Vi snakkede med to hustlere, der sælger knuste hovedpinepiller som coke på Roskilde

Da jeg væltede rundt i smatten under sidste års Roskilde, spottede jeg to gutter i mængden, der havde kæmpe optur på. Den ene af dem kunne jeg genkende som en person, der tidligere har solgt stoffer i Københavns natteliv. Det var sent om natten, og de to unge herrer gik triumferende rundt med bundter af pengesedler i mavebælterne.

"Du fatter ikke, hvor nemt det er. Folk er fucking dumme hernede," sagde den ene til mig med kokainrusen lysende ud af de udvidede pupiller.

Fedt for dem – mindre fedt for de folk, de havde hustlet på det groveste. Metoden? Find en fuld festivalgæst, der er klar på at smide en plov eller mere for en pose coke. Sælg ham et gram "kokain", der i virkeligheden indeholder hovedpinepiller hakket til fint pulver, og skynd dig væk med hans penge, før han tager den første streg. Tricket er så simpelt og kynisk, at det åbenbart virker over al forventning; det var i hvert fald ikke gået galt en eneste gang, og på to timer havde de to gutter ifølge dem selv solgt for mere end 10.000 kroner.

Jeg tror, de fleste kan blive enige om, at det er megadårlig stil at snyde folk på den måde, ligesom de fleste, der har prøvet at score stoffer på Roskilde, kan nikke genkendende til, at den slags snyd finder sted – det er nærmest et overgangsritual at komme hjem til lejren med et gram drys på lommen, der viser sig at bestå af vaskepulver blandet op med håndkøbsmedicin. For hver sulten næse er der en hustler, der øjner en mulighed for at sælge bøf.

Og her er så to af dem. Det er lykkedes mig at få fat på de to panodil-pushere et år senere, og jeg vil gerne høre mere om, hvad der sker for deres supertarvelige scam – og om de har tænkt sig at gentage det i år.

VICE: Hvordan kom I på den her idé?
Hasse*: Det var meget impulsivt. Vi ville gerne afsted på Roskilde, men vi var på røven.
Danni*: Og så tænkte vi, at vi gerne ville lave lidt ekstra mønt på at sælge et eller andet til stive mennesker. Vi gik ind i Netto og købte 10 pakker panodiler, som vi så knuste og puttede i de der små ziplock-poser, som man normalt får stoffer i.
Hasse: Det var faktisk ret svært at få lov til at købe så mange hovedpinepiller. Vi skulle svare på en masse spørgsmål om selvmord og den slags. Folk troede, vi ville tage vores eget liv, så vi blev nødt til at sige, at vi arbejdede i en kiosk, og at vi manglede panodiler på hylden. Så brugte vi noget tid på at cutte det op, og så tog vi ellers derned og hoppede over hegnet.

Hvad gjorde I så?
Danni: Du står jo bare og fyrer lort af. Nogle vil gerne smage på varen, og det får de også lov til. Det, som de fleste folk tror, de ved om kokain, er, at man bliver lam i munden af det. Men det er jo bare laktose, som det er blandet op med. Vi vendte den bare om og sagde til folk: 'Der er ikke blandet alt muligt lort i, det er derfor, du ikke kan mærke den sædvanlige følelsesløshed. Men bare vent – den er god den her.'
Hasse: Vi havde også sørget for, at der var noget af det, der var hakket lidt grovere op, og det kaldte vi for superkvaliteten. Der var en standard til 500 og den helt gode til 900. Den dyre var den, de fleste ville have. Folk er jo så tillidsfulde og naive dernede. Især når man kommer og snakker pænt til folk og skåler med dem.

Hvor mange penge lavede I på det i alt?
Danni: Vi lavede i hvert fald 5000 hver, og det var på to timer. Men vi festede også selv ret meget for pengene, så jeg kan ikke helt huske, hvor meget vi kom hjem med. Men det var en god forretning. Vi solgte mere senere.

Var det aldrig ved at gå galt?
Danni: Nej, faktisk ikke. Der var et par gange, hvor køberen var lidt skeptisk, men så stod der en ven ved siden af og pressede på og sagde: 'Kom nu, vi har ledt i 100 år, lad os nu bare fyre op.'
Hasse: Det, der var lidt noia, var, at der var et par stykker, der havde fået lov til at overføre på mobilepay. Det gik jeg kun med til, fordi jeg var stiv. Dagen efter kunne jeg se, at der var en eller anden mand, der havde overført 900 kroner til mig i løbet af natten. Det var rimelig noia, men der skete ikke en skid.

