Vil lovgivning om samtykke få indflydelse på vores måde at score hinanden på? Vi har spurgt fire unge danskere

Alle billeder af Amanda Bødker

Hun var fuld og havde glemt at tage sin insulin, og hun blev voldtaget af tre drenge, som var til samme fest. Men i byretten blev de tre drenge frikendt, fordi pigen tidligere på aftenen havde danset frækt med dem og givet dem en lapdance. Måske kan du huske den, "Herfølge-sagen" fra sidste sommer. Sagen blev voldsomt diskuteret – også da den kom for landsretten, og det blev slået fast, at pigen havde været ude af stand til at sætte sig imod på gerningstidspunktet (fordi hun var bevidstløs), og at der derfor var tale om voldtægt.

Sagen fik en vigtig, principiel betydning, da den slog fast, at der stadig er tale om voldtægt, selvom offeret ikke har forsøgt at sætte sig imod, og selvom der ikke har været tale om trusler eller vold (det er sådan, voldtægt defineres i straffeloven). Det blev til en sag om samtykke. Eller mangel på samme. Og den satte gang i en samfundspolitisk diskussion om, hvad det egentlig vil sige, at give sit samtykke.

Amnesty lavede i 2015 en undersøgelse, der viste, at én ud af syv danskere mener, at kvinden bærer en del af skylden for en voldtægt begået mod hende, hvis hun er taget med en hjem. Men skal man ikke have lov at ombestemme sig? Eller bare ville putte? Er det virkelig så svært at mærke, om den person, du tror, du skal duske, har lyst? Hvad nu, hvis I begge to er pissefulde og ikke fatter en skid? Voldtager I så hinanden?

Enhedslisten foreslog tidligere i år at ændre definitionen af voldtægt i straffeloven, så den er baseret på krav om samtykke. De vil også skrive skærpende omstændigheder ind i lovgivningen, som skal gælde, hvis der er tale om en stor aldersforskel, flere mænd om en kvinde eller stor beruselse af alkohol, stoffer eller medicin.

Enhedslistens ordfører Rune Lund sagde under høringen, at de med forslaget ønsker, "at der bliver lagt mindre vægt på domstolenes og ikke mindst gerningsmandens subjektive fortolkning af offerets adfærd, påklædning og signaler."

Forslaget blev ikke støttet af regeringen og Alternativet, som udtrykte bekymring for, at det kunne "pille ved retssikkerheden" og objektivitetsprincippet – at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Dansk Folkeparti forholdt sig skeptiske.

De partier, der bakkede op om forslaget – Socialdemokratiet og SF – mener, ligesom Enhedslisten, at der er en stor signalværdi i at ændre loven. Og selvom der var manglende opbakning til forslaget, var alle partier enige om, at emnet er værd at diskutere yderligere, og Enhedslisten vil forsøge at lave en forlængelse af forslaget, som de håber at kunne finde flertal for.

Der blev også lagt vægt på, at samtykke er svært at definere og ikke nødvendigvis har en naturlig plads i soveværelset. Nogle ville måske kalde det en mood killer.

Vi har spurgt fire unge mennesker, hvad de forstår ved samtykke, hvordan de selv gebærder sig, når de gerne vil (eller ikke vil) have sex med et andet menneske, og hvad en eventuel skærpelse af lovgivningen ville betyde for deres tilgang til knald.

VICE: Hvad tænker du, når jeg siger samtykke?
Noah Cederlund: To personer, der er gået med på de samme noder.

Hvordan mærker du, at den person du er sammen med, har givet samtykke til sex?
Jeg kan se det på kropssproget. Der er alle mulige akavede spørgsmål, man kan stille, men i virkeligheden kan man se det på personen.

Hvordan signalerer du, at du har lyst til at gå i seng med en anden person?
Jeg er mere smart i en fart. Og så er jeg meget inde i hendes intimsfære. Jeg tænker, det er manden, der fører an, og så handler det om, hvorvidt jeg kan mærke, om hun er interesseret i forhold til, hvor langt jeg går.

