FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Sådan påvirker det din krop at sluge sæd

Det består mest af harmløse næringsstoffer, så hvor slemt kan det være?
Foto: Holger Scheibe/Getty Images

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Tonic og er en del af serien Asking For A Friend

Her er situationen: Din ven elsker sex, men hun er ikke lige typen, der holder sig til én fyr, og selv når hun gør, er én ting sikkert: Hun elsker at sutte pik, og hun sluger altid. Det er der ingen skam i – hver sin smag. Men hvad sker der med alt det sæd?

Her er realiteten: Sæd består af de samme harmløse næringsstoffer, mineraler og sukkerarter, som vi spiser hver dag – C-vitamin, kalium, kalcium og fruktose (sædcellerne udgør kun en forsvindende lille del af sæden).
Men det kan altså ikke erstatte en protein-smoothie: Mænd producerer kun omkring en teskefuld sæd per orgasme, og det er langt fra nok til at være gavnligt for dit helbred – selv hvis du får det dagligt. Men det indeholder heller ikke nogen fremmedartede ingredienser, og din krop fordøjer det ligesom alle andre former for næring, siger Debby Herbenick, der er professor ved Indiana University School of Public Health. Den eneste fare er den risiko for infektioner, der opstår, inden du sluger.

Her er det værste, der kan ske: Du kan pådrage dig en sexsygdom. Men det er tilfældet, lige meget om du sluger eller ej, siger Herbenick. Så snart munden kommer i kontakt med pikken, kan du få en infektion, fordi hud rører ved hud. Det kan være oral- eller genitalherpes, HPV og syfilis. Hvis han kommer, er der desuden risiko for at få klamydia, gonoré og HIV, som er sygdomme, der kan overføres gennem kropsvæsker som spyt, skedesekret og sæd. "Hvis han kommer i munden på dig, er der forhøjet risiko for at pådrage sig en sygdom, men almindelig oralsex indebærer også en vis risiko, fordi der er presperm og for tidlig udløsning," siger Herbenick. Det betyder, at du risikerer at få en sexsygdom, selvom han ikke er kommet i din mund. I din vens tilfælde ender oralsex med, at hun sluger, men det er der ikke den store risiko ved – på det tidspunkt er den potentielle skade allerede sket.

Her er, hvad der nok sker: "Langt størstedelen af de tilfælde, hvor folk sluger, sker der ingenting," siger Herbenick. Nogle mennesker har klaget over mavesmerter og diarré umiddelbart bagefter, men det sker sjældent, og der er ikke meget forskning på området. Selvom adskillige undersøgelser peger på, at sæd skulle virke som antidepressiv og reducerer risikoen for svangerskabsforgiftning, beskæftigede forskerne sig med kontakt med skeden, og deres resultater var ikke entydige.

Her er, hvad du skal fortælle din ven: Hvis du er i et monogamt forhold, og du er sikker på, at din partner ikke har nogen sexsygdomme, er der ingen alvorlig risiko forbundet med at have ubeskyttet oralsex eller sluge sæd, udover måske en lille midlertidig mavepine. Hvis du ikke ved, om fyren fejler noget, er det ideelle altid at bruge kondom, når du går ned på ham, men selvom det er det sikreste, er det ret unormalt. Det vigtigste er, at du bliver testet og sørger for at have styr på, om du og din partner (eller partnere) er raske. Så Herbenick foreslår, at du bliver testet jævnligt, især hvis du har sex med en ny partner eller er i et åbent forhold.