FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Kvinder fortæller om, hvorfor de var deres kærester utro

Forskere har for nylig teoretiseret, at kvinder er naturligt programmeret til at være utro, så vi spurgte nogle kvinder hvorfor.
Foto: Pixabay-bruger aitoff via)

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Alle mennesker er utro. Og du lyver, hvis du ikke enten har gjort det eller i hvert fald tænkt på det. Forskere inden for evolutionær biologi har for nylig teoretiseret, at kvinder er naturligt programmeret til at finde sig en erstatningsmage og droppe monogamien til fordel for at have flere seksuelle partnere. Undersøgelsen viste, at heteroseksuelle kvinder har tendens til at "finde 'reservemager'" og skifte over til en ny fyr, hvis manden ikke længere er brugbar. Med andre ord: hvis en kvinde indser, at hendes partners sperm ikke dur, eller han får en sygdom, der gør ham til en mindre ideel mage, så er hun ude.

Advertisement

I lang tid har den gængse tanke i samfundet været, at mænd er utro for at sprede deres sæd mest muligt. Men har kvinder sidespring af lignende årsager? Jeg kastede mig ud i en videnskabelig undersøgelse og spurgte nogle kvinder selv.

Læs også: Sådan føles det, når din kæreste er dig utro med en, du kender

"Jeg så mit ikke-eksisterende sexliv foran mig, så langt øjet rakte."

Forestil dig at være i et sexløst forhold i tre år. Sådan var mit liv. I starten tænkte jeg ikke så meget over det, når han sagde, at han ikke ville have sex før ægteskabet. Jeg kommer selv fra en rimelig konservativ familie, men jeg troede, jeg kunne overtale ham. Jeg tog fejl. Der var intet, jeg kunne gøre, der gjorde forskel.

Det piner mig at tænke på, hvor mange nætter jeg spildte på at bekymre mig om, at han ikke tændte på mig, og hvor lavt mit selvværd var gennem hele forholdet. For at gøre det værre havde vi også planer om at blive gift kort tid efter, vi blev færdige med studierne, så jeg følte ikke, jeg kunne droppe ham efter at have investeret så meget i vores forhold (vores forældre havde mødt hinanden, og vi havde allerede planlagt dele af brylluppet).

Jeg følte mig fanget, og jeg så mit ikke-eksisterende sexliv foran mig, så langt øjet rakte. Så da en fyr gav mig øjnene henover et par drinks, mens jeg var ude med nogle venner, greb jeg muligheden og endte med at gå i seng med ham. Det var ikke fantastisk, men det føltes godt at være begæret. Jeg var ligeglad med, at han var jomfru – det fandt jeg først ud af senere. Jeg havde ikke dårlig samvittighed særlig længe, for det viste sig, at min kæreste også var mig utro med en pige fra sin klasse (så meget for at vente til vi var gift) så jeg reboundede med ikke-længere-jomfruen i et par måneder, indtil jeg var kommet over min eks.

Advertisement

– Surjit*, 23 år

"Jo mere jeg tabte mig, jo mere begyndte andre mænd at lægge mærke til mig."

Jeg var en stor pige i begyndelsen af tyverne. Hvis jeg gik ud, gjorde fyrene gøre grin med mit udseende, så jeg isolerede mig selv ret meget. Da 'eat clean'-trenden var på sit højeste, blev jeg virkelig motiveret, startede i fitness og stoppede med købe Coinoffers på McD.

Inden for et år havde jeg smidt 19 kilo og lignede en helt anden person – der er stadig folk, der ikke kan kende mig, hvis jeg passerer dem på gaden. I starten ville jeg gerne tabe mig for at være sundere, men jeg kunne se, at det også havde en anden effekt: jo mere jeg tabte mig, jo mere begyndte andre mænd at lægge mærke til mig. I starten var jeg ligeglad – jeg var allerede i et seriøst parforhold. Jeg havde mødt Rowan* på universitetet, og vi havde været sammen i næsten to år og talte om at flytte sammen.

Men jo flere komplimenter, jeg fik, jo mere trænede jeg. Og snart begyndte jeg at flirte tilbage. Jeg troede, det var harmløst. Jeg havde ikke planer om at slå op med Rowan, for jeg var fast besluttet på ikke at være en af de piger, som dropper deres kærester lige så snart, de er blevet "lækre".