Har du nogensinde taget en pige med hjem, og når I så er kommet hjem, har hun givet udtryk for, at hun ikke havde lyst til sex?
Ja. Der forskel på, om det er en, jeg har været på date med, eller en, jeg har mødt i byen. Hvis det er en, jeg har mødt i byen, så har hun ikke været god nok til at udtrykke, hvad hun har villet. Hvis det er en, jeg har været på date med, så er det mere naturligt ikke at forvente sex. Men det er ikke noget, man snakker om. Ligesom spørgsmålet: Har du et kondom? Det hader jeg. For det ødelægger den nærhed, man har opbygget. Det skal hellere komme naturligt og af sig selv. Det er relativt nemt at læse, bilder jeg mig ind.

Hvordan reagerer du, hvis en pige siger nej, efter I er kommet hjem til dig?
Sidste gang, det skete, var jeg ude med nogle venner, hvor jeg tog en pige med hjem. Det virkede, som om hun ikke havde besluttet sig for, hvad hun ville, før hun satte sig ind i bilen. Jeg havde heldigvis en ven, der lå og røg tjald hjemme i min lejlighed, så jeg kunne ryge tjald med ham, mens hun besluttede sig for, hvad det var, hun ville. Hun endte med at tage toget hjem igen.

Har du prøvet at være sammen med en, der har sagt nej, efter I var begyndt at have sex?
I sommer var jeg sammen en, der fik et sammenbrud under sex. Det havde nok noget at gøre med, at hun følte, hun havde sagt ja til noget uden at have tænkt det igennem. Så er det klart, at man pludselig kan vågne op og tænke; hvad har jeg gang i. Men det tror jeg, man kan undgå, hvis man er tilstede i situationen.

Hvad gjorde du så?
Først trøstede jeg hende, men hun gik lidt amok, og så mister man overskuddet til at hjælpe en, der ikke vil hjælpes. Jeg havde ikke tvunget hende til noget, så det handlede nok om, at hun var overvældet af situationen.

Hvilken effekt tror du en lovgivning med krav om samtykke ville have?
Jeg synes i hvert fald, at den procedure, piger skal igennem, når de anmelder en voldtægt, er totalt over stregen.

I forhold til samtykke kan jeg godt se, at det kan virke misvisende at sige, at man bare skal være til stede og mærke efter, hvad den anden vil, når man er på date, for det er stadig ikke er et klart samtykke. Jeg synes godt, man kunne skærpe loven, så der ikke er den der gradbøjning af voldtægt. Jeg synes, man skal straffes, så snart man bryder ind i nogens privatsfære, om det så er med en ulækker kommentar eller et tvungent kram. Det burde have konsekvenser. Tit er det jo hele hændelsen, der er vildt traumatiserende for offeret, ikke kun den seksuelle krænkelse.

VICE: Når du hører ordet samtykke, hvad tænker du så?
Signe Funck: Det er en fælles forståelse af, hvad der skal ske. Det skal der to mennesker til. Det kan være indforstået eller noget, man har talt om.

Hvordan kan du mærke, at den person, du vil dyrke sex med, er indforstået med det samme, som du er?
Hvis man er i tvivl, skal man ikke gå for den. Det er ikke svært som pige at vurdere, om en dreng har lyst, men jeg kan godt forstå, at det som dreng er svært at vurdere, om pigen har lyst. Det er så stigmatiseret for piger at have en seksualitet, som er udadfarende. Du bliver hurtigt stemplet som en slut, hvis du spørger, om I skal tage hjem sammen og have sex. På den anden side; hvis du aldrig siger ja, så er du kedelig. Jeg tror ofte, at pigen ikke kan få lov at sige ja eller nej, fordi hendes seksualitet skal være en flydende ting.

Hvordan giver du selv udtryk for, at du har lyst til sex?
Jeg er lidt anderledes end andre piger, jeg kender. Jeg er ret straight up. Hvis jeg gerne vil hjem med nogen, har jeg tit været ligefrem og sagt: Jeg synes, du er fucking lækker, skal vi tage hjem sammen? Det er der fyre, der er blevet skræmt væk af. Men oftest har jeg haft gode erfaringer med det.

Føler du nogensinde, at der er en, der har misforstået dine signaler – altså hvor du ikke føler, du har givet samtykke?
Ja, 100 procent. Jeg har haft en oplevelse, hvor jeg tog hjem med en fyr, og så havde vi sex, og det var fint, lige ind til han gik over min grænse. Og fordi jeg havde været så åben omkring at tage hjem sammen og givet udtryk for, at det var noget, jeg gerne ville, så følte jeg ikke, jeg kunne sige nej, fordi jeg følte, at nu havde jeg lagt op til det, og så kunne jeg ikke trække i land. Jeg havde svært ved at sige: 'Du går over min grænse, det er for voldsomt, jeg kan ikke lide det mere.' Jeg endte med at skride, inden han vågnede, fordi jeg ikke havde lyst til at se ham i øjnene.

