FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

’South Park’ var en serie til internettet før internettet overhovedet var en ting

Det legendariske program redefinerede animerede serier med genistreger som nummeret "Chocolate Salty Balls".

Screenshot via 'South Park' på YouTube.

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE US.

I morgen er der premiere på sæson 19 af South Park på Comedy Central. Millioner vil se det, og millioner vil være ligeglade. I dag er serien blevet en regulær hjørnesten i den etablerede komiks fundament. Men sådan har det ikke altid været.

Jeg voksede op i et konservativt hjem i 90'erne, så selvfølgelig var South Park verboten. Mine forældre havde for længst forbudt The Simpsons og var af den overbevisning, at serien gjorde artige børn uforskammede - ligesom nabobørnene, der sagde "shit" og "motherfucker" og smadrede ruder i tomme huse. Det gjorde selvfølgelig bare serien tusind gange mere spændende.

Advertisement

Programmets ekstraordinære succes er dog en følge af netop den tone og det faktum, at forældre hele verden over hadede det.

Men i 1997 var The Simpsons' tid som en spændende og kontroversiel tegneserie dog allerede ved at gå på hæld. Serien var færdig med at gøre artige børn til uforskammede børn. Men hvor The Simpsons gik ind for en stueren hooliganisme med gode manerer, var South Park det rene anarki. I mine forældres øjne gjorde det allerede korrumperede unger til den type børn, der endte i fængsel.

Med andre ord overtrådte det spæde South Park en slags moralsk point of no return. Jeg var bange for at se det, og da jeg alligevel så det, virkede det som om, mine forældre havde ret. Det kan også meget vel være, at den ældre fyr, der viste mig det, sidder inde i dag. Han plejede at stjæle ting for sjov. Han gik bare ind i supermarkederne, hen til sprutflaskerne og så direkte ud af butikken med sine tyvekoster. Han havde ingen skam i livet. Han spadserede bare ud af forretningen med attituden: "Det er OK, slap af, jeg stjæler bare lige den her." Selvfølgelig elskede han South Park.

LÆS: Det siger din konsol om dine pornovaner.

Når man tænker på, hvordan serien så ud i 1997, er det dybt chokerende, at programmet er overlevet så længe. Dets animation af pap-udklip var primitiv og ikke på en charmerende måde. De tidlige afsnit ser beskidte og uindbydende ud. Programmet havde desuden noget af det mest gyseligt raspende voice-acting nogensinde set på TV. Tonen var gennemgående beskidt, latrinær og amoralsk.

Advertisement

Programmets ekstraordinære succes er dog en følge af netop den tone og det faktum, at forældre hele verden over hadede det. Det blev noget, alle snakkede om, nærmest fra den ene dag til den anden. Der gik kun fem måneder, før det blev Comedy Centrals største program nogensinde med et gennemsnit på mere end to millioner seere pr. afsnit. Premieren på anden sæson havde 6.2 millioner seere. (Og selvom TV-landskabet ser ganske anderledes ud i dag, så er det måske værd at nævne, at Stephen Colberts første afsnit af The Late Show kun havde 400.000 flere seere end det.)

Pointen er, at lige meget hvor meget kulturel støj, Jon Stewart og slænget har genereret, er det ikke dem, Comedy Central skylder sin legendariske arv – den har de Trey Parker og Matt Stone at takke for. De hev egenhændigt kanalen ud af et sort hul af Absolutely Fabulous-genudsendelser og et Craig Kilborn-styret Daily Show. De definerede netværket. De gav Comedy Central en grund til at eksistere.

Uden den historiske kontekst virker de ting, South Park er sluppet afsted med – og fortsætter med at slippe afsted med –, umulige. Det lykkedes dem helt at undgå mainstream-troværdigheden. De var et multimedie franchise med legetøj, t-shirts og en film i kassen allerede i 1999. De fik Joe Strummer til at synge for dem i et afsnit. De fik George Clooney til at spille en hund. De konfererede endda med Norman Lear om et afsnit i 2003.

Advertisement

Og selvom det er nemt at afskrive Isaac Hayes' rolle i serien som Scientology-fiaskoen, er det faktum, at han var en del af serien i et årti, i sidste ende forbløffende. Isaac Hayes er manden, der var med til at skrive "Soul Man", "Hold On, I'm Comin'" og "When Something is Wrong with My Baby" for Sam & Dave. Uden Isaac Hayes ville Sam & Dave måske ikke en gang være blevet til. Isaac Hayes er manden bag Hot Buttered Soul, pladen der reddede Stax efter Sam & Daves afgang fra pladeselskabet og Otis Reddings død. Isaac Hayes var ham, der måtte følge i Otis Reddings fodspor - og det lykkedes for ham. Det er vanvittigt. Så skrev han temasangen til Shaft; en sang så god, at den burde være ulovlig.

Og her var han i 1997, hvor han gik med til ikke bare at være på samme planet som Trey Parker og Matt Stone, men hvor han ligefrem gik med til at sige, alt hvad de skrev. Inden for et år førte det til indspilningen af den vulgære pjattesang "Chocolate Salty Balls," produceret af Rick Rubin af alle folk.

Det vildeste er dog, at det ikke en gang kommer tæt på at være de mest kontroversielle ting, serien har formået at bringe ind i stuerne. De fandt hele tiden på måder at overgå sig selv på, hvilket var muligt grundet den kun ugelange produktionscyklus, der gjorde South Park til den første tegneserie, der kunne kommentere nærmest synkront på nyheder, mens de stadig var nyheder. Det gav dem også muligheden for at losse til diverse hvepsereder nærmest i real time.

Advertisement

Det gav programmet en hyper-aktuel relevans, som ingen anden tegneserie havde. Det korte produktionsvindue gav Parker og Stone en platform, hvorfra de simpelthen kunne tvinge folk til at tage notits af dem. De udfordrede hele ideen om, hvilken betydning en halv-time lang TV-udsendelse kunne have.

Alligevel er det internettet, der har gjort programmet til en regulær institution. Parker og Stone fremtidssikrede uforsætligt serien mod flow TV's forfald. South Park kunne indtage internettet med bedre forudsætninger end nogen anden 90'er serie. Serien gjorde brug af det tidlige internets lidenskabsløse, asociale æstetik selv før internettet blev mainstream. Deres jokes og tempo var højrystede og hurtige, og de udbasunerede deres pointer så groft og mundret som muligt. Dette gjorde serien skræddersyet til distribution via internettet. Dengang Blockbuster stadig virkede rentabel som fysisk forretning blev South Park-afsnit allerede delt ulovligt på nettet.

Selvom programmet var banebrydende for TV-mediet, giver South Park endnu mere mening på internettet. At sige "shit" 162 gange i et enkelt afsnit er ikke aparte i på en platform, hvor det at sige "shit" 162 gange i træk udgør en helt legitim sætning. Hvad der dengang virkede chokerende på folk, fremstår i dag bare som produktet af to venner, der prøvede at få hinanden til at grine. Det er alt sammen pludselig blevet normalt og blottet for chokpotentiale.

Advertisement

Parker og Stone kan roligt sige, at de kom først. Så selv hvis South Park skulle blive slettet fra sendefladen i morgen, vil det altid være en vigtig, historisk milepæl: en serie lavet til internettet, før nogen overhovedet kunne have vidst, hvad det var.

Denne artikel er redigeret for længde og klarhed.

Mere fra VICE:

Playstation, Xbox og Wii: Det siger din konsol om dine pornovaner

Dansk "Slave-Tetris" beskyldes for racisme

4chan fik nogen til at skære et stykke af sin tå af sidste weekend