Mød manden der lever af at sælge sexvideoer med Hollywoodstjerner

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE UK

Ifølge sin Twitterprofil er Kevin "KB" Blatt "verdens eneste mægler af kendtes sexvideoer og skandalespecialist". Han er sexvideoernes mellemmand i Hollywood og har hjulpet med at promovere videoer med alle lige fra Colin Farrel til Verne "Mini Me" Troyer. Hvis du har set en sexvideo med en kendt person, så har du formentlig nydt godt af Blatts arbejde.

Han kom ind i branchen med 1 Night in Paris fra 2004 med Paris Hilton og Rick Salomon. Han fik fat i optagelsen, da han mødte en af Salomons roommates ved navn Donald Thrasher, og til sidst fik han med juridisk bistand tilladelse til at udgive videoen hos Red Light District Video. På den måde blev Blatt, hvad han selv betegner som, "pornograf ved et uheld." Og meget rig. Jeg ringede til Blatt for at finde ud af, hvad hans job rent faktisk indebærer.

VICE: Hej Kevin, hvordan opstod det her med sexvideoer for de kendte?
Kevin Blatt: Det går egentlig helt tilbage til Larry Flint og Hustler, som trykte nøgenbilleder af Jackie Onassis for mange år siden. Jeg tror, det var med til at starte den umættelige interesse for at se de kendte uden tøj på. Efter Pamela Anderson og Tommy Lee fik stor succes med deres sex tape [videoen viser parret have sex på deres bryllupsrejse; Anderson har sidenhen kaldt optagelserne for "stjålen ejendom"], startede det for alvor med den video, jeg havde en anpart i – 1 Night In Paris.

Jeg boede i Californien i et virkelig fisefornemt golfområde på det tidspunkt, og der var ingen, der vidste, hvad jeg lavede, før der holdt tv-reportere parkeret hele vejen ned ad min indkørsel. Alle interviewene om og dækningen af sexvideoen med Paris Hilton gjorde lige pludselig mig til skurken, eller som jeg plejer at kalde det, pornograf ved et uheld. Den åbnede ligesom sluserne for alle mulige videoer.

Hvordan fik folk fat i de her videoer?
Der var mange, der opsøgte mig med lyssky videoer, som de havde fundet på en computer, de havde købt over Craigslist, eller som var blevet stjålet i lufthavnen. Folk ville påstå, at de havde en sexvideo af Tila Tequila eller en eller anden, og så skulle jeg gennemgå det hele lidt kritisk og finde ud af, hvordan de havde fået fat i videoen, og om de havde rettighederne til den. I de fleste tilfælde var det folk, som var det, man kalder 50-procents rettighedshavere – i den betydning at de havde sex med den kendte i videoen, eller at de ejede og selv filmede videoen. Det er som regel, hvis de har været i seng med en, som er blevet kendt senere.

Dengang var der mange, der ikke havde forstand på reglerne omkring det at udgive en sexvideo. Der var lige blevet indført en lov i Californien, som dikterede, at man skulle have underskrevet to dokumenter for at kunne udgive nogen som helst slags pornografisk materiale kommercielt. Det ene beviser, at man er over 18 år, og det andet er en erklæring om, at man er indforstået med, at den bliver udgivet. Man overgiver rettighederne til offentliggørelsen, og man giver sin tilladelse.

Hvad gjorde du så, hvis en af parterne ikke havde skrevet under?
Det blev først til en forretning, da jeg gik sammen med nogle advokater. De sagde, at vi altid kunne henvende os til den kendte og se, om de var interesserede i at købe deres 50-procents rettigheder tilbage, så de selv kunne gøre med den, hvad de ville.

Hmmmmm.
Jeg ved godt, det lyder rimelig beskidt og lugter lidt af afpresning. Der er mange, der kalder mig for pengeafpresser, men det er jeg ikke. Jeg er mere en slags moderne Robin Hood. I virkeligheden er jeg de kendtes bedste forsvar. Hvis du havde reklameaftaler i 15-20 millioner klassen, ville du så ikke også hellere slå en handel af for 100.000 dollars for at få en sexvideo til at forsvinde? På den måde har den anden person aldrig mulighed for at udgive det, og hvis de alligevel udgav den, ville man vide, hvem der gjorde det.

