Jeg tilbragte Valentinsdag på et bordel

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Australia.

Le Boudoir er et af de eneste bordeller i Melbourne, Australien, som udelukkende drives af kvinder. Jill, som har været i branchen i 40 år, åbnede stedet i 1998. Hun er en bestemt men sød dame uden noget pis, og efter et par møder inviterede hun mig og min fotograf inden for, for at tilbringe Valentinsdag på sit bordel. Jeg havde nogle spørgsmål, som kun et bordel ville kunne svare på.

Jeg har altid troet, at det kun er kvinder, der går op i Valentinsdag, og at mænd er ligeglade. Jeg er single, og jeg arbejder som bartender, så jeg plejer at opleve andre folks traditioner på Valentinsdag i højere grad end at skabe mine egne. Fra den anden side af baren ser det helt ærligt ikke ud som om, at jeg går glip af særlig meget. Jeg tænker overhovedet ikke på Valentinsdag, og jeg bliver ikke ensom på dagen, selvom jeg kender op til flere singlekvinder, der gør. Når det er sagt, så undrede jeg mig over den angivelige forskel mellem kønnene i forhold til Valentinsdag og besluttede, at et bordel ville kunne kaste lidt lys over sagen. Passer det, at ensomme mænd bare gerne vil knalde? Kan man mærke i sexbranchen, at det er Valentinsdag?

Klokken 22:35 Le Boudoir ligger i den Victorianske industrielle/hipster forstad Collingwood - klemt ind imellem bagdøren på en Porsche-bilsælger og en lille gyde.

På den anden side af hoveddøren ligger et venteværelse, som er dekadent udsmykket med to sofaer og en masse guld. Der var ikke nogen mennesker, men jeg følte mig underdressed. Hvad skal man i grunden have på, når man besøger et bordel? Jeg ringede på klokken, og receptionisten lukkede os ind i de indre gemakker. Tanken er, at folk kommer ind fra gaden, mens personalet ser dem på overvågningskameraet og beslutter, om de vil lukke mændene ind. Gad vide, hvad de her gutter snakker om, mens de hænger ud i venteværelset.

Klokken 22:40

Indenfor fik vi en kort rundvisning af receptionisten, som var en ældre kvinde med perfekt hår og et varmt smil. Værelserne blev bare bedre og bedre. Der var sådan et overdådigt elizabethansk tema over stedet, som stod i stærk kontrast til telefonerne, der ringede konstant, og playlisten med DJ Snake og Zara Larsson. Hov, spillede de også lige "Habits" med Tove Lo? Ja, det gjorde de.

Klokken 22:42

Receptionisten, som ikke ville have sit navn offentliggjort, tog os med ned i personalerummet. "Det her er det eneste sted, I kan være, mens resten af værelserne er i brug," fortæller hun og skævede til skærmen, som viste optagelserne fra overvågningskameraet. "Vent lige, jeg kommer tilbage om lidt." Hun gik for at tage telefonen udenfor.

Le Boudoir har seks værelser. Fire ovenpå og to nedenunder. Der er to venteværelser: Et offentligt, og et privat et indenfor. På skærmene kunne vi se dem begge to, men vi havde fået strenge ordrer på ikke at forlade lokalet, fordi det ville hyle kunderne ud af den. Pigerne ville bruge personalerummet i deres individuelle pauser, hvor vi kunne stille spørgsmål, men indtil da måtte vi bare vente.

Klokken 23

Skærmen var virkelig fascinerende. Jeg så, hvordan mændene blev lukket ind i det andet rum, hvor de mødte pigerne en efter en, indtil de besluttede, hvem de gerne ville være sammen med. Det er det tidspunkt, hvor hver af pigerne skal tale deres sag og fortælle om deres specialer eller sætte grænser, hvis det er det, der er behov for. Man kunne se, hvordan pigerne påtog sig en slags rolle, når de introducerede sig for kunderne. De virkede utrolig selvsikre og kontrollerede i alt, lige fra den måde, de gik på, til deres måde at sætte sig ned. Mens jeg så på, gik det op for mig, at det var en optræden, de var trænet i.

Jeg så, hvordan hver kunde valgte en pige, og hvordan de fulgtes op ad trappen, ind på et værelse og lukkede døren.

Klokken 23:18

Tiden gik virkelig langsomt, så jeg besluttede mig for at lægge de nyvaskede håndklæder sammen i personalerummet. Så organiseret er jeg ikke engang derhjemme. Min fotograf Rebecca og jeg skiftedes til at holde øje med skærmen.

Klokken 23:24

Endelig kom der en af pigerne - den 28-årige Phoenix - ind for at holde pause. Hun havde kort, blond hår og en frodig figur. Hun forklarede os, at hun kun arbejdede der for at skaffe penge til en forretningsidé. Hun havde kun arbejdet der i to dage, men elskede allerede jobbet. Hendes teori var også, at mændene leder efter mere end bare sex. "Der findes så meget lort derude efterhånden med Tinder og alt det der - folk kan få et knald så let som ingenting," fortæller hun. "Det er virkelig svært at skabe en ægte forbindelse til nogen, og det er dét mændene leder efter - også på Valentinsdag."

