Her er alle de lamme måder, du røg dig skæv som teenager

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Hver uge bliver vi oversvømmet med emails, der vanvittigt rabler om den seneste "revolutionerende" forstøver - den er på størrelse med din tommelfinger, kan fås i både sølv og guld og udleder hverken røg eller lugt, så du kan blaze op i en fucking børnehave uden at blive opdaget, hvis det er det du har lyst til.

Selvom vi er umådeligt glade for, at vi er kommet så langt, at der nu til dags findes cannabis, der hedder kaviar, kan vi ikke lade være med at føle os en lille smule nostalgiske, når vi tænker tilbage på alle de old school, hjemmebryggede, decideret desperate metoder, vi en gang gjorde brug af for at ryge os skæve, dengang cannabis var utvetydigt ulovligt.

Vi har valgt at dedikere denne oversigt til at fortabe os i vores gamle stenerfif - dels for at mindes de gode, gamle dage og dels så fremtidige generationer er klar over lige præcis, hvor heldige de egentlig er.

Jeg har ingen ide om, hvornår jeg sidst hot-box'ede, men holy shit, vi var helt besatte af det som teenagere. Jeg var engang på campingtur, hvor mine venner og jeg havde købt et ekstra telt med, udelukkende så vi havde et indeklemt, indkapslet sted at fyre op. Det fungerede ikke specielt godt sammen med alkohol. Jeg vågnede klokken tre om morgenen, alene, med hovedet stikkende ud af teltet og ned i jorden, hvorefter jeg brækkede mig i flere minutter - højlydt nok til at alle andre på campingpladsen næste morgen undrede sig over, hvem det var. Men min yndlings hot-boxing historie falder sammen med første gang, jeg prøvede bungeejumping.

Mine venner og jeg sprang alle sammen ind i en bil og kørte i to timer, fra Vancouver til Whistler, i min hvide skod-Toyota Tercel, som vi havde givet kælenavnet Casper. På hele turen røg vi den ene joint efter den næste. Da vi nåede til udspringsstedet, en bro, der var cirka 150 meter over Cheakamus-floden, fik vi at vide, at vi skulle vente i et kvarter til. Så vi vandrede lidt ud i skoven, hvor vi røg en pind til. Da det blev min tur, kan jeg huske, hvordan jeg hørte instrukserne igen og igen og tænkte, jeg aner ikke, hvad han snakker om, men at jeg samtidig var alt for afslappet til at spørge nærmere ind til noget af det. Så begyndte bungee-fyren at tælle ned fra ti. Jeg var så skæv, at jeg sprang for tidligt, nok da han nåede til "syv." Jeg døede ikke, men selv hvis det havde slået mig ihjel, tror jeg helt ærligt, at jeg ville have været for kogt til overhovedet at lægge mærke til det.

-MK

Selvom lidt håndarbejde kan være meget sjovt, hvis man er stener, må jeg indrømme, at det at ryge spand ikke er det største sus. Sommeren efter jeg var fyldt 21, skuffede jeg gulvene i min lejlighed voldsomt ved at omdanne en tom to-liters sodavandsflaske, et lille stykke metal, som jeg fandt i en værktøjskasse, og min eneste gulvspand til et bong-lignende apparat, der kunne ryges på året rundt. Der er næsten noget romantisk over at være så et så stort pothoved, at man er villig til at falde på knæ på et beskidt køkkengulv og putte munden på bogstaveligt talt et stykke skrald bare for at ryge sig skæv.

-AE

Det var en af mine mest intense kogervenner, der levede i en konstant hashtrance - og også var min pusher og chef på Canadian Tire - der først præsenterede mig for den varme kniv. Derfor forbinder jeg varmknivsmetoden med lejligheder, der stinker af tjald og fastfood. Jeg kan huske, at jeg var bange for at brænde mig - den der rødglødende kogeplade er ret intimiderende! Engang brugte jeg varm kniv, før jeg så Harold and Kumar Go to White Castle, og jeg var overbevist om, at jeg lige havde båret vidne til en Oscar-værdig komediefilm. Men et langt mere almindeligt varmknivsscenarie for mig var, at jeg vågnede hjemme hos min ven flere timer efter at have røget hash med varm kniv og ikke anede, hvor fuck jeg var henne, eller hvad der foregik. Udover at være fuldstændig unødvendig har den moderne bølge af gaskomfurer gjort varmknivsmetoden ret svær. Men jeg kan stadig nogle gange godt savne at se de to smørknive stikke ud af gitteret.

-MK

Okay, det skal siges med det samme, at det her nok er en af de mest meningsløse processer at tvinge sig selv igennem for at blive skæv og kræver flere forskellige materialer, og desuden ødelægger man samtidig et ganske udmærket stykke frugt eller grønt. Hvis du er mindreårig eller fra landet, giver det måske lidt bedre mening, men ellers er det en ret ligegyldig tradition; som stenernes svar på at lave roelygter. Man kan argumentere for, at det er værre at bruge en sodavandsdåse eller en plastikflaske til at lave et rygeapparat, men hvis du er et voksent menneske, burde du nok have investeret i noget lidt mere avanceret på nuværende tidspunkt, eftersom vi ikke længere lever i potrygningens stenalder.

