Courtney Act på bogcoveret til Why Drag?
"Jeg begyndte at klæde mig ud, da jeg var 15, og det gik op for mig, at jeg havde en anderledes stil end de andre. Min kreativitet var vildere end bare forskelligfarvede sko og grønt hår. Så som 15-årig deltog jeg i sangkonkurrencer for piger… og de anede ikke, jeg var en dreng. Det var så befriende at være noget andet for en gangs skyld.Adore Delano Azusa, Californien © Magnus Hastings
"Først og fremmest er drag en kreativ ventil. Jeg synes, det er fedt at skabe en persona eller karakter, som kan forandre sig, hver gang jeg tager et nyt ansigt på. Det er også en stor udfordring at blive ved med at gøre nye ting og presse mig selv kreativt. Hvis man ser bort fra den æstetiske kreativitet, synes jeg, drag giver mig en platform, hvor jeg kan sætte fokus på LGBTQ-problemer – og kræver af mig, at jeg bruger den. Jeg elsker drag. Det er svært at forestille sig mit liv uden.Kizha Carr, New York © Magnus Hastings
"Jeg begyndte, da jeg var på teatret. Jeg var skuespiller og lavede kostymer, parykker og make-up – jeg havde hele pakken, når man skal være drag. Så det var uundgåeligt, at det kom til ske. For hvad laver en svans backstage? Han sidder altid og tænker, at han kan spille rollen bedre end ham, der er på scenen. Det udviklede sig og blev mit levebrød. Det er noget, jeg er passioneret omkring, men det kommer i anden række i forhold til kostumerne og det kunstneriske i det. For mig er drag en mulighed for at slippe afsted med næsten alt. Hvis jeg ikke har paryk på, bliver jeg kaldt en ondskabsfuld svans; når jeg parykken på, er jeg pludselig hylende morsom."Bianca Del Rio, Los Angeles © Magnus Hastings
"Drag giver ikke rigtig nogen mening: Det tager al din tid og de fleste af dine penge og udsætter dig for noget af det mest latterliggørende i verden. Men jeg tænker, at det er lidt som at være nonne eller præst – når først du mærker kaldet, har du intet valg, og du er drag queen resten af livet. Selv blandt dem, som har lagt stiletterne på hylden og taget afsked med fællesskabet, gælder det, at under overfladen lurer den evige drag queen."Alaska Thunderfuck, Los Angeles © Magnus Hastings
"Det startede nærmest lidt tilfældigt for mig, men drag er en iboende ting inde i mig. Muligheden for at skabe lige det, jeg vil, uden regler, er det, jeg virkelig elsker ved drag. Det er kreativt, ekspressivt og undergravende. At besidde og kende en kvindes magt er så fantastisk, at jeg tror ikke engang kvinder kan forstå det, fordi de ikke har prøvet at leve uden. Men ikke alt ved drag handler om at skabe illusionen om en kvinde, og den side elsker jeg også. Drag giver frihed til at udtrykke sig, det er performance-kunst og illusion. Når folk bliver en del af mit spil, kan jeg få dem til at tænke, og jeg kan underholde dem på samme tid. Det giver mig magt at styre værket. Drag har lært mig, at jeg selv har kontrol over mit image, og når den viden overføres til resten af ens liv, er det både kraftfuldt og transformerende." Courtney Act, Los Angeles, men oprindeligt fra Sydney © Magnus Hastings
"For mig har drag været et utrolig tilfredsstillende kunstnerisk udtryk. Jeg flyttede til New York for at spille og skrive musik, og drag endte med at vise sig som det værktøj, jeg skulle bruge for at kunne gøre det uden at skulle ændre min fremtoning eller udtryk på scenen for at passe ind i nogen andres snævertsynede vision. Jeg har mulig for at vise verden, hvad jeg er bedst til (i hvert fald når resten af New York får øjnene op for mig!), men det helt væsentlige er støtte. Store dele af det homoseksuelle natklubsmiljø støtter meget op om mine parodier og mit utraditionelle udtryk, og det er det, der har fastholdt mig i paryk, høje hæle og lange øjenvipper, selv når jeg tager toget til klubben.”Kareem McJagger, New York © Magnus Hastings