Klokken 23:43

Tyve minutter senere kom en anden pige ved navn Adaline ind i personalerummet. Hun var uden tvivl den mest begejstrede person, vi talte med hele aftenen. Hun havde en smal talje, langt brunt hår og så lagde jeg mærke til, hvor afslappet hun sad i sofaen. Vi talte om hendes mest mindeværdige oplevelser, og hun underholdt os med en historie om en fyr, som gøede som en hund, hver gang han kom.

Samtalen kom senere til at handle om, hvad hun har lært på Le Boudoir. Hun fortalte om den indsigt, som sexarbejde har givet hende i forhold generelt. "Vi hører rigtig meget om de skænderier, som mænd har med deres partnere derhjemme," fortalte hun. "Det gjorde, at når jeg kom hjem til min kæreste om aftenen, dengang vi stadig var kærester, kunne jeg bedre forstå, hvor han kom fra. Så mit arbejde her har hjulpet mig til til at få et nyt perspektiv på mit eget kærlighedsliv."

Jeg synes det er vildt fascinerende, hvordan sexarbejdere som Adaline også har romantiske forhold ved siden af deres arbejde. Personligt tror jeg ikke, jeg ville kunne gøre det, men jeg forstår godt de her kvinder. De formår at holde en total adskillelse mellem sex og oprigtig intimitet.

Klokken 00:00

Det var Valentinsdag, og jeg var i selskab med escortpiger, vasketøj og noget virkelig godt TV. Jeg tror ikke, at en fremtidig partner kan slå sådan en pakke.

Klokken 00:25

45-årige Josie fortalte mig, at hun havde været inde og ude af sexbranchen i 20 år. Ligesom Phoenix føler hun, at det at arbejde på bordel har gjort det nemmere at håndtere nogle af livets realiteter. "Vi har allesammen de her socialt acceptable masker, som vi er opdraget til at bære," fortæller hun. "Når man skal gøre noget så intimt med helt fremmede, så lærer man at tage masken på meget hurtigt."

Jeg spurgte hende, hvordan hun tror Valentinsdag påvirker sexarbejde. Hun holdt en pause, mens hun skubbede sit pandehår væk fra øjnene. "Det er en god ting, at folk, som føler sig uden for al lortet forbundet med Valentinsdag, kan komme herhen," siger hun tænksomt. "Vi er allesammen bare sårbare dyr, du ved - selv når det gælder kærlighed." Hun fortalte mig, at hendes sidste kunde, bare fem minutter tidligere, havde bedt hende om at lade som om, at de var forelskede. "Det var lidt underligt, men det var en fantasi. Han sagde endda, at han gerne ville have mig til at føde sine børn. Jeg elsker fantasier, og jeg gør mit bedste for at opfylde dem for folk, men her hos os er sagen bare den, at fantasien også slutter."

Receptionisten stak hovedet indenfor og gjorde Josie opmærksom på, at hendes næste kunde lige var kommet ud af badet og var klar ovenpå. Josie skyndte sig ud af lokalet.

Klokken 00:40

Det overraskede mig, at kvindernes indstilling til mænd var så positiv. Der var endelig en af pigerne ved navn Raine, med en rolig attitude og store bryster, som var uenig. "Der er for meget porno derude," fortæller hun, inden hun gav en beskrivelse af, hvor forskruede hendes kunder kunne være. "Man ved, hvilke mænd der er påvirkede af det, fordi de baserer deres forestillinger om sex, kvinder og parforhold på noget, de har set i pornofilm. De mangler en slags menneskelighed og den menneskelige forbindelse, som er central i kærlighed."

Klokken 01:00

Efter vi havde talt med Raine, var det på tide at sige tak for i aften, så vi forlod Le Boudoir, mens mændene i huset stirrede på os. Ved receptionistens bord opdagede jeg endnu en skærm og en knap, som er forbundet til en telefon på hvert værelse. Den giver pigerne besked, når tiden er ved at være slut - ligesom vores besøg var nået til vejs ende.

Klokken 01:11

Valentinsdag på Le Boudoir endte med at være travlere, end nogen havde regnet med. Mens jeg sad i det tomme personalerum og hørte pigernes tanker, mens de kom og gik, tænkte jeg på, at bordellerne tydeligvis eksisterer af en mere kompleks grund, end jeg havde forestillet mig. Adaline sagde det meget præcist: "Mændene vil gerne have selskab, og det kan vi tilbyde," fortalte hun. "Hele branchen bliver holdt oppe af folk, som er ensomme."

Mere fra VICE:

Sexbutikker fra hele verden fortæller, hvad der storsælger til Valentinsdag

Vi spurgte selvstændige sexarbejdere, hvordan de udvælger deres kunder

Historien om Storbritanniens mest berygtede bordelmutter