En fotograf har portrætteret sine ikke-binære venner, som de gerne vil ses

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

"Jeg har det, som om vi lige nu oplever i en form for trans-moment – og det er jo mega fedt. Men der ender stadig ofte med at være en binær forståelse af mand og kvinde eller kvinde og mand. Og mange af mine venner – de mennesker, jeg elsker og interagerer med hver dag – identificerer sig selv som ikke-binære, ligesom jeg selv gør. Der er bare ikke en særlig stor repræsentation af ikke-binære personer i medierne, og jeg vil derfor gerne give ikke-binære personer et ansigt i den offentlige debat."

Den canadiske fotograf Laurence Philomène – der foretrækker til pronomenerne hun/hendes og de/dem – forklarer motivationen bag sin nye ikke-binære portrætserie. Selvom hun kun er 23 år gammel, har Philomène opnået en særpræget æstetik, som mange fotografer bruger årtier på at opnå.

Philomènes værker er præget af hendes brug af farver. Billederne er ofte monokromatiske eller domineret af en enkelt, sprudlende nuance. Philomène er selv tit med på billederne, enten i profil eller med ansigtet gemt under en karakteristisk paryk i pangfarve, nogle gange i skrigende orange, andre gange i vild tyggegummiagtig blå.

"Denne gang ville jeg gerne træde ud af serien og lave nogle værker, der for en gangs skyld ikke kun handlede om mig," griner Philomène. "Jeg har en meget karakteristisk stil, og jeg har taget billeder hver dag i otte år. Portrætter er en god måde at tilbringe tid sammen med mennesker, blive venner med dem og interagere med dem på et nyt niveau. Eller hvis jeg allerede er venner med dem, giver det mig en grund til at hænge ud med de mennesker, jeg holder af."

Til portrætserien bad Philomène sine venner posere som en idealiseret udgave af dem selv: Det kunne enten være at efterligne en karakter på en legesyg måde eller ved at portrættere sig selv, som de gerne vil opfattes. De kunne vælge noget tøj, de var meget glade for som udgangspunkt, eller bare tage det tøj på, de følte sig smukkest i. "Min ven Billy er besat af Dolly Parton, så vi gik efter det. Hobbes ville gerne være en skaterpige, så vi tog ud i en skatepark og forsøgte at få det til at ske."

I vores samtale beder Philomène om, at vi ikke beskriver hendes billeder ved at bruge ord som "redefinering" – som i at de "redefinere, hvad det vil sige at være ikke-binær." Det er en forståelig holdning og en respons til den måde, LGBTQ- og ikke-binære personer ofte trækkes ind i et medie-narrativ, som de slet ikke har lyst til at være en del af. Philomène forsøger ikke at omdefinere, hvad det vil sige at være ikke-binær – hun forsøger sådan set bare at fremstille nogle af sine bedste venner, som de gerne selv vil ses. Når det er sagt, ser Philomène alligevel sine billeder som en politisk nødvendighed, især i denne Trump-tid. "Jeg mener faktisk, at alene det at være en synlig del af LGBTQ-miljøet i disse dage er et politisk statement," forklarer hun.

Herunder kan du se den første del af Philomènes serie.