Så du tjener næsten altid penge på det?
Præcis. Min forretning er lidt ligesom at eje en losseplads. Man får noget skrammel ind, og så forsøger man at sælge det. Alt det, jeg får ind, har værdi, og ind imellem vil de kendte hellere end gerne betale for at få det tilbage.

Det er sket et par gange, at en handel går helt ad helvede til, hvor den kendtes advokater siger, at de gerne vil forhandle, men så bare holder dig hen i flere måneder. De køber sig tid til at finde på en historie, så de kan gå til medierne og forklare, hvorfor den her video findes, og så står man med håret i postkassen.

Hvor mange videoer med store navne fik du fingrene i?
Mindst én hver anden uge. Det var sindssygt. Du aner ikke, hvad der foregår i Hollywood hver eneste dag. Jeg må ikke fortælle noget om hvilke kendte mennesker, jeg har set, fordi jeg har skrevet under på at have tavshedspligt – men der var nogle meget heteroseksuelle, mandlige skuespillere, som deltog i meget homoseksuelle sexakter med andre mænd… Jeg har set succesfulde Hollywood-instruktører, som tænder på fødder, jeg har set syge ting med en tragt.

Hvis det startede med Paris Hilton, hvordan har branchen så ændret sig siden? Og hvornår skete det?
Efter Kim Kardashians sex tape ændrede branchen sig fuldstændig. Det blev en business-model for alle de her D-liste kendisser – folk med realityshows, som prøver at blive kendte bare for at være kendte.

Pludselig ser folk unge mennesker som Kim Kardashian have sex og tænker, 'Oh my God, det eneste, jeg skal gøre, er at sælge min krop, og så bliver jeg kendt.' Det sendte et virkelig underligt signal til ungdommen i USA og alle andre steder, men det er stadig et spændende fænomen.

Efter det kom der alle de her bullshit-historier, som folk fandt på. De lækker en sexvideo og udsender en historie om, at den er blevet ulovligt tilegnet, når de i virkeligheden allerede har skrevet under, og vi har begge lovpligtige dokumenter. I virkeligheden har de lysfolk på og locations, ligesom Farrah Abraham. Med hende var de så dårlige til at finde på en historie, der holdt vand, at de blev afsløret i deres egen løgn. Tag for eksempel historien med Kim Kardashian. Hvis folk tror på den, så er folk dummere, end jeg troede, de var.

Var du bekymret for din forretning, da The Fappening skete?
Jeg har et kodeks for min forretning, der som regel lyder sådan her: Hvis den kendte selv filmede det, eller de vidste, at de blev filmet, så tør jeg godt bruge det. Hvis det er en klar overtrædelse af privatlivet, eller personen ikke vidste, at det blev optaget, så vil jeg ikke have noget med det at gøre.

Alt materialet var stjålet ved The Fappening, så der var ikke nogen 50-procents rettighedshaver eller tilladelse fra hverken afsender eller modtager af de billeder. Det er en nødvendighed for det, jeg laver. Når jeg udspørger dem, som kommer med optagelser til mig, så er jeg lidt ligesom en privatdetektiv. Nogle gange udspørger jeg dem virkelig aggressivt for at se, om deres historie ændrer sig undervejs. Hvis jeg finder ud af, at de er har rettighederne til de 50 procent, eller at de har fået optagelsen på ordentlig vis, så kan vi gå videre med det og slå en handel af.

Hvordan ser fremtiden ud for din branche?
Jeg har udgivet flere videoer det seneste år end i de sidste ti år. Jeg tror kun, min virksomhed vil blive større og bedre. Hvis du havde spurgt mig for ti år siden, så ville jeg have sagt, at det ville dø Paris Hilton, fordi der ikke ville være nogen, der ville optage sig selv have sex igen - og slet ikke udgive det kommercielt.

Men folk vil gerne se det.
Jeg tror, at det, folk elsker ved de kendtes sexvideoer, er, at det menneskeliggør den kendte og får dem ned på vores niveau. Lad os bare sige det, som det er: vi skider alle sammen, vi pisser alle sammen, og vi knepper alle sammen. Hvis man ser præsidenten eller en meget kendt person have sex, så tænker man jo 'Oh my God, det er ikke meningen, jeg skal se det her.' Det er underholdning.

Mere fra VICE:

Sådan laver du en prisvindende pornofilm

Sådan føles det at deltage i et orgie med "sex-eliten"

'Chokerende kendis nip-slips': Alt det jeg har lært af at skrive clickbait-journalistik