Hvorfor følte du, at du ikke kunne sige nej?
Jeg følte, jeg havde forpligtet mig til noget – hvilket er noget fis, man er altid i sin fulde ret til at sige nej. Nogle gange har jeg følt mig presset ud i nogle situationer, hvor jeg i virkeligheden ikke har haft lyst, fordi jeg har været bange for at have skrevet en check, som ikke kan indløses. Så har jeg hellere villet overskride mine egne grænser.

Hvorfor tror du, du har gjort det?
Jeg har ikke lyst til at skuffe den anden – men jeg vil heller ikke skuffe mig selv. Det har noget gøre med, at der er så mange idéer om, hvordan piger skal opføre sig seksuelt, og så er det pissehamrende svært at navigere i. Hvis jeg siger: 'Jeg vil gerne have sex med dig, skal vi tage hjem sammen?' Så er der noget galt med mig? Det er, som om det er forventet, at jeg skal udtrykke mig på en underlig sneaky måde, hvor man lige blinker til hinanden og sender en bajer over, og så står man og kigger på hinanden, indtil man bliver fuld nok til at sige, hvad man egentligt vil.

Hvordan kan du mærke på en anden person, at de har lyst til sex?
Jeg har aldrig været i tvivl. Og det tror jeg er, fordi drenge oplever en større frihed til at sige, hvad de vil have.

Den fyr, jeg ser nu, sagde, at han havde Ben and Jerrys hjemme i fryseren. Så tog vi hjem til ham for at spise Ben and Jerrys. Det endte med, at jeg så hans knivsamling, og vi snakkede indtil klokken halv seks om morgenen, hvor jeg så endelig fik spurgt, om vi skulle have sex.

Så vender vi jo tilbage til det du sagde i starten med, at samtykke er noget indforstået…?
Ja, lige præcis. Det er en slags en dans. Som når man f.eks. spørger den anden, om de vil med hjem og have Ben and Jerrys, og så står man og ser lidt skævt på hinanden, for der er ikke blevet sagt sex på noget tidspunkt, men vi ved begge to godt, hvad der skal ske, når vi kommer hjem.

Hvilken effekt tror du så en, at en eventuel ændring i lovgivningen kunne have?
Det kunne være ret fedt. Hvis der skal være et samtykke, og begge parter skal være afklaret med, at der er givet et samtykke, så ville det måske hjælpe nogle piger til at udtrykke deres lyster. Eller få fremprovokeret nogle ting hos drenge – som at spørge: 'Har du lyst til sex?' Det tror jeg kunne være ret fint på et helt basalt kommunikativt plan. Og hvis nogen tænker, at det lyder grænseoverskridende at skulle tale om, så come on, du skal til at have din pik op i en anden persons kusse, så er det altså okay at tale sammen inden.

VICE: Hvad betyder det at give sit samtykke?
Azad Jeronimó Demîros: Helt konkret: 'Ja, vi skal have sex.' Det er et samtykke.

Er der andre måder at kunne give sit samtykke?
Ja, men så ville jeg ikke kalde det et "samtykke". Så er det noget, der sker mellem to mennesker, der har lyst til hinanden. Hvis man har ligget og puttet i en time og raget på hinanden, så tænker begge parter: Nu skal det ske. Men hvis nu jeg kommer hjem fra byen og gerne vil have sex med min kæreste, så kan jeg godt finde på at spørge, om vi skal kneppe eller ej. Nogle gange har jeg svært ved at kontrollere mig, hvis jeg er helt klar, men det er ikke altid, at min kæreste har det på samme måde. Men når man er i et forhold, kan man ret hurtigt fornemme på den anden, om personen har lyst til sex. Det er sygt irriterende, hvis min kæreste ikke gider at knalde. Men så ligger jeg mig til at sove, og så har vi sex om morgenen i stedet.

Hvad hvis det er en person, du har mødt i byen?
Der bliver det tricky, for der er man stiv, og så er det svært at tolke de signaler, der bliver sendt. Hvis man har ligget sammen med en, der har teaset én hele natten og så giver en direkte afvisning bagefter, så kan man jo blive helt dyrisk. Men så må man spille den af. Eller gå. Men selvfølgelig kan det føles som et slap in the face.