En aften skulle jeg til en privat fernisering i Chelsea, hvor jeg mødte en kunstkurator, som var meget vedholdende. Han var virkelig charmerende (og meget rig), så jeg endte med at give ham mit nummer. Vi skrev sammen meget flirtende i næsten to uger og fandt en dato, hvor vi kunne spise middag sammen. Da Rowan fandt ud af, at vi også havde kysset, behøvede jeg ikke engang at krybe særlig meget til korset – han tog mig tilbage næsten med det samme, så jeg mistede lidt respekten for ham. Jeg ved, at hvis jeg gjorde det igen, ville jeg formentlig blive droppet, men har jeg lært min lektie? Ikke rigtig. Jeg skriver stadig med kuratoren nu, og vi skal på vores anden date i næste uge.

Advertisement

– Samie*, 24

"Jeg tilbragte det meste af weekenden på at hade min kæreste i stilhed"

Min kæreste betalte for min Boomtown-festivalbillet, eftersom jeg er evigt flad, så jeg følte mig forpligtet til at hænge ud med ham. Det endte med, at jeg næsten ikke så nogen af mine egne venner, og han havde endda truet med, at jeg ikke kunne bo i hans telt, hvis jeg lavede et af mine "forsvindingsnumre". Jeg begyndte virkelig at tvivle på, om der var en fremtid i forholdet, fordi han troede, at han kunne behandle mig, som han ville, bare fordi han havde betalt for min billet. Men på den anden side havde jeg heller ikke lyst til at slå op med ham.

Jeg tilbragte det meste af festivalen på at hade ham i stilhed, så samme dag, jeg kom tilbage til London, tog jeg direkte hen på min yndlingshomobar og endte med at være en sammen med en lækker spansk fyr, der hed Xavier. Han var kun 21 og lidt yngre end mig, men det holdt ham bestemt ikke tilbage. Vi havde nærmest sex midt på dansegulvet, hvilket de andre vidst ikke var særligt begejstrede for – de gjorde os i hvert fald opmærksomme på, at "det her ikke er en heteroklub."


SE: Apps og den mobile kærlighedsindustri


Jeg kunne næsten ikke bevæge hovedet de næste par dage, og min hals var helt dækket af meget afslørende sugemærker. Der var hedebølge hele den næste uge, så det var uudholdeligt at have rullekrave på. Da jeg skulle mødes med min kæreste, var jeg iført netop rullekrave. Den gjorde tydeligvis ingen forskel, for han så bidemærkerne og blev mistroisk og spurgte, hvor jeg havde fået dem. Jeg løj og sagde, der var min veninde, som havde lagt an på mig på baren, fordi hun var "forvirret" om sin seksualitet. Underligt nok købte han den, og vi er stadig sammen. Jeg følger Xavier på Instagram, og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke sender ham et lille privatbillede i ny og næ, når jeg bliver liderlig…

Advertisement

– Charlie, 25 år

"Fortryder jeg, at jeg var utro? Ja, men der kom også noget godt ud af det"

Jeg kommer fra en rimelig religiøs baggrund. Da jeg skulle starte på universitetet, var jeg meget forvirret omkring min seksualitet og havde internaliseret en hel masse homofobi takket være mine sindssygt kristne forældre.

Jeg boede sammen med 12 piger det første år og var rædselsslagen for at blive 'opdaget'. Jeg blev kærester med en fyr kort tid efter, mest for at overbevise mig selv om, at jeg var heteroseksuel. Det hjalp så heller ikke, at han var virkelig homofobisk. Jeg mødte en pige – i kirken ironisk nok – som også havde kæmpet med sin seksualitet. Vi klikkede virkelig godt og endte med at være sammen.

Fortryder jeg, at jeg var utro? Ja, men der var også en masse gode ting, der kom ud af det: for første gang i mit liv var jeg tilpas med mig selv, og jeg sprang ud for de fleste af mine venner og min familie kort tid efter, vi havde været sammen. Selvom vi ikke ses længere, er jeg stadig virkelig taknemmelig over for hende.

– Maria, 26 år

* Nogle navne er blevet ændret for at beskytte personens identitet

Mere fra VICE:

Sådan får du et parforhold til at fungere, når du er i tyverne

En kronisk utro kæreste taler ud

Folk forklarer, hvorfor de har været deres kærester utro