'Man skal træne hanerne ligesom boksere'

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

To haner med oppustede bryskasser og ildrøde hoveder stirrer på hinanden fra deres respektive glasbure. Salen er fyldt med mænd i nystrøgede skjorter, som mæsker sig i friturestegt kylling, mens de kommer med begejstrede tilråb. "Firehundrede! Femhundrede!", råber de på spansk og vædder på hanekampens udfald. Det går skidt for de øvrige butikker i nabolaget - men herinde i San Juans hanekampsklub er der stor efterspørgsel på arbejdskraft.

Puerto Ricos økonomi er kollapset. Landet har en gæld på 500 millioner kroner, arbejdsløsheden er oppe på 12,2 procent og fattigdomsraten er 45 procent. Men i takt med, at erhvervssektoren skælver, så står hanekampsbranchen stadig stærkt og beskæftiger utallige mennesker rundt omkring på øen.

Hanekamp er lovligt i Puerto Rico og betragtes som øens "nationalsport". Ifølge det amerikanske agentur National Parks Services rapport genererer branchen omkring 700 millioner kroner om året på øen gennem betting, indgangbilletter, mad og andre indtægtskilder. Cirka 200.000 fugle kæmper hvert år, og de skal hver især opdrættes, fordres og optrænes. De senest tilgængelige tal er fra 2003, men det år arbejdede 1,2 millioner mennesker i branchen. Jeg talte med insidere i branchen, som vurderede, at det tal er uændret, men de nævnte, at flere arrangører af kampene er gået under jorden for at undgå regeringens regulationer og skatter.

I Cockfighting Club of Puerto Rico i San Juan forsikrede medlemmerne mig om, at sporten er mere populær nu end nogensinde før . For nylig afholdt klubben 40 kampe i træk en lørdag eftermiddag for en fyldt sal af hanekampsentusiaster.

"Det er vores kultur - folk vil ikke undvære det," fortæller klubbens leder, Efrain Rodriguez. "Da jeg blev født, gav mine forældre mig en hane i hænderne."

Rodriguez ejer "700 eller 800 haner" og forklarede mig, at branchen fortsat klarer sig godt på trods af landets dårlige økonomi, fordi velhavere fortsat betaler for medlemsskab af klubben og for opdrætning og træning af hanerne. Klubben i San Juan har 46 medlemmer - primært advokater, læger og forretningsfolk - som får sæder på forreste række til kampene tre gange om ugen, adgang til et særligt VIP-lokale og andre frynsegoder. Hver af medlemmerne har hundredevis af haner.

Dem jeg talte med medgav, at de har været heldige at få en fod inden for i en branche, hvor alle udfylder en meget specifik rolle.

Den mest omfattende opgave består i at pleje hanerne både før og efter kampene. Der er et helt lokale i Cockfighting Club of Puerto Rico, som kun bruges til at pleje vinderne efter kamp.

"Jeg har også haft andet arbejde, men det her er mere stabilt," fortæller Carlos Perez, som har arbejdet on and off i klubben i flere årtier. Mens vi talte sammen, skyllede han en hane i brintoverilte. "Mine venner bliver fyret på stribe, men her er der altid noget at lave - man kan træne kamphanerne, og man kan pleje dem."

Udover Perez var der også en nyansat tilstede, som gav en medtaget fugl den helt store behandling - han tvang dens blodskudte øje op for at dryppe dem med antibiotikadråber, aede den på maven og åbnede dens næb for at made den med bananmos.

"Før var jeg husmaler, men jeg elsker de her fugle," fortæller Edwin Ramos. Han tilføjer, at det her job giver cirka 20 procent mere i løn end hans tidligere job.

Selv servitricerne fortalte mig, at de er blevet på klubben, fordi kunderne - primært "mænd med penge og turister" - giver bedre drikkepenge end kunderne på de fleste andre restauranter og barer.

"Vi tjener altid flere penge her, og vi skal kun arbejde tre dage om ugen," fortæller Yesenia Hill - en 41-årige servitrice med mørkt pandehår og stramme jeans. "Jeg har arbejdet her, siden jeg var 18."

Rodriguez og flere andre af klubbens medlemmer fortæller, at publikumstallene ikke er faldet i forbindelse med øens økonomiske krise. Puerto Ricos officielle hanekampskommision har til gengæld udtrykt bekymring for, at de statsregulerede klubber faktisk oplever en nedgang i forretningen. Kommisionen modtager skatter og afgifter fra 87 statsregulerede klubber, men dens leder udtalte i 2012 til Associated Press, at flere kampe blev afholdt under jorden for at undgå de ekstra omkostninger. Kommisionen har ikke besvaret vores mange henvendelser for en kommentar om den nuværende situation.

Undergrundskampene bekymrer muligvis regeringen, men for folk i branchen er det eneste, der betyder noget, at hanekampene fortsætter. Nogle af øens indbyggere blev bekymrede, da den amerikanske kongres vedtog en lov i 2014, som gjorde det strafbart at deltage i en hanekamp med en bøde på 70.000 kroner. Puerto Rico håndhæver dog ikke loven, eftersom sporten er lovlig på øen.

I en afsidesliggende landsby med forladte huse og gårde, fandt vi en farm, der stadig havde 300 haner samt deres trofaste plejere tilknyttet.

"Man skal træne dem ligesom boksere," fortæller ejeren af farmen, Wito Velazquez, mig, mens han klipper fjerene på en hane i sit skød. Velazquez, som begyndte at træne haner, da han var 13, fortæller, at han allerede er ved at lære sin seks-årige datter, hvordan man gør.

"Folk har altid penge til kampene - det er kulturen," siger han.

Ved siden af ham sidder den middelaldrende Wilfredo Burgo også og klipper fjer. "Det er ligesom at passe en baby," siger han, mens han ser op på mig. "Man passer på dem lige fra de kommer ud af ægget. Og man vænner sig til, at de dør."

Mere fra VICE:

En nonne skød en kæmpe hjort og så gik internettet amok

Kina bygger et kæmpe anlæg til at klone dyr for at forsyne sin milliardbefolkning med kød

Jeg fik kontakt til min døde hund gennem en kæledyrs-clairvoyant