Man skal have prøvet på egen krop at være en prepubertær skoledreng i den mørke tidsalder før internettets gennembrud for at forstå, hvor mindblowingly awesome det er at have et pornoblad i hånden for første gang. Jeg husker det tydeligt: Weekend Sex-kataloget havde jeg trukket i en automat, som hang på en købmands facade på Østerbrogade i København. Det lykkedes mig at lirke min barnearm op i automaten og flå pornohæftet ud helt uden at betale for det.

Her, 20 år senere, eksisterer der stadig pornoblade, men det slående er, at det var lettere for mit 12-årige, pengeløse jeg at anskaffe mig et pornoblad på ulovlig vis, end det er for mit voksne, myndige købedygtige jeg at få fat på et i dag.

Pornoblade er en døende art, og så godt som ingen gider at købe eller sælge dem længere. Men de kan stadig fås, og det er på tide at kaste et kritisk blik på dem, inden de går i glemmebogen. Det er det, der er min mission, da jeg cykler byen rundt i jagten på nøgne damer på tryk. Der ender med at være bid på Q8-tanken ved Vesterport: tre danske pornoblade: Classic Rapport, Express og Pige Special. Alle blade koster 119.95 kr. stykket (wtf?!), men så får man også en dvd med i købet.

Jeg samler lidt mod til mig, inden jeg er klar til at købe bladene. I kassen står en kvinde på min egen alder, som udmærket er klar over, hvad det er for noget smuds, jeg har stået og gloet på. Da hun slår bladene ind, rømmer jeg mig og siger, det er til journalistisk brug. Hun kigger op og siger "ok". Jeg bliver nødt til at stille et par spørgsmål for at legitimere mit ærinde:

Hvor mange sælger I om ugen?

"Vel en to tre stykker. Ikke det store," svarer hun. "Der er næsten kun to typer, der køber bladene: mænd over 60 og folk, der skal bruge en hø-hø gave til en fest. Måske til en gaveleg. Men nej, folk skammer sig sgu lidt over at købe bladene, og det er jo ikke så normalt, som det var engang."

Tilbage på redaktionen tropper jeg op med mine tre magasiner, som omgående påkalder sig opmærksomhed. "Står der ugens "rapist"?, udbryder en kollega og kigger vantro på Rapports glittede forside, hvor tre af bogstaverne er dækket af Julie fra Haderslev: Hæmningsløs og sexgal.

En anden kollega kigger undersøgende på forsiden og siger: "den er fuld af stavefejl." Men uanset stavefejl og navneforkludringer så kan billedporno tilsyneladende stadig et eller andet – bladene er redaktionens tilløbsstykke i en grad, at jeg bliver nødt til at lægge dem væk for at undgå den samme samtale med alle, der kommer ind i lokalet. Der bliver også snappet lidt og generelt bare talt enormt meget om de tre magasiner på mit skrivebord.

Spørgsmålet er nu, om bladene kan leve op til forventningerne.

Vi starter med det legendariske mandeblad, som i sin storhedstid i 1970'erne solgte 230.000 eksemplarer om ugen og skovlede penge ind til Aller-koncernen, mens bladets lige så legendariske reportere fløj rundt til verdens brændpunkter og sendte røverhistorier hjem til redaktionen. Rapports historie er så markant, at der er lavet en dokumentar i to afsnit, som fortæller historien om en af Danmarks største mediesucceser. I "Ugens Rapport: Lige på og hårdt" siger Kurt Thyboe, som var chefredaktør for "Rap'en" i velmagtsdagene: "Når man mødte på arbejde, så trådte man ind i en verden af entusiasme, enormt kreativt drive, enorm stolthed over det, vi lavede…"

Men det var dengang. Lad os kigge på, hvordan Classic Rapport anno 2016 ser ud.

Forsiden Kæmpestore silikonepatter, platinblond hår og Julie fra Haderslevs (læs Yulia fra Yekaterinburg) blik inviterer til, at man skal lyne sine lærredsbukser ned og tage sig en spiller lige dér på Q8-tankens toilet. Forsiden leverer varen, hvis varen er tiltænkt en skurvogn på en byggeplads i midt-90'erne. Omvendt kommer layouterne nok ikke til at vinde nogen innovationspriser. Lige ud for Haderslev-pigens venstre brystvorte står der noget om en "hemmelig svamp fra Himalaya", som viser sig at være naturens svar på viagra, og andre steder på forsiden lokkes der med arabiske freerunners og "verdens farligste dyr". Det lover godt, hvis man lige har et par ekstra minutter at slå ihjel på tanktoilettet.

Pornoen

Jeg skal helt frem til side 8, før jeg finder historien om 149 centimeter høje Lucy Lille som beskrives som et "miniaturevilddyr", der både tænder på fyre, piger, gagging, urinsex, S/M og analsex. Hun ligger og slanger sig i en tom turistbus med nogle helt exceptionelt grimme sko på. Den bedste sex har hun fået i pornofilm, og den værste sex har hun fået med en fyr, der havde "en meget lille pik og kom efter to minutter. Total fiasko!".

