg er selv med faktisk. I solidaritet tog jeg et selvportræt.

Hvordan tror du, serien vil blive modtaget? Hvad håber du på at opnå?
Jeg håber, den kan være med til at afstigmatisere nogle af fordommene omkring det at være nøgen i offentligheden, og hvem der må optræde nøgen i det offentlige rum. Jeg håber, folk forstår, at det er en universal ting, som alle kvinder kæmper med. For eksempel er Alaska Thunderfuck med. Når Alaska ikke optræder i drag, identificerer han sig som en homoseksuel mand, men figuren Alaska er kvinde. Jeg er ligeglad med om, man er dragqueen, trans- eller ciskvinde. Hvis man fremstår som en kvinde og går udenfor i en kort nederdel, så skal man forholde sig til problematikken.