Billeder af det rastløse teenageliv i det tidligere Østtyskland

Denne billedserie er oprindeligt udgivet af VICE USA

Fotograf Daniel Seiffert tilbragte de første ti år af sit liv i Østberlin i gåafstand til Berlinmuren. Nogle af hans stærkeste minder er fra efteråret 1989, da muren blev revet ned efter 30 års adskillelse.

Tyve år senere vendte Seiffert tilbage til den østtyske landsby Lübbenau, to timer fra Berlin. Længe glemte minder fra hans ungdom vendte tilbage, da han genkendte de socialistiske monumenter og flagstængerne, der blev brugt til 1. maj-fejringer.

Det første besøg faldt sammen med nedrivningen af elværket BKW Kraftwerk Jugend, der beskæftigede titusindvis af mennesker. Lübennau er en "skrumpende region", forklarer Seiffert. Engang var den centrum for en boomende industri, men nu kendetegnes den af udbredt arbejdsløshed og forladte bygninger.

Henover halvandet år rejste Seiffert jævnligt til Lübbenau for at mødes med lokale teenagere, som for det meste ikke vidste, hvad monumenterne og flagstængerne havde betydet for de foregående generationer.

Seiffert kunne fornemme en udtalt følelse af rastløshed hos Lübbenaus unge – der alle blev født efter 1989. Byen blev i stigende grad mere forbrugerisk og globaliseret, men de fleste teenagere længtes efter at forlade det stille liv i en søgen efter reelle muligheder.

De unge blev til hans venner. Han tog med dem på ture gennem de glemte bygninger og grafittimalede landskaber, mens de drak øl og smed sten gennem vinduerne på huse, som ingen nogensinde ville komme til at savne. Han tog med dem i centret og skateparken – de universelle teenage-oaser i verden – og fik adgang til deres inderste, hellige verdener, hvor få voksne nogensinde får lov at komme.

Selvom deres liv er farvet af historien om DDR – mange af deres forældre havde arbejdet i kulmineindustrien inden Tysklands genforening – levede de unge deres eget liv og brød med alt, der var gået forud.

I dag har Seiffert stadig kontakt til nogle få af de unge mennesker, han mødte. Flere af dem er flyttet og har fundet arbejde i Berlin, men andre bor stadig i Lübbenau, mens verden går videre. "De, der hverken har håb eller energi, har tendens til at blive," fortæller han.

- Ellyn Ruddick-Sunstein

Mere fra VICE:

Sådan er det at være homoseksuel flygtning i Tyskland

Sådan er det at vokse op som sort barn i Nazi-Tyskland

Tyske katteavleres hjemmesider er det smukkeste på nettet