Det lærte vi om stoffer i 2015

Hvad har rapperen Jesper "Jokeren" Dahl til fælles med, for nu at nævne et par stykker, Torontos rablende eks-borgmester Rob Ford og psykoanalysens skaber, Sigmund Freud? Svaret er naturligvis narko. De har alle tre taget det i betragtelige mængder (nogle mere veldokumenteret end andre) - og hvem ved, måske er du også, mere eller mindre hemmeligt, medlem af den evigt ekspanderende klub af mennesker, der har brudt loven ved at spise, sniffe, injicere eller inhalere et stof, som du ikke måtte?

Slemme dreng! Dog er du ikke alene med din brøde - seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 45,9 procent af alle danskere mellem 16 og 34 har prøvet at ryge hash mindst én gang i deres liv, mens andelen af danskere, der har prøvet andre illegale stoffer, er på 14,4 procent - et tal, der er mere end tredoblet siden 1994.

Så jep, stofferne ser ud til at være kommet for at blive, og siden USA's daværende præsident Richard Nixon i 1971 indledte Krigen Mod Narkotika, ser det ud til, at denne diffuse, globale og allestedsnærværende "fjende", der koster milliarder og atter milliarder at bekæmpe, kun har vundet endnu mere terræn fra forbudstilhængerne.

Man kan i hvert fald konkludere, at der er masser af stoffer og snak om dem i vores samfund - både i den offentlige debat, i nattelivet, på Facebook og i sladderspalterne.

Og 2015 var bestemt ingen undtagelse. Derfor giver vi dig her et overblik over nogle af de vigtigste begivenheder - set med danske øjne - fra narkotika-året 2015.

For mange danskere, som er gæster i nattelivet, er den praktiske forskel på at bestille en pizza eller et gram kokain til at overse: Du fisker telefonen op af lommen, taster et nummer og voila, tyve minutter senere er der levering til døren. Men for at vi ikke helt skal gå hen og glemme, at den ene af de to handlinger trods alt er ulovlig, så er politiet begyndt at minde os om forskellen.

Det kan nemlig godt være, at det aldrig har været mere enkelt at skaffe narko til byturen, men 2015 var året, hvor ordensmagtens for alvor gik målrettet efter kunderne og ikke kun pusherne.

Politiet forsøgte sig med strategien i 2014, hvor der blev sendt bødeforlæg ud til en række københavnere, som politiet mente havde købt coke, og langt de fleste valgte minsandten at betale. Okay, betjene var også så flinke at ringe de formastelige kokainkunder op fra selv samme telefonnummer, der tidligere havde været anvendt til narkosalg, og udsigten til rettergang og plettet straffeattest var for mange værre end at hoste op med bødepengene.

Det gik simpelthen så godt med politiets plan, at de i 2015 valgte at gentage succesen, denne gang bare med endnu større bøder til de hvide budes kunder, og ifølge politiet er det en praksis, som er kommet for at blive. Så kom ikke og sig, du ikke var advaret.

Og så skete der senere på året noget, som igen bragte pusherne og deres kunder et skridt foran lovens lange arm. Den ultra-undercover og efter sigende hacking-fri kommunikations-app Wickr entrede arenaen, og det kunne ikke gå stærkt nok. Lige så hurtigt, som rygtet om den relativt ukendte app nåede de københavnske pushere, lige så hurtigt tog de den til sig og gjorde den til deres foretrukne kommunikationsvej. Det er endnu uklart, om Wickr, der sender krypterede, selvdestruerende og 100% anonyme beskeder, nu også er så sikker, som udviklerne bag den påstår, men det er endnu ikke lykkedes nogen at bevise det modsatte. Og politiet? Ja, de havde ikke rigtig foretaget sig noget i sagen, da vi i november måned spurgte dem om, hvad de har tænkt sig at stille op over for den nye digitale trussel.

I Danmark har vi i dag både fixerum og statslige klinikker, hvor stofbrugere kan få udleveret ren heroin, så livet som narkoman er på afgørende punkter lettere i Danmark anno 2015, end det var for bare 10 år siden. Alligevel er der en trist kendsgerning, som ikke er til at komme udenom: Det går den forkerte vej i arbejdet med at forhindre narkodødsfald. Tal fra Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen viser, at 263 danskere sidste år døde af at indtage stoffer, og det er mere end 50 flere end i de to foregående år. Det værste er dog, at ingen rigtig ved hvorfor. Vi spurgte Michael Lodberg Olsen, der er social aktivist og redaktør på narko-tidsskriftet Illegal, og han gav følgende bud:

"Det kan handle om, at der er en ny type stof eller simpelthen renere narkotika i et område. Region Syd er jo den region, hvor stigningen er højst. Min erfaring er, at jo længere mod syd man kommer, jo dårligere er tilbuddene til stofbrugere. Og i nogle af byerne i syd bliver der indtaget meget heroin. Nogle byer har en dårlig indsats over for stofbrugere og udleverer for eksempel ikke rene nåle og pumper."