"Når jeg forklarer drag til en fra min familie, som min bedstemor, så siger jeg, det er en form for kunst. Det er en god måde for mig at forene alle mine erfaringer inde i mig selv. Som et barn, der voksede op på landet, kan jeg huske alle de glamourøse mennesker i fjersynet og på de glitrende sider i magasiner. Jeg følte, at det var min skæbne at blive til noget stort, og jeg ville stråle som dem, jeg så på skærmen. Drag har været en måde at fange folk på, og nu hvor jeg har publikums opmærksomhed, vil jeg gerne være en inspiration for alle, der føler sig usynlige eller forladte eller mishandlede. Når jeg er drag, kan jeg sprede kærlighed, kreativitet og mod til alle, som vil lytte og især til de unge i LGBT-miljøet. Ja, jeg nyder at være glamourøs og være centrum i et lokale fyldt med mennesker, men det, der virkelig betyder noget, er at gøre en forskel." Miss Fame, New York © Magnus Hastings
"Jeg er født i Østtyskland, og der var intet, der mindede om drag eller noget som helst homo i gadebilledet. Ingen talte om det. Så længe jeg kan huske, har jeg ønsket at være en pige. Jeg kan huske, at jeg elskede gamle film. Det gør jeg stadig – min yndlingsskuespiller har altid været Sophia Loren. I lang tid troede jeg, at jeg var transseksuel, og jeg ville være lige så smuk som hende. Jeg har altid haft en meget feminin side, så jeg ville være en pige og klædte mig ud sådan til fastelavn i skolen. Jeg tog selvfølgelig altid min mors sko på, når jeg kom hjem fra skole, indtil mine fødder blev for store, og jeg ikke kunne passe dem længere. Så sprang jeg ud og begyndte at være en del af det homoseksuelle natteliv. Det gik hurtigt op for mig, at der findes steder derude, hvor man kan udleve sine drømme og gå klædt, som man har lyst til, så det var sådan drag startede for mig. Jeg havde altid de gamle Hollywood-divaer som rollemodeller. Jeg er stadig fascineret af dem, og jeg vil stadig gerne være som dem.”Melli Magic (til højre) og Mataina Ah-Wie-Suss, Berlin © Magnus Hastings
"Min indgang til drag var aktivisme. Jeg blev medlem af 'Sisters of Perpetual Indulgence' i 1987 for at ændre verden. Min udsmykning plejede at minde om stammeudklædning – næsten som krigsmaling – men jeg opdagede hurtigt, at folk reagerer mere på skønhed. I løbet af årene har mit udseende udviklet sig til at være mere glamourøst, men man går ikke galt i byen med det ikoniske hvidmalede ansigt med vild make-up og gigantiske øjenvipper, der hører til vores ordens look. Folk spørger tit, om jeg er en af Søstrene, eller om jeg er drag queen. Jeg siger altid, at jeg er begge dele, for jeg er stolt af at være Søster, og jeg er beæret over at være drag queen – jeg forandrer verden, ét glitterkys af gangen.”Sister Roma, San Francisco © Magnus Hastings
"Alle små drenge drømmer om at være professionelle fodboldspillere. Samtidig drømmer alle de små bøsser om at blive supermodeller. Jeg vidste aldrig, hvad jeg havde lyst til at blive, når jeg blev stor. Jeg troede, jeg kunne blive advokat, fordi jeg er god til at diskutere med folk. Jeg troede også, jeg kunne blive tegneserietegner, fordi jeg elsker at tegne og syntes, det var sjovt at lave skøre stemmer. Jeg gik ud af gymnasiet, da jeg var 16, flyttede ud i den virkelige verden og begyndte at arbejde som drag, fordi det gav flere penge, end hvis jeg arbejdede almindeligt. Så for mig var drag i første omgang en indkomst. Jeg blev ved, fordi jeg begyndte at skrive og ikke kunne finde nogen, der var sjofle nok til at fremføre mit materiale. Jeg tænker på mig selv som det barn, John Belushi og Ann-Margret kunne have fået. Desuden gik det op for mig, at det eneste, jeg altid ville var at være øverst på Billboards komikerhistliste (og det lykkedes). Jeg er også meget glad for ting, der skinner.”Willam Belli, LA © Magnus Hastings