14 ting som alle Roskilde-jomfruer bør vide

Så det er blevet tid til din første Roskilde Festival? How precious.

I et land, hvor størstedelen af befolkningen har kendt til den ubarmhjertigt bitre følelse af at brække lakridslikør og galde op, siden de var 12, er der meget få førstegangsoplevelser, der stadig kan gøre indtryk. Men at få prikket hul på den orange jomfruhinde er en af dem. Det er derfor, dine ældre søskende bliver fjerne i blikket og småklukker for sig selv, når du spørger dem, hvad du kan forvente. Du kan glemme alt om dine forældres happy-go-lucky festivalerindringer fra firserne – det her er 2018, they have no fucking idea. Når først du står alene i pismudderet og leder forgæves efter dine venner, din værdighed og din ene sko, så forstår du, hvad Roskilde handler om. Det er den oplevelse, vi gerne vil forberede dig på.

Så tag imod et par vise ord fra nogle wankers, der har elsket, mistet, gylpet, bællet, puff'et, sniffet, pisset og drukket pis nok på Roskilde til at vide bare lidt om, hvad du går ind til.

At kalde Roskildes campingplads kaotisk er lidt ligesom at kalde Charlie Sheen festlig. Samtlige praktiske planer, du har lagt hjemmefra, kommer til at gå i vasken. Mobildækningen er stærkt tvivlsom. Og selv hvis du er en af de heldige få, der får et stabilt signal, vil du hverken a) kunne høre et ord af, hvad dine stive venner til Anthrax-koncerten siger, eller b) kunne se frem til mere end allerhøjest et par timer med så moderne fornøjelser som druk-Pokémon GO og at vifte med din oplyste OnePlus skærm som en lighterløs nar til The Weeknd-koncert, før dit batteridrevne lommeorgel takker af. Og så er der alt det andet lort, du kommer til at mangle, foruden søvn og basal kropshygiejne. Heldigvis er der hjælp at hente. Husk på, at Roskilde Festival har taget hånd om fulde og fortabte mennesker, siden din mor gik i benvarmere – der er ladestationer og boder, hvor du kan købe alt fra plastre og panodiler til badedyr og luftpumper, så lad være med at spilde dine dyrebare festivalsdage på at rode rundt på en fladkneppet luftmadras.

Som i: Helt ekstremt meget. Så læg en plan, før du strejfer alt for langt fra campen. Selvom du føler dig eventyrlig og tryg ved at vove dig gennem pisstøvsørkenen i dagslys, skal du på ingen måde regne med, at Drunk You vil have samme geografiske fingerspidsfornemmelse – pejlemærker og en fast base med et synligt flag kan varmt anbefales.

Men skulle du blive væk eller vågne forvirret og våd med en halv vandmelon i favnen, omgivet af en musikefterskole fra Ungarn, der kalder dig barát, så bare rolig. Der er en grund til. at det her fantastiske vanvid udspiller sig på en mark in the middle of fucking nowhere. Der er trods alt grænser for, hvor langt væk du kan komme, før du for ved, du er på afveje.

Forbered dig på at give slip på alle dine forestillinger om privatliv og ejendomsret. Roskilde er et anarkistisk kaos og en optimistisk miniature-udgave af, hvordan verden kunne se ud, hvis Trump, Putin og Kim Jong-un valgte at gå i atomflæsket på hinanden. Det er spis eller bliv spist. Så i stedet for begræde tabet af din festivalstol eller freake ud over den nøgne finne, der har taget ophold i dit telt, bør du i stedet se Roskilde som en mulighed for udleve din indre anarkist under parolen: Alt til alle.

Vi har alle sammen den ven, der med stolthed i stemmen fortæller om dengang, det "regnede herremeget" på Roskilde, men han/hun blev der selvfølgelig alligevel, og fuck hvor var det et godt år. Skyfri himmel og høje temperaturer er selvfølgelig at foretrække, men det, ingen fortæller dig, er, at der ikke findes noget godt Roskildevejr. Den danske sommer er fantastisk, når du selv kan bestemme, hvor meget af den du gider at udsætte dig selv for, men når du vågner i et 50-grader varmt telt klokken syv om morgenen med tømmermænd så hårde, at du overvejer at lade dig indlægge, så er vejret sgu ikke så pissefedt alligevel. Det bedste, du kan håbe på, er en uge med 20 grader og overskyet vejr, selvom det ikke lyder vildt sexet.