Hvordan kan det være, at du sommetider spørger din kæreste, om I skal have sex, hvis I er fulde? Er det en aftale I har lavet?
Nej, men jeg er en person med et stort seksuelt drive. Og jeg er opmærksom på, at min kæreste ikke nødvendigvis har det på samme måde. Det kan det godt clashe, hvis vi ikke taler om det. Men jeg kan godt lide at få et "nej", det kan godt være frækt, og det kan gøre mig endnu mere dyrisk, hvis det bliver en kamp. Og nogle gange går det, andre gange går det ikke.

Er det kun med din kæreste, du har det sådan, eller har du også haft det sådan tidligere?
Også lidt i fortiden. Men jeg kan godt mærke, om personen er med på den leg.

Hvordan det?
Hvis personen bliver tændt samtidig med, at de siger nej. Det kommer an på, hvor god en menneskekender, man er. Jeg kan godt mærke, om personen er indforstået med den ja/nej-leg, og nogle gange ender det med, at man bare putter. Det skal man være forberedt på.

Tror du, at du har overskredet nogens grænser ved at være på den måde?
Nej, men jeg har fået overskredet mine egne grænser. Jeg har stået i situationer, hvor jeg har følt mig nødsaget til det, fordi den anden har "givet mig noget". Så kan det godt føles, som om den anden forventer, at man skal have sex. Selvom jeg i virkeligheden ikke har haft lyst og ikke rigtig kunne, så har jeg prøvet, hvor jeg tog en Viagra-pille og gjorde det alligevel. En følelse af, at min krop vil ikke, men jeg føler, jeg skylder noget.

Hvad ville der ske, hvis du sagde nej i sådan en situation?
Så ville jeg såre den anden person rigtig meget. Det var meget værre, da jeg var yngre og var mere eksperimenterende. Der havnede jeg i nogle situationer, hvor jeg tænkte: Nu er jeg her, den her pige og den her fyr og mig, nu har vi sgu bare lige den trekant. Også selvom jeg inderst inde ikke havde lyst. Man gør ting, når man er ung og naiv. Så lærer man sine grænser at kende. Jeg ved godt, jeg har haft et valg i de situationer, og jeg tog valget om at blive.

Så i nogle situationer har det været dit eget forventningspres, der har ført dig ud i de her situationer?
Ja, helt klart. Jeg tror også, mange piger kender følelsen, fra de var yngre: Nu har alle fra klassen suttet pik, så skal jeg også sutte pik, selvom jeg i virkeligheden ikke har lyst til at sutte pik. Men alle vennerne prøvet det, så skal man også prøve. Alle har været der. Selvom der ikke er nogen, der direkte har sagt, 'du skal gøre det', kan man ubevidst føle sig presset.

Kunne du forestille dig, at en ændring i lovgivning ville ændre noget?
Jeg tror, vi skal passe på med at lave for mange skærpelser i loven. Den må ikke blive til noget, folk udnytter, fordi de har fortrudt, at de har haft sex med en eller anden. Jeg beskylder selvfølgelig ikke voldtægtsofre for at være løgnere, men jeg kender til sager, hvor der har været tale om falske anklager. Jeg synes stadig, det skal være nemmere at straffe egentlige voldtægtsforbrydere, end det er nu, men hvordan undgår man, at det bliver ord mod ord, sådan som det er nu? Så jeg ved ikke, om en ændring ville have den store betydning.

Jeg tror til gengæld, det er noget, man skal tale mere om i en tidlig alder. For det er svært at opdrage på voksne mennesker. Det er, når man er ung, at man danner sig et indtryk af de her ting. For jeg tror ikke, en 16-årig dreng vil have en eller anden lovgivning in mente, når alt kommer til alt. Det handler om opdragelse. Vi skal blive mere opmærksomme på hinanden og i kontakt med hinanden, så vi passer på hinanden.

VICE: Hvordan ville du forklare, hvad et samtykke er?
Marie Peschardt: Hvis nogen spørger direkte, om den anden vil have samleje, og den person så siger ja, så er der givet et krystalklart samtykke. Men man kan godt fortryde undervejs. Så det er retten til først at sige ja og senere sige: 'Ellers tak, jeg ved godt, jeg har sagt ja, men nu har jeg ombestemt mig.' Det kan ændre sig under hele seancen. Og ja, det er superakavet at stoppe midt under sex.