Så har vi Nicky ("jeg giver den gas med spredte ben"), som også er langt fra de oprindelige Rapport-pigers udgangspunkt med rigelig kropsbehåring og naturlig skønhed. Jeg er sgu ikke nede med Nicky, men på næste side har vi så Rikki, og fandme om ikke Rikki er identisk med forsidepigen, som jeg troede var den hæmningsløse og sexgale Julie fra Haderslev. Senere møder vi Eva og Danny, som dyrker fræk håndværkersex komplet med arbejdshjelm og sikkerhedsvest, og "hvad siger en fyr, når han kommer tre gange i træk? Tak Eva." Gab. Og så er der til sidst Martina, som"har fået adskillige mænd til at tømme godteposerne", en sprogblomst, der har det til fælles med vandsenge og fondue, at den vistnok peakede i første halvdel af 90'erne.

Artiklerne

Rapport lægger hårdt ud med en seks sider lang reportage fra en klatretur i Grand Canyon, som er spækket med billeder, hvoraf nogle i mistænkelig grad ligner stock photos. Artiklen kunne lige så godt have været i det hedengangne M! eller i et rejsekatalog. Så er der palæstinenserne, der freerunner side om side med israelerne, og jeg bladrer uinteresseret forbi en krimi-historie om et drab på en pokerspiller, før jeg ender med at læse en informationstung artikel om Vietnamkrigens tunnel-rotter. Herefter går det over stok og sten med artiklen om natur-viagra fra Himalaya-bjergene: "Få stiv pik af svamp", står der, og det må være den mest usexede sætning, jeg nogensinde har læst i et pornoblad. På side 42 er der en artikel, der handler om, hvordan man bider nosserne af lam. "Bjergøsters på menuen", hedder den. Og allerbagerst finder man de sagnomspundne grå sider, som desværre skuffer fælt. Det er nogle rimelig søvndyssende og middelmådige fortællinger, der kredser om temaet: ældre mand får fisse af yngre kvinde eller omvendt, og historierne er signeret af personer med navne som Sanne, Jørgen og Dorthe.

VURDERING: 3/10

Et besøg på Express' hjemmeside tager dig med eksprestoget til internettets ungdomsår, dengang du downloadede onanimateriale med dialup-modem og spillede Snake på 3310'eren. Eller måske mest relevant i den her sammenhæng – dengang der stadig var et marked for pornoblade. Måske er det af nostalgiske årsager, at de tre magasiner har holdt deres hjemmesider i det samme 90'er-minimalistiske retrolook? Well, det er ikke hjemmesiden, det skal handle om. "Danmarks uartigste mandeblad" udkommer stadig, og jeg har et sprødt eksemplar liggende foran mig.

Forsiden

Express' forside byder sig til med et potent miks af bare bryster og saftige sensationshistorier, men selvom danska (sic) Tina ("altid klar til sex") fylder næsten hele den nederste del af siden, er det ikke hende, der får mit blodtryk til at stige. Det gør til gengæld den her forrygende overskrift: "Opgør på kagefabrikken: mobningsoffer myrdede plageånder!" Og så lidt om halsbrækkende stuntshows, dødbringende lynnedslag og en norsk-svensk pige, der vil "prøve dobbelt i to'eren". Tjoeh. Det mest iøjnefaldende ved forsiden er måske, at der er smækket et udråbstegn efter hver evig eneste historie.

Pornoen

Der forekommer mig at være lidt mere sæd på brysterne, men ellers er der ikke noget, der adskiller billederne i "Danmarks uartigste mandeblad" fra det, jeg lige har kigget på i Classic Rapport. Blonde piger med oversminkede ansigter og glatbarberede kønsdele pryder siderne. Natalie North er den norsk-svenske "nabodatter" der som lovet på forsiden vil "prøve to pikke i røven", og hun er den eneste model i bladet, der ud over at vise varerne frem (gud, jeg lyder allerede som en af pornobladenes skribenter, fra nu af og i resten af anmeldelsen kommer jeg til at tillægge mig en langt mere sober tone, det lover jeg) også kommer til orde i spalterne. Og det, hun ikke afslører om sig selv, kan man lære i de meget konstaterende, næsten komisk fantasiløse 1:1-billedtekster som den, der ledsager et billede fra en træbænk i en sauna, hvor hun er i færd med at få indført en agurk i rektum: "Hun er trang men har ikke noget problem med at tage store stænger i røven."

Andre eksempler tæller Julia på side 36, som har sex i et svømmemiljø, hvilket naturligvis udløser overskriften: JULIA PULES VED POOLEN. Så retarderet, at det næsten er inspirerende. Jeg nærer mig absolut ingen illusioner om at være en stor ordgøgler, men ordspillene stiller sig nærmest i kø her, gør de ikke? "SWIMMINGPUL" ftw.

