Bag om akademiet, der træner fremtidige al-Qaeda krigere til at bekæmpe Assad og Islamisk Stat

FYI.

This story is over 5 years old.

News

Bag om akademiet, der træner fremtidige al-Qaeda krigere til at bekæmpe Assad og Islamisk Stat

Børnene på Lion Cubs Religious Academy i Aleppo dyrker sport, svømmer, og drømmer om at blive fremtidens jihadister.

Denne artikel er oprindeligt publiceret af VICE US.

I august fik VICE News instruktøren Medyan Dairieh eksklusiv adgang til den syriske gren af al-Qaeda, al-Nusra. De er en gruppe jihadister, der kæmper mod præsident Bashar al Assads styrker og Islamisk Stat.

Efter at have tilbragt over en måned sammen med al-Nusra og udforsket deres voksende territorie, mødte Dairieh organisationens ledere. De gik for første gang nogensinde med til at afsløre deres identitet på kamera og drøfte deres militære doktrin.

Advertisement

Al-Nusra, der sværgede troskab til al-Qaeda for to år siden, udgør i dag en markant magtfaktor og kan måle sig med Islamisk Stat i Syrien. De har desuden indtaget flere strategiske byer i den nordvestlige provins, Idlib. Al-Nusra forsyner lokalbefolkningen med vand, strøm og mad og forvalter også en skole, Lion Cubs Religious Academy i Aleppo, der træner drenge og unge mænd op til at blive den næste generation af al-Qaeda-krigere forberedt på jihad.

Størstedelen af børnene på Lion Cubs Religious Academy kommer fra familier, der allerede er tilknyttet al-Qaeda. De lærer, at jihad-døden vil gøre dem til martyrer og vil sandsynligvis ende som børnesoldater ligesom de titusinder, der allerede udnyttes og mishandles i konflikter over hele verden.

Abu Anas (til venstre) er studerende og er for nyligt ankommet fra Usbekistan. Han er stadig ved at lære arabisk og fortalte VICE, at han savner sin familie i sit hjemland, men ikke selve Usbekistan, fordi "de ikke accepterer jihad og kalder os terrorister. De er bange for os. De vil ikke have jihad. De vil ikke have Allahs love." Da han spørges ind til det senere, fortæller han, at hans far "døde martyrdøden," men han vil ikke røbe hvor.

Børnene synger sange med tekster som. "Åh, mor, vær ikke trist; jeg har valgt jihadens land. / Tør dine tårer bort, jeg er blot draget ud for at besejre jøderne."

Al-Nusra kontrollerer territorier i Aleppo og Idlib. Gruppen kæmper i øjebliket på tre fronter: mod det syriske regime, de kurdiske styrker og mod Islamisk Stat.

Advertisement

"De unge vil etablere et kalifat, følge profetens traditioner og viderebringe jihad-budskabet," siger børnenes lærer Abu Baser til VICE.

Selvom deres opvækst er fyldt med krig, oplever de unge drenge stadig meget af det, der hører en 'almindelig' barndom til. De dyrker sport. De tager på udflugter med skolen til en gammel forlystelsespark uden strøm, hvor de manuelt skubber efterladte radiobiler rundt. De svømmer i en pool, hvor nogle lave selvsikre udspring, mens andre klamrer sig til gummiringe.

Mange af børnene har set forfærdelige ting. En dreng fra Idlib fortæller: "Jeg så nusayris [alawitterne] slå mændene ihjel og slagte kvinder og børn."

"Der findes mange mennesker, der ikke har religiøs viden," fortsætter han. "Jeg vil undervise dem og invitere dem indenfor, men hvis de ikke hører efter, så bruger jeg sværdet."

Abu Khatab al Maqdisi, al Nusra Front-medlemmet, der har til opgave at vise VICE rundt, taler om børnene med stolthed. "Vi håber at ungerne, med Guds nåde, vil lede nationen og afskaffe undertrykkelse," siger han. "Forhåbentlig vil de være en magtfuld generation… Dem, der har ansvar for uddannelsen, gør deres bedste med de ressourcer, de har til rådighed. De opfostrer og opdrager denne generation, der i fremtiden vil lede fremtidens jihad."

På køreturen til frontlinjen ved Abu al Duhur-luftbasen i Idlib sagde al Maqdisi, at Lion Cubs Religious Academy er en kilde tild håb. Han glæder sig ved synet af "børn som dem, der vokser op med at adlyde Gud. De opdrages korrekt, og vil snart nå en alder, hvor de kan sendes i træningslejre og bære våben. De er den næste generation, der vil skuldre jihad-byrden og lede nationen… jihad i Syrien og uden for, med Guds nåde. Man ville ønske, man var barn igen, og var sammen med dem."

Advertisement

Tilbage på skolen fortæller den unge elev Abu Ashak (ikke ham på billedet) på omkring ti år, at hans far og bror kæmper for al-Nusra i Qalamoun, hvor de er under angreb fra Islamisk Stat og den libanesiske hær. Drengen siger, at han ikke har set eller talt med dem i to år.

"Min far minder mig om Osama bin Laden, der terroriserede og kæmpede mod amerikanerne, og en dag vil min far være ligesom ham," fortsætter han. "Og jeg vil være ligesom Osamas søn. Han bruger sin tid på at prædike for folk, og han begyndte at lære Koranen fra han var meget ung, så han kunne blive en sheik i en meget ung alder. Det er derfor det er vigtigt at tænke på min fremtid nu."

Abu Ashak fortæller, at det er afgørende at gå på akademiet, fordi "det hjælper mig med forberedelserne til dommedag, men det er også vigtigt at gå i skole for at sikre sin fremtid. Man er nødt til at planlægge for fremtiden."

Abu Ashaks lillebror Abu Omayer (til højre), der lader til at være i børnehavealderen, siger, at hans forældre har sendt ham på akademiet. "Jeg vil være en inghamasi [selvmordskriger] for Allah," siger han med et genert smil.

Sheik Abdu Salam, en al-Nusra leder, der aldrig før har optrådt på kamera, udtalte sig til VICE i et eksklusivt interview: "Forskellen på den første generation af al-Qaeda og den anden er, at den første skulle operere i al hemmelighed i områder som Syrien og andre lande, der var styret af tyranner," siger han. "Men det har ændret sig til en direkte kamp, der føres som en gruppe."

"Den nye generation, lovet være Gud, de så al-Qaedas rigtige ansigt. Gud gjorde det nemt for dem… Den her nye generation af al-Qaeda er mere bevidste, så vi ved, at der kun kan være et udfald af den her kamp, og det er sejr over regimet og etableringen af vores egen islamiske stat."

Mere fra VICE: Jihadisternes stoffer

'Jeg vil ikke have, at terroristerne bruger min religion til at slå folk ihjel'

Hvad skal der til for at besejre Islamisk Stat?