Lad os slå en ting fast: Næsten alle på Roskilde er ligeglade med, om du er blæst på stoffer. Og det er også fair nok, hvis du ikke er. Gruppepres er så 2015, og hvis du ikke har lyst til at tage en streg, så lad for helvede bare være. Men HAR du tænkt dig at knappe næsebajerne op, så få lige styr på, hvor meget du tager, og hvad du tager – i det omfang det er muligt. Der er få ting, der kan ødelægge din festivaloplevelse som en tur til samaritterne med en OD. Tro os.

Desuden er det de færreste fra det modsatte køn, der bliver imponerede over, hvor hårdt din kæbe kører, og hvis de skulle være, så er det måske alligevel ikke den person, du vil dele dit liv eller telt med. Ja, du er på Roskilde, hvor hverdagen og virkeligheden udenfor ikke er mere end et fjernt minde, men det har stofferne altså ikke opdaget. Taget i betragtning af, hvor dårligt du behandler dig selv i løbet af ugen, så er det vigtigere end nogensinde at respektere stofferne og ikke bare ukritisk sniffe, ryge eller æde løs af fremmede menneskers ulovlige stoffer.

Når folk er glade, vil de gerne udtrykke det på forskellige måder. Og når mange folk er glade på samme sted, hvert år, igen og igen, og den glæde er en planlagt begivenhed, så går der industri i det. Det er jo ikke fordi, der ligger nogen større kunstnerisk ambition bag nogle af de her tiltag. Hvis du udstiller din kunstinstallation på Roskilde Festival, siger du basically, at din ideelle målgruppe er folk, der er basket af solstik og laktosefortyndet coke, og siger "LOL, MAND SE DET DER" i forbifarten eller sætter sig på dit kunst og spilder præ-fækalt chili con carne til 60 kroner ud over din trækasse-installation. Og hvad er kravene overhovedet for at udstille på Roskilde Festival? Stedet, hvor det at gå rundt i et fuldkrops-girafkostume i tre dage i træk bliver anset for at være noget helt normalt? Jeg mener bare, Pis til Pilsner… seriously? Det er nået derud, hvor de får folk til at drikke deres eget pis. De her mennesker har fucket med os stakkels, berusede festivalgæster i årevis – der er bare aldrig nogen, der har call'et dem på deres bullshit.

Kombinationen af dig, din kassekredit, syv-otte halvlunkne Somersby Ginger Lemon og interimistisk tøjbutik proppet med mærkevarer kan aldrig nogensinde føre noget godt med sig. Der findes ingen mennesker i verden, der har købt noget på Roskilde, der ikke kunne indtages, som de faktisk blev glade for i længden. Tro os, når vi siger, at du kommer til at værdsætte dine nye (men allerede pisstøvede) Roskilde Festival-Converse sko lige præcis aldrig, det sekund festivalen er forbi.

Roskilde er det tætteste, du kommer på et hedonistisk paradis, hvis du primært er ude på at få et par ting streget af på din seksuelle bucket list. Indledningsvis vil vi naturligvis opfordre dig til at bruge kondom. Her er reglen den samme som ude i virkeligheden; jo mindre din partner insisterer på at bruge gummi, desto bedre en idé er det nok at gøre det. Nuvel, således godt beskyttet og med udsigt til ildelugtende teltsex er det nok en god idé at springe store dele af forspillet over. Du har væltet rundt i mudder og indtaget vulgære mængder alkohol. Med undtagelse af dine kønsorganer er dine hænder og din mund de klammeste dele af dine krop. Tænk Ghostbusters, lad være med at krydse stråler. Sex på Roskilde nydes bedst i denne rækkefølge:

1. Samtykke

2. Kondom

3. Samleje. Det var da ikke så svært.

Har du nogensinde arbejdet i fastfood-branchen? Måske langet hotdogs over disken for at have lidt ekstra på kontoen? Hvis svaret er ja, så ved du, at din passion for at levere spiselig mad kan variere drastisk, alt efter hvor sent det er på dagen, eller hvor meget du lige hader dig selv og dit liv i det givne øjeblik.

