FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Vi snakkede med manden, der har lavet et beskyttende skjold til dit overskæg

Stache Shield skal holde skægget fri for mad og holde det usnasket, når du går ned på din kæreste.

Alle billeder af Oskar Édengren.

Denne artikel er oprindeligt publiceret af VICE Sverige.

It's hard out there for a hipster. At have ansigtet fuldt af langt, kruset, uvasket, jeg-var-statist-i-anden-sæson-af-Vikings skæg er ganske vist super duper trendy, men også noget af en udfordring for din personlige hygiejne. Det er ligesom at dække dit ansigt til med en form for velcroklædt fluepapir, der inviterer alverdens snask og fnulder til at slå sig ned omkring din mund til dit ansigt lugter af væg-til-væg tæppet i din farmors dagligstue. Og i Movember er der kun endnu flere, der lider under deres ukontrollerbare skægvækst.

Advertisement

Læs også: Hvad sker der for alle de mennesker, der skider på gulvet i de hollandske supermarkeder?

Eric Calderon fra Göteborg blev træt af de daglige udfordringer, som mennesker med pelsklædte hagepartier udsættes for. Han er selv indehaver at et usædvanligt loddent ansigt, så derfor besluttede han sig for at gøre livet lettere for det stache-klædte udsnit af verdensbefolkningen sammen med sine venner Oskar og Adam, der har et lille designbureau. Sammen udviklede de Stache Shield til dem, der gerne vil holde deres overskæg rent og fint. For to uger siden startede Eric og hans venner en Kickstarter-kampagne for at kunne realisere "the Greatest & Most Multifunctional Moustache Protector your upper lip has ever seen."

Jeg tog kontakt til Eric for at drøfte det nye sort inden for overskægs-beskyttelse.

VICE: Hej Eric! Hvad fik jer til at udvikle Stache Shield?
Eric Calderon: Jamen, men opfandt værn og hårnet til overskæg for lang tid siden. Det hele startede, da vi fandt en gammel moustachebeskytter på Adams (Erics ven og business partner) bedstefars loft. Adams bedstefar har kørt moustache-stilen siden 1940'erne. Vi så os omkring på hans loft og fandt sådan en mærkelig "sok", der hedder en Kaiser moustache trainer, som hans bedstefar havde brugt for mange år siden. Vi fandt også en overskægsbeskytter i metal, der var fastgjort til gammel tekop. Det var der vi tænkte: wow, det skal vi gøre til en ting igen, det her.

Advertisement

Eric Calderon midt i det helvede, det er at spise en sandwich med et overskæg.

Det lyder som en historie jeg ville fortælle, hvis jeg virkeligt gerne ville sælge et overskægsskjold.
Jeg ved det godt, men det passer! Adams bedstefar er endda i nogen af promobillederne for vores moustacheskjold. Og fordi han også kæmper med prostatakræft lige nu, besluttede vi os for at donere 10% af overskuddet fra Stache Shield til Movember Foundation.

Føler du, at verden har et seriøst behov for moustacheværn i dag? Mangler vi, som samfund, de rette redskaber til at imødekomme de evigt voksende horder af skæggede mænd?
Ja, det tror jeg vi gør. Personligt har jeg ret meget skægvækst, og det kan hurtigt blive meget griset. Nogle gange finder min kæreste små madstumper i mit skæg. Alt muligt sætter sig fast i mit ansigt.

Hvad for eksempel?
Okay, så jeg kan ret godt lide at drikke sunde, grønne smoothies. Det klistrer, og farver overskægget grøn. Bare det at drikke en fadøl kan være besværligt, så jeg er gået over til kun at drikke øl af flaske. Men det var selvfølgelig før, vi lavede skjoldet. Nu kører det bare.

Hvad er det værste, der har sat sig fast i dit skæg?
Jeg elsker sandwich med æg og kaviar. Og fordi det er en ret proppet sandwich, sætter kaviaren sig næsten altid fast i mit overskæg. Og jo længere kaviar er ude i verden, jo mere begynder det at lugte. Det lugter ret ulækkert, og det er ikke en rar lugt at gå rundt med under sin næse hele dagen.

Anbefaler du også Stache Shield til oralsex?
Det er faktisk min kærestes ben på billedet! Ja, altså, det er ikke rigtig noget problem at have overskæg, når man slikker fisse, men det kan hurtigt blive ret klistret. Det var endnu en grund for os til at lave det her produkt – os med moustache bruger tonsvis af servietter hver dag bare for at tørre vores skæg. Med Stache Shield gør vi miljøet en stor tjeneste ved ikke at spilde for meget papir.

Advertisement

Eric og hans kæreste.

Fedt. Jeg vil gerne tilbage til det med moustacheskjoldet og oralsex: har du rent faktisk haft det på i sengen?
Ja, vi prøvede at have oralsex med skjoldet på, men min kæreste sagde, at metallet var ret koldt mod hendes hud. Så, ja.

Ja okay, Eric. Held og lykke med Stache Shield.

Mere fra VICE: Lana Prins skyder sensuelle portrætter af sine nøgenbadende veninder

Hvorfor er sexlegetøj til mænd så deprimerende?

Her er firmaet der hjælper de handicappede med at onanere