FYI.

This story is over 5 years old.

Spam

Jeg trollede en spam-svindler så hårdt, at han til sidst fik nok af mig

Historien om, hvordan en dansker fra Padborg endte med at blive ghostet af en mand, der lokkede med 4 millioner kroner og et job som stjerneskuespiller.

Det var en lørdag i februar. Der skete ikke meget, da der pludselig tikkede en mail ind, som begyndte med ordene "Dear Concern." I begyndelsen lagde jeg ikke rigtig mærke til den. Men så åbnede jeg den alligevel. Der stod:

Mailen var fra en kvinde, der hedder Camilia Brunnet, og hun forsikrede mig om, at der hverken ville være rejsetid, auditions eller krav til skuespilsevner involveret i processen. Til gengæld var der en stor bunke penge i vente, hvis de bare måtte bruge mit billede:

Advertisement

Jeg er aldrig blevet kontaktet af en talentspejder fra et filmselskab. Eller af nogen, der bare lige ville betale mig en stak kontanter for retten til at bruge mit ansigt. Jeg har fået masser af mails fra folk, der ville give mig andele i suspekte diktator-kongers guldreserver eller hjælpe mig til at få fingrene i hidtil ukendte familiemedlemmers ofte enorme arvesummer – som regel med et løfte om, at det hele er ok – men det her var anderledes. Mere end fire millioner kroner bare for at medvirke i en stor animationsfilm og helt uden at skulle røre en finger? Jeg satte mig ned og formulerede et svar:

Det er den slags mails, vi altid får at vide, at vi skal lade ligge. Som lover guld og grønne skove, men som i virkeligheden bare er til for at lokke penge af os. Rigtig mange danskere bliver hvert år snydt af såkaldte spam- og phishing-mails, og selv Google og Facebook har ladet sig snyde for millioner. Jeg har altid været nysgerrig efter at vide, hvad der egentlig sker, hvad man svarer. Og hey, hvad er det værste, der kan ske? At jeg bliver den nye stjerne inden for animationsfilm?

FØRSTE KONTAKT

Der gik en dags tid, før jeg fik svar. Modsat første mail var det ikke talentspejder Camilia Brunnet, der skrev til mig, men derimod production manager Jason Fricchione. Han lagde hårdt ud:

Jeg føler mig allerede inde i varmen. Han fortsætter:

I instruktionerne står der igen, at der ikke vil være hverken flyrejser, auditions eller krav om skuespil involveret i opgaven. Til gengæld skal jeg sende otte billeder af mig selv, så deres Expert kan undersøge dem og udvælge de bedste FEM (5).

Advertisement

Mailen slår mig lidt ud. Jeg troede allerede, at jeg var udvalgt til rollen. Jeg forestillede mig, at de helt tilfældigt var faldet over min Facebook eller Instagram-profil og pludselig havde fundet præcis, hvad de søgte. Jeg går i gang med at tage billeder (så meget tid har jeg) og sender en mail retur:

Jeg stiller også et tillægsspørgsmål:

Og vedhæfter billederne (ja, det er Prins Henrik på nummer 7):

Der går noget tid, hvor jeg ikke hører noget. I begyndelsen overvejer jeg, om jeg mon har smurt for tykt på. Måske var pandabilledet og joken med de små sedler alligevel for meget. Efter seks dage sender jeg en forsigtig mail til Jason:

Halvanden dag senere er der endelig svar:

Pyha.

ANDEN KONTAKT

Der sker noget med én, når man fra den ene dag til den anden går fra at være en relativ nobody til at være feteret stjerneskuespiller med et stort og anerkendt filmselskab i ryggen. Jeg begynder at overveje, hvad jeg skal bruge pengene på – måske en tur til Malaysia eller en af de store Teslaer, som fedter rundt over det hele? Og hvad skal jeg gøre, når paparazzierne kommer? Jeg må hellere købe nogle solbriller.

I mailen fra Jason Fricchione står, at de skal bruge mit navn, mit bopælsland, min adresse, mit telefonnummer, min stilling og min fødselsdato. Derudover skal jeg underskrive to kontrakter, som indeholder en masse juridisk mumbo-jumbo om rettigheder, tavshedserklæringer og betaling, og som ser sådan her ud:

Advertisement

Der står også i mailen, at jeg efter at have underskrevet kontrakten vil modtage min betaling, og at holdet bag filmen og selskabets diplomat(!) vil besøge mit land for at møde mig, og at de vil tage et billede af mig og hele min familie, fordi det er en del af kulturen i deres virksomhed, og fordi jeg er meget vigtig for dem.

Jeg formulerer straks et svar:

Jeg føler mig ikke så tryg ved at skrive under på noget, som jeg ikke helt forstår, så jeg tager chancen og skriver kontrakterne under med, hvad jeg kun kan beskrive som en meget trist panda:

Jeg giver dem også adressen på Christiansborg og telefonnummeret til rådgivningslinjen hos Sex & Samfund. For at vise goodwill smider jeg min yndlingsfarve med i mixet.

I mellemtiden begynder jeg at undersøge, hvem Blue Sky Studio er. Jeg finder ud af, at det er et virkeligt filmselskab med base i Greenwich, Connecticut, som rent faktisk er i gang med at lave en animeret version af Ferdinand – ifølge IMDB har den premiere i USA den 15. december og handler om en tyr med et stort hjerte, som "bliver forvekslet med et farligt bæst og fanget og revet bort fra sit hjem". Jeg finder også ud af, at Jason Fricchione er en rigtig mand. Han har endda en rigtig Linkedin-profil og et inspirerende profilbillede på Facebook, og ifølge IMDB har han i hvert fald produceret seks film for Blue Sky Studios, herunder Lilo & Stitch og Ice Age.