-AE

Der var engang, hvor jeg var hjemme hos mine forældre fra uni i en ferie, ikke havde noget rygergrej med og blev desperat. Undskyld mor.

-AE

Selvom det egentlig mere er tilbehør, end det er en særskilt metode til at ryge ganja, så er spoof-teknikken nok noget, du har eksperimenteret med, hvis du nogensinde har boet et sted, hvor du har skullet skjule din vane. Efter en af mine venner blev smidt ud af skolen, fordi sikkerhedsvagterne tog ham i at sidde og ryge bong på værelset, begyndte jeg at blive paranoid over, om mit steneri ville ødelægge mit liv. Men eftersom jeg ikke kunne modstå urten, begyndte jeg at bruge en spoof; en toiletrulle, hvor den ene side er dækket til med fire-fem af de der skylleklude, som man bruger til at tørretumble tøj, der er spændt fast med elastikker. Når jeg ikke havde travlt med at spille World of Warcraft eller gin pong, var det en (næsten daglig) tradition for mig og mine venner at krybe sammen på et lille badeværelse, stoppe håndklæder under døren for at forhindre røgen i at slippe ud og ryge spand i en gulvspand, der boede ved siden af et toilet. Så udåndede vi gennem vores spoof og fyldte rummet med røg, der lugtede af friskt, nyvasket tøj. Gudske-fucking-lov er de dage forbi. I dag lever jeg som et normalt menneske og kan frit gøre min lejlighed til lige så meget af en tilrøget hashsauna, som jeg har lyst til.

-AE

"Hvad fanden laver du! Gem den!" råbte min storebror af mig, da jeg lige var begyndt at ryge joints og endnu ikke forstod, hvad et skod (også kaldet "roach") var, eller at man kunne blive skæv af dem. Men det lærte jeg hurtigt som den ludfattige teenager, jeg var. Og så blev det sørgeligt. Mine venner og jeg var for flade og dumme til at købe en roach clip, så vi brændte bogstaveligt talt vores fingerspidser i et forsøg på at ryge samtlige cannabis-atomer, som jointskoddet havde tilbage i sig. Vi lagde engang et en halv centimeter langt skod på jorden, fordi alle vores fingre gjorde så ondt, at vi ikke længere kunne holde det. Men vi gav ikke op og gik vores vej. Vi fyrede endnu engang op for lortet og trykkede vores ansigter ned ved siden af det PÅ ASFALTEN og fortsatte ihærdigt med at forsøge at indånde det, der var tilbage. Jeg er glad for, at jeg har et arbejde nu.

-MK

Her har Wiz faktisk fat i den lange ende.

Jeg røg blunts mindst to gange om ugen på det, mine venner og jeg betegnede som "skovture". Skovturene gik kort sagt ud på, at vi kørte rundt ude midt i ingenting og hørte hip-hop på højeste lydstyrke, mens vi røg os åndssvagt skæve. Vi lagde ud med at bestikke nogen, der var gamle nok til at købe os en blunt på en tankstation. Så skaffede vi noget middelmådigt ryger og nominerede en til at rulle. I dag er der stadig billeder, jeg ikke kan få ud af hovedet, som synet af en pige med Janis Joplin-agtigt hår, der patter på en blunt med vindruesmag, som jeg på en eller anden måde fik mig selv til at inhalere fra bagefter. Selvom det virker, som om hip-hop stille og roligt har bevæget sig væk fra sin association med blunts og i dag forbindes med bedre ting som forstøvere eller THC-koncentrat, er jeg stadig ikke helt kommet videre fra den her metode. Jeg indrømmer gerne, at jeg lige nu har tre Game-blunts liggende på min kommode, fordi jeg ikke kan give slip på fortiden.

-AE

Kan du huske, dengang din veninde prøvede at lave hashkager og ikke anede, hvad fanden hun havde gang i? Du endte med en stor mundfuld tørre krummer og brændt cannabis fortyndet med den pap-agtige smag af pulverbrownies, og den eneste, der blev skæv, var din ovn. Ellers skete det stik modsatte; du havde ingen ide om, hvor meget du egentlig havde kommet i, og endte med at trippe på svampeniveau. På et tidspunkt havde en af mine klassekammerater en "hjemmebags"-fase, og jeg spiste en masse af hans hashsmåkager med Smarties, fordi jeg var decideret sulten. Derefter så vi Daft Punk-filmen, Interstella 5555. Det sejlede fuldstændigt for mig, og jeg gik i seng. Da jeg vågnede næste morgen, gik jeg på toilettet for at tisse, men jeg faldt ned fra toilettet og sov en time til på badeværelsegulvet. Jeg var stadig skæv. I dag er de professionelle bagere kommet på banen, udvalget af spiselige cannabisvarer er blevet udvidet med gourmet-smagsarter som chokoladetrøffel eller hvid chokolade/macadamianød, og du ved præcis, hvor meget THC du får i hver bid.

-AE og MK

Mere fra VICE:

Kan cannabis helbrede ADHD? Jeg røg mig skæv og prøvede at skrive den her artikel

Grundene til at cannabis er 'uendeligt' meget værre end cigaretter

Joints til 1300 kroner og andre luksus hash-produkter, ingen har råd til