Det har været forsøgt politisk et par gange før, men hver gang er det blevet skudt ned i Folketingssalen. Cannabis er og bliver ulovligt. Men for gruppen af kronisk syge danskere, der bruger medicinsk cannabis til at behandle deres symptomer, kan der være håb forude. For første gang i landets historie ser det nu ud til, at et forslag om legalisering af cannabis til syge har politisk gang på jorden. Forslaget, som er stillet af Alternativet, er allerede blevet førstebehandlet i Folketinget, og i det nye år skal politikerne tage endeligt stilling til, om det er noget, der skal ske. Der tegner sig et flertal, som efter hollandsk og californisk forbillede ønsker en ordning, hvor blandt andet scleroseramte og kræftpatienter skal have lettere adgang til cannabis-præparater. Realiteten er nemlig, at nogle danskere er ufrivilligt kriminelle, fordi de bliver nødt til at købe ulovlig hash for at kunne leve med deres sygdom.

Der er efterhånden ikke grænser for, hvad man kan bruge sin internetforbindelse til. Og har du tilmed oprettet en Facebook-profil og gjort dig den ulejlighed at blive medlem af en såkaldt narkogruppe, ja, så er du for alvor på den grønne gren - hvis du da ellers er typen, der værdsætter at have nærmest ubegrænset adgang til ketamin, mdma, hash, kokain nervepiller, og hvad man nu ellers kan putte i sig for at komme i en anden stemning.

2015 var året, hvor pusherne for alvor indtog Facebook og oversvømmede det sociale netværk med reklamer for narko. Det var naturligvis kun et spørgsmål om tid, før Danmarks selverklærede vagthund, Ekstra Bladet, fik nys om narkogrupperne og i en storstilet journalistisk kampagne anklagede Facebook for at facilitere narkosalg. Det kom der denne spektakulære, men lidet konstruktive videoafsløring ud af, hvor en ung mand med "velfriseret hår og imødekommende attitude" mødes med avisens journalist for at sælge ham LSD-frimærker.

Sjovt nok havde hverken den unge LSD-pusher med det lækre hår eller Facebook specielt meget lyst til at indgå i en dialog med Ekstra Bladet om salg af narkotika, men noget skete der da, takket været avisens flittige indsats. Den pågældende gruppe blev lukket ned. Men for de tusindvis af medlemmer, som "DK's sødeste dyrebilleder" havde, er der ikke spor grund til klynk: der findes nemlig stadig et utal af lukkede Facebookgrupper, hemmelige netværk og ganske almindelige hjemmesider, hvor stoffer handles helt åbenlyst. Så længe det varer.

Mens politiet har travlt med at sende bøder ud til kokainsniffende københavnere, er flere og flere meningsdannere og politikere begyndt at vende blikket mod Portugal, der står for en anden og mere progressiv strategi: afkriminalisering af stoffer til eget forbrug. Sådan har det været siden 2001, og når andre lande nu for alvor er begyndt at tage notits af portugisernes radikale eksperiment, så er det fordi, evalueringerne entydigt viser, at det virker. Portugal har ikke oplevet den eksplosion i antallet af narkomaner, som kritikerne havde forventet, faktisk tværtimod, og de stofbrugere, der nu engang er, har fået det bedre, fordi de bliver mødt med tilbud om behandling og rådgivning frem for håndjern og retsforfølgelse. Landet er heller ikke blevet det mekka for narkoturister, som skeptikere forudså, men derimod et forgangsland, der inspirerer folk verden over til at tænke nye, narkopolitiske tanker. Det gør eksempelvis Rasmus Brygger, tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, der i dette indlæg gør sig til bannerfører for afkriminalisering. Det hjalp også debatten på gled, at den kendte britiske journalist Johann Hari, der selv har haft stofafhængighed helt inde på livet, skrev en bog, som var et langt opgør med Krigen Mod Stoffer, som han kalder for meningsløs og destruktiv.

Det helt store gennembrud kom dog i oktober, da den engelske rigmand Richard Branson, som er glødende fortaler for samme sag, lækkede et dokument, som angiveligt afslører, at selveste FN er på nippet til at anbefale afkriminalisering af narkotika. FN var dog hurtige til at trække i land, men tilbage står, at 2015 var et år, hvor verden tog et skridt længere væk fra den forbudspolitik, som indtil nu har hængt uløseligt sammen med narkotika.

LÆS MERE FRA VICE:

Hvad vi lærte om Danmark i 2015

Her er vores bedste artikler om stoffer fra 2015

Velkommen til Mong La, byen hvor du kan købe sex, stoffer og truede dyrearter