Jeg startede tidligt med at have sex, og der har jeg ikke altid været god til at sige nej. Så lærer man det. Det har helt klart været lettere for mig at sige nej til kvinder end til mænd. Jeg oplever, at der er en større forståelse mellem kvinder, og at selvom man har været i gang med alle mulige ting og haft alt muligt fremme, så kan man godt sige; nu gider jeg ikke mere.

Hvordan har du følt, det har været mindre acceptabelt med mænd?
Jeg tror, at de tænker, man er en narrefisse. Men det kan jeg godt forstå. Jeg har været sammen med nogen, hvor de efterfølgende har sagt nej. Så har jeg også tænkt; fuck dig, tag dig lige sammen. Men det er et nej, og så må man sige farvel og tak. Eller tage en snak om det. Det er ret enkelt. Jeg tror, det er forskelligt fra homo til hetero. Jeg tror, man som hetero-kvinde godt kan føle sig presset til nogle ting, hvor man tænker; nu har jeg sagt ja, så må jeg hellere gøre det færdigt. Fordi man ikke vil skuffe den anden. Eller sig selv.

Der er også tit et pres i mange venindegrupper. Den der med; 'du tog med ham hjem, men der skete ikke noget? Ej, hvor kedeligt.' Så bliver det pludselig ikke kun personen, man siger nej til, men også en fed historie til veninderne. Jeg tror omvendt, at der blandt kvinder er en større forståelse for at sige nej, fordi de fleste kvinder har prøvet, at man går i gang, og så vil man i virkeligheden hellere sove eller have kebab.

Kan det være, at mænd også gerne vil have kebab nogle gange, men faktisk føler det samme forventningspres?
Det er sjovt, fordi et gennemsnitligt hetero-samleje varer omkring fem minutter. Det er ingen tid. Jeg har tit sex i tre kvarter eller en time, inden det ender med noget som helst godt. Så i min lesbiske optik tror jeg, at mænd nogle gange kan tænke; bang, bang, bang, fem minutter, overstået – nu kan jeg spise kebab. Som kvinde tænker man, at der skal varmes op, og hun skal gøre noget, og jeg skal gøre noget, og så ved man, at det i hvert fald tager en time, før man kan spise den kebab.

Hvordan giver du selv udtryk for, at du har lyst at være sammen med en person?
Jeg er helt direkte: "Jeg har lyst at have sex med dig." Hvis der er nogen, jeg har lyst til, så siger jeg det.

Der er en uskreven regel om, at når man tager hjem med nogen, så skal man snakke og kysse inden, der sker noget. Hvis der var en lov med krav om samtykke, kunne man måske forebygge nogle ting ved, at man netop er meget direkte og siger: 'Jeg tager kun med hjem til dig, hvis vi skal have sex, jeg gider ikke alt mulig andet.' Det er en helt fair afvejning, for så kan man tage stilling til det. Der kan være situationer, hvor man kommer hjem og efterfølgende finder ud af, at man alligevel ikke har lyst, men ved at have spurgt på forhånd kan man måske komme nogle ting i forkøbet.

Har du prøvet at du kom hjem med nogen, hvor de så fik kolde fødder?
Jaja, det har jeg. Så bliver jeg selvfølgelig ærgerlig, fordi jeg har lyst til sex. Men man skal altid være parat til at acceptere et nej. Det er aldrig fedt. Der er ingen, der kan lide at få et nej.

Hvilken effekt tror du så en, at en ændring i lovgivningen ville have?
Man kan lovgive om alt muligt, og så er der nogle retningslinjer for, hvordan vi skal opføre os, og som måske gør det nemmere at straffe folk. Men mest af alt, handler det om, at der er mangel på respekt over for andre mennesker, når folk er så påvirkede eller så unge, at de ikke kan tage den beslutning, når de ikke ved, hvad den indebærer. Så en ændring i lovgivningen vil måske hjælpe med at dømme folk, juridisk set, men situationerne vil stadig opstå.

Jeg tror til gengæld, at en ændring i lovgivningen vil være med til at skabe noget postyr og få gang i nogle snakke om alt det her. Det tror jeg nærmest er vigtigere, end at det bliver skrevet ind i lovgivningen.