Anyway, Julia har vaginalt, analt og oralt samleje sex med to unavngivne mænd, og på det sidste billede signalerer de to slappe penisser og Julias sæddryppende og storsmilende ansigt om, at de to mandlige modeller har fået udløsning i ansigtet på en tilfreds tredje part. Billedteksen… wait for it:

Hvis Julia havde siddet i Ikea Gentoftes bistro og slikket sig om munden efter en omgang kjøtbullar med kartoffelmos, flødesovs og tyttebærsyltetøj, så havde billedteksten lydt: "Julia slikker sig om munden efter en omgang kjøtbullar med kartoffelmos, flødesovs og tyttebærsyltetøj", og det havde været sådan cirka lige så sexet.

Artiklerne

Jeg har allerede været lidt inde på dem i min analyse af forsiden, så jeg springer let og elegant hen over det redaktionelle indhold, før opslaget på side 22-23 tvinger mig til fuld standsning. Venstresiden forestiller en svømmende elefant fotograferet nedefra, og højresiden er et gigantisk amatørfoto af to piger i en båd, der kigger på et vejrfænomen, som til en forveksling ligner en regnbyge. Men her viser min foregående anklage om fantasiløse billedtekster sig at være ubegrundet:

"DER ER SUG I SØEN, SØSTER" er sgu en godkendt overskrift, som fuldender et fuldstændig forrygende grimt opslag. Og jeg havde egentlig tænkt mig at afslutte min gennemgang af indholdet her, men så dukker kontaktannoncerne op, som er så vilde, at man burde få de ansvarlige til at skrive resten af bladet. Tro mig, så ville Danmarks største bladsucces part II eksplodere i hovedet på mediebranchen fra den ene uge til den næste. Tjek det her:

Og:

VURDERING: 6/10 (bonuspoint for regnfrakkemanden)

Og dermed er vi fremme ved tredje og sidste pornoblad. Pige Special kalder sig på hjemmesiden for "magasinet for den moderne mand", og det harmonerer meget godt med den beskrivelse af magasinet, som Wikipedia tilbyder: "Oprindeligt indeholdt bladet mange artikler og reportager om utallige emner fra kultur til kriminalitet som supplement til de erotiske fotoserier, men fra nr. 10, 1996 ændrede bladet format, udseende og redaktionel linje og satsede herefter primært på erotisk indhold." Aha. Lad os se, hvad den moderne mand har i vente.

Forsiden

Måske er jeg ikke helt fair over for Pige Specials forside, for efter at have bladret gennem to magasiner spækket med opsvulmede kønsdele og dårligt layoutede "historier fra den virkelige verden" er mine øjne mætte. Det føles lidt ligesom at stirre på den resterende tredjedel af en gigantisk familiepizza, der er overlæsset med tarveligt fyld fra den samme sure kødkværn. Forsiden skiller sig alligevel ud. Her er ingen reportager fra eksotiske himmelstrøg, kun sexhistorier – de fleste med lokalt tilsnit: Svetlana byder på blowjob i Nyhavn, superliderlige og trofaste Amalie er fra København, og 18-årige, dansk-klingende Sandra Krog er "ung, fræk og fri."

Pornoen/Artiklerne

De to falder i samme kategori, fordi alle artikler i bladet er af pornografisk karakter. Første læseoplevelse er en glødende forsvarstale for onani, som kan forekomme en smule overflødig i et pornoblad. Undervejs i teksten støder man på dristige opfordringer som "Trods kirkens trusler skal du bare skyde den af!" og udsagn som: "mange gange starter det, mens man sover" og "når trykket er lettet, er dagens gerninger lige til at gå til." En tanke i den forbindelse: Hvis vi forudsætter, at PS' målgruppe er den såkaldte moderne mand, hvorfor er en artikel om onani så illustreret med unge kvinder i færd med at tilfredsstille sig selv? Burde man ikke vise billeder af midaldrende, hvide mænd med hårimplantater, som sidder i skærmens skær og hiver sig i elastikken? Nå, men den moderne mand får også glæden af en spanking-guide ("Når en kvinde beder dig om en afklapsning, gælder det om at slå til", og jeg havde egentlig tænkt mig at fremhæve guiden som den grimmest layoutede artikel, jeg har nogensinde mindes at have set i en moderne publikation… Men, så når man frem til den her artikel:

Bagerst i bladet er der frække fortællinger, hvor man på én og samme tid kan blive seksuelt ophidset og litterært beriget. Her et uddrag:

"Når jeg har en kæreste, oplever jeg tit kun hovedrysten og nedladende kommentarer omkring mit discount-gen. Og når jeg endelig finder en kvinde, der elsker at købe ind sammen med mig, er det typisk det eneste, vi har til fælles."

Herefter følger et lidenskabeligt møde mellem to desperate tilbudsjægere, som opdager deres fælles passion og ender i armene på hinanden. De saftige detaljer må du købe bladet for at få, men den her geniale outro bliver jeg nødt til at tage med:

"Bagefter tænkte jeg "wauv" og tørrede min pik af i et stykke køkkenrulle. Nettodaten hang stadig ind over bordet, udkneppet og helt væk."

VURDERING: 2/10

Læs mere om porno fra VICE:

Hvorfor er der så mange heterokvinder, der ser lesbisk porno?

Mød Danmarks første transkønnede porno-par

Fremtiden er her - folk har sex på hoverboards