Når man bliver fængslet for at twerke

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Broadly.

Jeg ligger på alle fire på et koldt betongulv i London og prøver at ryste røven. Jeg er pinligt ædru. Men det er ikke bare fordi, jeg er vild med at straffe floor. Nej, jeg prøver at frigøre mine feminine kræfter og genopdage den glemte søstersolidaritet.

Jeg er til en twerkshop, der ledes af den brasilianske kunstner Fannie Sosa, der mener, at man kan komme i kontakt med forhistoriske heksekræfter ved at twerke. "I gamle dage brugte man den slags danse til at fejre og helbrede," forklarer Sosa mig. "Twerking kommer fra den sorte kultur i New Orleans. Det handler om at tilbageerobre rum, og sige jeg er i live, jeg er smuk, jeg er her. Det er mere end bare et svedigt move, du kan lave på dit værelse eller foran kameraet, det er noget, du bør tage med dig ud i det offentlige rum. Det er her, at twerking virkelig kan være magtfuldt."

I mit hjemland, Rusland, er twerking i offentligheden bestemt ikke noget at spøge med. Alene i år har det været flere episoder, der kun kan beskrives som twerking-skandaler, hvor piger, der dansede i offentligheden, blev gjort til skamme og endda fængslet i visse tilfælde.

Den første skandale fra april tog sit udspring i en video fra en skolekoncert i Orenburg, der er en russisk by tæt på landets grænse med Kasakhstan. I videoen ses en gruppe skolepiger, der klædt ud som humlebier fremfører en twerk-baseret dans med løs inspiration fra Peter Plys. Klippet gik viralt og vakte forargelse og afsky hos de russiske myndigheder, som straks oprettede en særlig komité til at undersøge alle dansetrupper for børn og unge i regionen.

To uger senere fangede en video af seks piger, der twerkede i Novorossiysk, den offentlige anklagemyndigheds opmærksomhed. Det storslåede monument bag dem hedder Malaya Zemlya og er opført for at hylde en russisk militærsejr over nazisterne i 2. Verdenskrig. Denne gang røg tre kvinder i fængsel for hooliganisme mens to andre fik bøder. Moren til en af de mindreårige danserinder fik også en bøde for ikke at have opdraget sin datter med et anstændigt moralsk kodeks.

I september blev en 21-årig danser idømt 10 dages fængsel for at filme en twerking-video foran endnu et mindesmærke, denne gang i den lille by Pochepa i Bryansk-regionen. Forældrene til de tre andre dansere, der var mellem 12 og 15 år, slap med bøder. De russiske myndigheder undersøgte de skoler, som pigerne gik på, og en af pigernes fædre, der er major i hæren, måtte søge om at blive overflyttet til en anden militærbase.

Så sjove som de er, skal de her surrealistiske sager ses i den større kontekst af livet som kvinde i Rusland i dag, hvor kvindernes rettigheder er få. For eksempel har landet fortsat ingen lovgivning omkring hustruvold. Ifølge krisecentret ANNA, som tager hånd om voldsramte børn og kvinder, bliver hver tredje kvinde i Rusland udsat for fysisk vold fra sin mand eller partner. I et land, hvor Vladimir Putins regering afhænger af støtte fra russiske traditionalister og konservative, anses feminisme stadig for at være et skældsord.

Pavel Astakhov, ombudsmanden for børns rettigheder, der kaldte skolepigernes dans for "vulgær og stødende", havde dog ingen indvendinger, da politimesteren i Tjetjenien giftede sig med en 17-årig pige. I stedet udtalte han, at seksuel modenhed "indtræffer tidligere" for kvinder i Kaukasien. På en måde ligner twerking-skandalerne den verdensberømte Pussy Riot-sag: De involverer russiske kvinder, der danser et upassende sted og bliver straffet for det. Selvom twerkerne nok ikke havde politiske dagsordner, kunne deres handlinger ikke andet end at blive opfattet som politiske i et undertrykt land. De efterfølgende konsekvenser afspejler det russiske samfunds holdning til den kvindelige figur.

Men skandalerne har ikke bremset twerkingens stigende popularitet i landet. Der oprettes flere og flere hold på danseskoler landet over. Jeg snakkede med Yana Mosokina, der underviser i twerking på en danseskole i Moskva. Hun underviser to twerking-hold på 5-20 mennesker om ugen. "Jeg tror, at der er mange grunde til, at folk vil lære at twerke. Der er nogen piger, der kommer fordi de elsker trap og hip hop og vil lære at bevæge sig til det, og så er der dansere, der gerne vil forstå dansestilen," siger hun. "På holdene lærer vi at bevæge os, at forstå vores kroppe og have kontrol over dem. Når du kan styre din krop kommer selvsikkerheden helt af sig selv."

Vozdukhs bestyrelse er heller ikke bekymrede for, hvordan de russiske lovgivere ser twerking. "Vi frygter ikke skandaler - for os er twerking hverken noget kriminelt eller beskidt," sagde de og tilføjede, at "man dog skal være over 18 for at tilmelde sig."

