FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Her er Londons hedonistiske enhjørningekult

Se vores dokumentar om op- og nedturene ved eks-alkoholikeren Shafts flamboyante enhjørningekult i London.

Efter en åbenbaring på Burning Man går det op for den karismatiske eks-alkoholiker Shaft, at han i virkeligheden identificerer sig selv som en enhjørning. Han kan ikke længere holde ensformigheden ved at arbejde og leve i den virkelige verden ud og beslutter sig for at stifte en polyamourøs og hedonistisk bevægelse med andre ligesindede enhjørninge.

Iført glitrende horn galloperer de gennem Londons gader fast besluttede på at skabe et utopisk samfund drevet af frisindet kærlighed.

Men efterhånden som enhjørningerevolutionen tørner sammen med livet og kærlighedens hårde realiteter, begynder noget af flokken at miste modet og stille spørgsmålstegn ved Shafts egentlige motivation for at have startet hele projektet.

Er det den hedonistiske frie kærlighedsrevolution vi blev lovet i 60'erne? Eller er det hele i virkeligheden lige så falskt som polygamisternes funklende enhjørningehorn – Shafts desperate og snedige forsøg på at starte en kult for at undslippe sin egen ensomhed?