Der er dog også nogle ting, der undrer mig. Ifølge IMDB er Ferdinand allerede i post-production, og det er folk som John Cena (ham wrestleren fra WWF) og Kate McKinnon (komiker fra Saturday Night Live), der har rollerne. Der står ikke noget om en ukendt dansker fra Padborg.

Advertisement

Jeg venter og venter, men der er ikke noget svar. Efter fire dage skriver jeg til Jason og spørger, hvad der sker. Ti dage senere skriver jeg en ny mail:

Men der er ikke noget svar.

TREDJE KONTAKT

Egentlig troede jeg, at det hele var slut. Folkene bag har kaldt mit bluff, og jeg har ikke villet give min underskrift eller nogen andre oplysninger, de kunne bruge til noget. Mit eventyr som potentiel stjerneskuespiller er endegyldigt slut.

Der går yderligere to dage, hvor jeg ikke hører noget. Jeg er parat til at pakke hele operationen ned og glemme alt om Ferdinand og glamour. Jeg afbestiller rejsen til Malaysia. Så tikker der pludselig en mail ind fra Jennifer Brentt:

Det er mærkeligt. Jeg er jo allerede blevet opdaget. Jeg sætter mig hurtigt ned og skriver et langt svar:

Og vupti, jeg er inde i varmen igen. Allerede samme dag får jeg en ny mail fra Jason, der godt nok først vil have mig til at sende otte nye billeder – men som, efter at jeg har forklaret min situation, forsikrer mig om, at jeg stadig er antaget til rollen.

Han sender mig en ny mail, der bekræfter det:

Næste step, forklarer han mig, er at kontakte deres Sole Trustee Bank, som er Standard Chartered Bank PLC i New Delhi, Indien. Jeg skal skrive en mail til standardchartered_customers@accountant.com (meget mundret), og så vil de stå for betalingen.

Jeg svarer Jason med det samme:

Og forfatter derefter en mail til banken:

Advertisement

Jeg begynder at forestille mig chokket i min bankrådgivers øjne, når der pludselig triller 4.104.586 kr. ind på min konto. Jeg begynder også at overveje, om jeg mon skal hyre en eller anden klog mand, der kan rådgive mig, så jeg ikke brænder det hele af på sprut og lir? Man har jo hørt, hvordan det går nogle af de lotto-millionærer, der pludselig kommer til muffen.

29 minutter senere er der svar fra en mand, der kalder sig selv Dr. Andy Halford:

Alt tegner godt. Banken har mine penge, og Dr. Halford forsikrer mig om, at de kun vil arbejde i min bedste interesse. De skal bare lige bruge mit navn, min adresse, mit bopælsland, mit telefonnummer, min mailadresse og min stilling, og så er vi kørende. Jeg sender det hele med det samme, og dagen efter er der en ny mail:

Jeg skriver, at jeg foretrækker kurérservice. Og at pengene meget gerne må blive leveret så hurtigt, som det er muligt.

Der går kun to timer, så er der svar:

Cost of Delivery, skriver Dr. Halford, beløber sig til £650 for en standard wiring transfer og har £580 for en express courier delivery. Så snart banken har registreret indbetalingen, vil de sende checken.

Jeg er i et dilemma: Knap 5000 kr. er ikke meget for at få lige godt 4.000.000 kr. Det er kun lige omkring én promille – og jeg kender mange, der har brændt væsentligt flere penge af på en weekend med Oddset og en nat på kasinoet. Alligevel er der noget, der holder mig tilbage. Jeg synes ikke lige, at jeg har 5000 kr. liggende til en fyr, der skal flyve en check over til mig.

Advertisement

I stedet foreslår jeg en anden løsning:

Og venter. Og venter. Der går fem dage uden svar. Dagen efter prøver jeg at rykke:

Et par dage senere prøver jeg en mere personlig approach:

To dage senere prøver jeg en sidste gang:

SLUTNINGEN

Næsten to måneder er gået, hvor jeg har brugt alt for meget tid på at svare personer, jeg ikke aner, hvem er. Nu er det hele gået i stå. Jeg hører aldrig igen fra Dr. Andy Halford eller fra folkene bag Blue Sky Studio igen, og der kommer heller aldrig en kurérmand og afleverer min check.

Jeg overvejer lidt, hvad jeg har brugt så meget energi og så mange timer på. Og mit liv i det hele taget.

Efter noget tid begynder jeg at undersøge, hvilke erfaringer andre har haft med Blue Sky-scammet. Jeg finder hurtigt ud af, at en hjemmeside, der registrerer den slags, for længst har advaret mod den:

Jeg finder også ud af, at den rigtige Jason Fricchione har skrevet om fidusen på sin linkedin-konto:

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg har lært – eller hvad jeg håbede på at opnå. Jeg er ikke blevet animeret stjerneskuespiller, jeg er ikke blevet hovedrig – og jeg er heller ikke kommet til bunds i, hvem det egentlig er, der sidder og bestyrer de her mails. Det hele føles lidt som en fiasko.

Alt, jeg ved, er, at de her scam-mails er big business. Og mens de har siddet og svaret mig, har de i det mindste ikke haft tid til at scamme andre. Måske er det trøst nok.

Skide John Cena.