Sådan føles det at have herpes som ung kvinde

I sidste uge offentliggjorde World Health Orginazation en rapport, der viste, at to tredjedele af verdens befolkning under 50 år – ca. 3,7 mia. mennesker – har virussen herpes. Det vil sige, at både du og de fleste af dine venner sikkert har den.

Den mest udbredte type af herpes er den enkle herpes virus (Type 1, eller HSV-1). Det er den slags, som 2/3 af os er velsignet med i form af forkølelsessår mv. Mindre udbredt er den mere alvorlige HSV-2, som forårsager genital herpes. WHO-rapporten anslår, at cirka 417 millioner mennesker under 50 år har denne version af virussen.

Alligevel er de fleste efterhånden enige om, at differentiering mellem de to er ligegyldig. Man kan sagtens få type 1 på kønsdelene og type 2 på munden (især hvis man har haft oralsex med nogen, der er smittet).

"Hvis man dyrker oralsex med en partner, mens man har et forkølelsessår, kan man smitte dem med genital herpes," siger Marian Nicholson fra Herpes Virus Associations rådgivningscenter. "Jeg plejer at bruge en have som eksempel. Man kan godt plante begge typer af virussen det samme sted, men type 1 gror bedst på et solrigt sted, mens type 2 klarer sig bedre i skyggen. Giver det mening?"

Men hvis de fleste af os har virussen, som forårsager genital herpes, hvorfor har vi så ikke alle de fysiske symptomer? Desværre ved 4/5 med genital herpes slet ikke, at de har det, eftersom det ikke er alle, der har udviser symptomer på det.

Men hvordan føles det at gå gennem livet velvidende om, at man har virussen? Vi snakkede med Katrine på 26 om livet med genital herpes.

Jeg fik herpes, da jeg var 22. Jeg var i gang med min kandidat og havde et one-night stand med en fyr fra mit hold. Vi var egentlig bare venner, men en aften gik vi alle sammen på bar efter forelæsningen, og så endte vi i seng sammen.

Dagen efter havde jeg den her brændende fornemmelse, og jeg troede det var blærebetændelse. Jeg gik til lægen og fik antibiotika, men det gik ikke væk. Et par dage senere fik jeg nogle knopper på skeden hele vejen langs med læberne. Jeg flippede fuldstændig ud. Jeg troede, jeg havde fået en allergisk reaktion på antibiotikaen, så jeg tog til lægen igen. Han undersøgte mig kort og panikkede totalt. Han sagde, at jeg havde herpes, og at jeg skulle tage på en sexologisk klinik med det samme. Når ens læge opfører sig som om, verden går under, så tror man sgu også, at verden rent faktisk går under.

Lægen på klinikken var meget mere rolig. Han sagde, at han ville tage nogle prøver. Han forklarede det hele med de to forskellige typer af herpes, gav mig nogle pamfletter og beroligede mig heldigvis: "Værre er det heller ikke, og det er meget almindeligt."

Jeg flippede helt ud, da jeg kom hjem. Det eneste jeg vidste om herpes var, at det var slemt. Der er ikke ligefrem noget, man får optur af at få konstateret. Jeg havde ikke særlig meget selvtillid den gang. Jeg var lige kommet ud af et langt forhold, som ikke var endt særlig godt, og ham her var den første, jeg havde været sammen med, efter at vi havde slået op. Jeg var så vred. Ham jeg havde knaldet med var meget ældre end mig, i fyrrene, og jeg fattede ikke, at han ikke vidste, at han havde det. Men da jeg så, hvor oprevet han blev, da jeg fortalte ham det, vidste jeg, at han ikke havde haft nogen anelse om det. Han var ikke et røvhul, jeg var mest bare vred over, hvor uheldigt det var. Jeg var overbevist om, at jeg aldrig ville kunne have normal sex igen - som jeg nu var del af en dyster sekt af sygdomsramte, der kun kunne have sex med hinanden.

Da resultaterne af mine prøver kom, fandt jeg ud af, at jeg havde type 1. Selvom forskellen efterhånden er ligegyldig, så hjalp den nyhed alligevel en smule. Type 1 er som oftest den, man har i ansigtet, når man har et forkølelsessår. Type 2 er den på kønsdelene, som anses for at være mere alvorlig. Men det er egentlig ligegyldigt, for man kan få begge typer begge steder.

Jeg fortalte det til et par venner, og deres reaktioner var faktisk ret positive, til trods for nyhedens karakter. En af mine bedste venner havde det faktisk også, men det vidste jeg slet ikke. Siden dengang har to af mine venner fået det.

Efter min diagnose blev jeg ret hypokondrisk. Når man har herpes, sker der noget i nervesystemet. I starten føltes det som om det kildede bag på mine ben. Jeg var mega paranoid over, at det skulle komme tilbage, hvilket det også gjorde med et par måneders mellemrum hele det første år. Selve udbruddene er små kløende knopper på skeden. Nogle gange sidder de lidt længere tilbage, tæt på røven – især kvinder får det ofte deromkring. Jeg syntes, det var for pinligt at gå til lægen, så jeg brugte en antivirus creme, der hedder Acyclovir, i et stykke tid. Det hjalp at bruge den, og jeg får næsten aldrig udbrud nu – for det meste kun én eller to gange om året.

Når jeg får et udbrud, kan jeg ikke have sex, for det er der, jeg smitter. Rigtig mange ved slet ikke, at de har det, så det er sådan, det spreder sig. Eller også er de bare ligeglade med om de giver det videre. Jeg har været sammen med min kæreste i et par år nu. Han har det ikke, men det ville ikke overraske mig, hvis jeg rent faktisk har smittet ham uden vi er klar over det. Vi har været forsigtige, men ikke på en hysterisk måde. Man er ikke altid så fornuftig i starten, når man finder sammen med nogen og slet ikke kan styre sin sexlyst. Jeg ser det lidt på samme måde som min menstruation nu. Jeg får sådan nogle små jag, og så ved jeg, at det er på vej. Og jeg føler mig træt og feberramt. Men helt ærligt, så tænker jeg ikke så meget over det længere.

Jeg har opdaget, at hvis man fortæller det til fyrene, som om det er en virkelig alvorlig ting, så tror de også at det er meget værre, end det er. Min kæreste er meget interesseret i videnskab, så han fattede ret hurtigt, at det egentlig ikke er så slemt. Jeg tænker dog på, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg var single igen. Skulle jeg sige det før et one-night stand? Det synes jeg egentlig ikke, for jeg mener ikke, at jeg udgør en risiko for min partner. Jeg vil bare ikke have, at det skal definere mig som person.

Navnene i artiklen er blevet ændret.

Mere fra VICE:

En sexolog forklarer, hvornår det er farligt at være for glad for sex

Her er de løgne, som sexarbejdere fortæller deres forældre og venner

Sådan dater du et voldtægtsoffer