Forestil dig nu, at du er Marshall Mathers, aka. Eminem, aka. The Real Slim Shady, og at din koncert på Orange Scene 2018 er den sidste, sprækkede ostepølse tilbage på grillen efter 20+ år bag disken. Og du er sandsynligvis bedøvende ligeglad med, at kunden ikke har kunnet få lige netop dit brand af ostepølser i deres land før nu.

Med andre ord: Forbered dig på den mest generiske Eminem stadionkoncert nogensinde. Glæd dig i stedet til at få svar på, lige præcis hvilken Eminem, du får mest af: Peroxid-blonde, morderiske Valium-Eminem? Angrende 'Recovery'-Eminem? Den stilforvirrede, Donald Trump-bashende, jeg-er-stadig-relevant-Eminem? Lidt af det hele?

Intet menneske er en ø, og derfor betyder det noget, hvor du vælger at smide dit telt op. Er der en plads mellem den kristne lejr og de tyske bikere, skal du overveje, om du kan overskue en uge med Motörhead i det ene øre og kristen rock i det andet. Hvis ikke det er tilfældet, så tag teltet med og gå videre. Du er på jagt efter et hjem, så husk at være kræsen.

Eftersom "Her er de forskellige typer, du finder på Roskildes campingområde" er en af danske mediers mest gennemtærskede vinkler, så gør vi det kort:

L er Vestergade. C er Kødbyen. G, H og P er en kombination af lollandsk vildmarkslejr og Taastrup.

Roskilde-toilet formentligt besøgt af Lord Byron. Foto af Oliver Bonnevie

Ja, der er måder at slippe uden om det. Men hvorfor skulle du dog ville det, når du har mulighed for at embrace så unikt et mikrosamfund? Roskilde Festivals notorisk frastødende toiletter rummer alt det, som sentimentale typer og allestednærværende branding vil præsentere for dig som "Orange Feeling". Gør det til en oplevelse. Læn dig tilbage. Drøm dig hen til dit happy place. Giv dig tid til at påskønne festivallokummernes sprudlende graffitikultur.

Hvis du til gengæld er en af de (overraskende mange) mennesker, der bidrager til spredningen af din uformede festival-afføring på gulvet, væggene, loftet – det er ikke engang fordi vi er vrede på dig. Vi vil bare gerne forstå dig.

Why!? How??

Selvom din mor har fyldt dine ører med gode råd om varieret kost og farerne ved fejlernæring og druk på tom mave, må du se sandheden i øjnene: Alverdens konserves og medbragte krydderboller kan ikke redde dig i den udsultende skyttegrav, du er på vej ned i (ja, Roskilde er en krigszone). Maden er dyr som i lufthavnen, men luk nu bare røven og betal, hvad det koster. Når du i din omvandrende festivalpsykose knap nok kan finde dit eget telt, er chancerne for hjemmelavet natmad ikke-eksisterende. Og når du vågner dagen derpå med makrel i tomat som din eneste soveposepartner, er det svært at være i live. Så kære Roskildejomfru: Don't eat where you shit. Og læs Munchies' guide til Roskildemad.

Har du et kæmpestort lydsystem? Har du en palle bajere med? Har du en pavilion til over 10.000 kroner? Svaret på de tre ovenstående spørgsmål er nej. Hvorfor skulle dig og dit sølvfarvede iglotelt til 278 kroner fra Harald Nyborg være festens midtpunkt? Der er mennesker i Danmark, hvis eneste raison d'etre er at tage på Roskilde for at være konge for en uge. Her taler vi mennesker, der bygger rullende højtalere, så de kan spille Orange Scene op, hvis det skulle være nødvendigt. Sørg for at forventningsafstemme med dig selv, inden du tager afsted. Du har et telt med, så du bliver ikke våd eller rullet, når du går kold.

Der er bred tradition for at lade sit telt stå eller brænde det ned til grunden, inden man lægger syv dages drukmarathon og promiskuøs adfærd bag sig. Et smukt symbol på at "hva' der sker på Roskilde, blir' på Roskilde" – hvilket vi efterhånden er mange, som er glade for er en ting. Selvom du står i den helt unikke situation, at dit enmands-telt ikke for længst er svømmet væk, blevet sparket ned eller rådnet indefra, og at du faktisk lovede din far at bringe både det og hans 30 år gamle spejdersovepose med hjem i god behold, så lad være. You don't wanna be that guy. Hvis du stadig gir' en flyvende fuck efter en uge i smatten, bliver dit første år på Roskilde nok også dit sidste.