For Mosokina handler twerking mere om fysisk udfoldelse end noget andet. "I Rusland er twerk omgivet af stereotyper, og så er det genstand for ekstrem opmærksomhed. Af en eller anden grund tror de fleste piger, at twerk kun handler om små hotpants og knæstrømper, og at teknik er sekundært. Men twerk er ikke en nem dans at mestre. Du skal være i god form."

Stylisten og feministen Olesya Iva fra Moskva har dyrket twerking i omkring seks måneder. Hun opdagede det ved et tilfælde, da en ven tog hende med til et hold, men hun havde før set dansestilen i musikvideoer og følte sig draget af den. "Som dans synes jeg twerking er meget dominant af natur," siger Iva. "Det handler om sex. Man bevæger den nederste del af sin krop i alle retninger, og det er jo ret sexet."

Mener hun, at der er noget feministisk eller selvstændiggørende ved at blive undervist i twerking i Rusland? "Det er virkelig energisk og magtfuldt og dominerende. Der er endda noget virkelig maskulint over det. Det er vel det, du mener, når du siger feminisme. Men den feminisme kommer først frem, når man graver virkelig dybt, for kvinderne på twerking-holdene rundt omkring i landet tænker ikke så meget på sådan noget. Men jeg må indrømme, at de fleste af mine veninder er feminister, og vi tager alle sammen til holdene og elsker at twerke."

Olga Kovaleva er også tilhænger af twerking og arbejder som assistent hos en stylist. Hun er tilknyttet et hold på XDance Studio tæt på Gorky Park i Moskva. Olga stødte på twerking gennem sin kærlighed for hiphop efter at have set en twerk battle på Faces&Laces, en musikfestival og handelsmesse i Moskva.

"Der er mange grunde til, at folk lærer at twerke. Der er mange, der gerne vil prøve noget nyt. Det giver frihed og selvtillid, god motion og muskeltræning, og så er det selvfølgelig også rigtigt sjovt. Der er en rigtig god stemning på twerk-holdene, og man går derfra fyldt med energi," fortæller hun.

Når man snakker om twerking i Rusland, kan man ikke undgå spørgsmålet om kulturel tilegnelse og racisme. Som Fannie Sosa påpeger, stammer danseformen som vi kender den i dag fra den sorte kultur i New Orleans. Pigerne, der lærer at twerke i Rusland, er sandsynligvis 99% hvide. Racedebatten i Rusland er ikke så simpel. Der er mange russere, der har tatariske, jødiske, ukrainske, georgiske centralasiatiske eller armenske aner på grund af bevægeligheden i Sovjetunionen – men der er meget få sorte mennesker i landet. I 2009 berettede BBC News, at der boede 10.000 afrikanere i Moskva ud af de over 10 millioner mennesker, der var bosat i den russiske hovedstad. Men spørgsmålet om kulturel tilegnelse eller etnicitet lader ikke til at tynge de russiske twerkere, der varierer i alder og profession.

"Der er mange unge piger, der er mellem 20 og 25 år gamle, men nogle gange ser vi også kvinder i 40-års alderen," siger Kovaleva. "På mit seneste hold var det dem, der var flest af. Jeg er ikke helt klar over, hvorfor de vil lære at twerke - måske for at overraske deres mænd. Der er kvinder med vidt forskellige jobs, selvom mange har kontorjobs."

Kovalevas kommentar omkring, at kvinder vil "overraske deres mænd", tager hul på et andet debatemne, der går hånd i hånd med twerking: mandlig opmærksomhed. Et Et nuanceret syn på skønhed er stadig en ny ting i det russiske samfund, der fortsat er besat af tynde kroppe og traditionel femininitet. Twerking handler derimod om at ryste de blævrende kropsdele, som efter russisk tradition burde forblive tynde, markerede og ellers usynlige.

"Dem, der praktiserer hverdags-twerking, er de bedste. I min dans ligger fokus for eksempel på præcision og repetition, ikke figur," siger Olga Kovaleva. Alle dem jeg talte med pointerede, at twerking er for alle, uanset form, alder og køn. Selv denne minimale form for tolerance er værd at tage notits af i et land, der stadig er relativt xenofobisk.

"Der er piger med alle mulige forskellige kropsformer - både meget tynde og nogen med mere heftige former, og det er lige meget," siger Olesya Iva. "Det er ligesom i videoen, hvor Nicki Minaj twerker med modeller backstage hos Alexander Wang. Det, der betyder mest, er, at man har gode røv- og lårmuskler."

Mere fra VICE:

Vi spurgte en militærekspert om, hvad der ville ske, hvis Rusland invaderede Danmark

Hvorfor laver kvinder ikke musik?

Svans, betonlebbe og røvpuler: kunstner fremhæver LGBT-broderskab gennem homofobiske skældsord