Var det jer, der opsøgte folk, eller kom de over til jer?
Hasse: Det behøvede vi ikke rigtigt. Vi gik ligesom bare lidt rundt og kunne hurtigt se på folk, om de var på noget i forvejen. Så kunne det være, vi spurgte: 'Hvad så, min ven, du ser blæst ud, drikker du kun i aften eller er du på den dér?' Så var der mange, der nærmest af sig selv spurgte, om vi havde noget. Og så kom vennerne også.

Men helt ærligt, det er fandme dårlig stil at snyde folk på den måde.
Hasse: Ja, moralsk er den helt gal, det er den. Det er svært at forsvare det.
Danni: Men er det mere moralsk at sælge dårlig kokain, der er blandet op med alle mulige kemikalier? Det kan godt være, vi har snydt folk, men vi har ikke givet dem giftige stoffer, som kan ødelægge ens immunforsvar for eksempel.

Men det undskylder vel ikke, hvad I har gjort?
Danni: Nej. Men jeg er ret sikker på, at du får det dårligere af at tage en pose slumkokain end knuste panodiler.

Hvor ved du det fra?
Danni: Det undersøgte vi faktisk inden. Vi googlede, om det var sygt skadeligt at sniffe knuste hovedpinepiller, men det er det altså ikke. Det er selvfølgelig ikke noget, der anbefales, men du dør altså ikke af det i de mængder, overhovedet. Igen, hvis alternativet er at tage dårlig kokain, så ved jeg godt, hvad der er mest risikabelt. Panodil er i det mindste et godkendt lægemiddel.

(Vi forhørte os med overlæge Kim Dahlhoff fra Giftlinjen, som bekræfter, at der ikke er nogen særlig risiko forbundet med at sniffe panodiler i beskedne mængder, ud over at næsens slimhinder kan blive irriterede – men den risiko er der også ved at sniffe kokain, red.)

Men I har stadig snydt folk?
Hasse: Ja, og det er helt overdrevet dårlig stil. Men ærlig talt, jeg var sgu ret ligeglad. Vi har alle sammen prøvet det, og det er jo ikke, fordi vi står og ruller folk eller truer nogen med tæsk. Alle handlerne skete frivilligt.

Rendte I ind i nogen utilfredse kunder senere?
Danni: Ja, det skete faktisk en enkelt gang. Han kom bare over og brokkede sig og ville have sine penge igen, men så sagde jeg til ham: 'Hallo, tror du, det er Fætter BR det her?' Og så daffede han.

Tænkte I over, at I gjorde noget ulovligt?
Danni: Ja, men der er jo ikke så meget at have noia over, når man faktisk ikke har ulovlige stoffer på sig. Og de betjente, vi så, rendte bare rundt og tog selfies med folk og var helt glade.

Men igen: Folk har brugt deres Roskilde-lommepenge på det, de troede var kokain til en sjov aften, og så har I snydt dem… Har I det ikke skidt med det?
Hasse: Jo, det er da røvnederen. Men folk skal også være mere kritiske med, hvad de køber.
Danni: Man kan sige, at vi har givet folk en lærestreg. En gang skal jo være den første.

Sælger I rigtige stoffer?
Hasse: Har gjort.
Danni: Ikke lige nu.

Har I tænkt jer at gentage stuntet på Roskilde i år?
Hasse: Jeg har ikke fundet ud af det endnu, men jeg tror, jeg gør det. Men den her gang vil jeg også tage noget rigtig cola med, så hvis folk er meget skeptiske, så får de den ægte vare.
Danni: Ej, det tror jeg sgu ikke. Jeg synes alligevel, det er lidt for tarveligt, og jeg er også midt i en retssag, som jeg er nødt til at tænke på. Selvom det jo egentlig ikke er narkotikakriminalitet at sælge knuste panodiler, ville det ikke se så godt ud, tror jeg. Jeg prøver at holde min sti ren.

Findes der nogen, I ikke ville sælge til?
Hasse: Ja, folk vi kender.

Hvad med folk, der ligner nogen, som kunne finde på at tage hævn?
Hasse: Vi solgte til en med ansigtstatoveringer, som lignede en rocker. Der var ikke noget dér, han købte to gram.
Danni: Folk er i en festivaltilstand, hvor den kritiske sans i forvejen er lagt på hylden. Og det, at folk faktisk fik lov til at smage på varen, gjorde, at de fleste var solgt. Det giver en tillid. Og seriøst, de færreste er i stand til på få sekunder at bedømme, hvad det er, de får op i næsen. Først fem minutter senere går det op for dem, at de har fået noget lort.
Hasse: Og så er vi over alle bjerge. Så står vi med en vodka i hånden og suger en rigtig pose kokain et andet sted.

Hvis I tager på Roskilde i år, så synes jeg, I skal droppe det der snyderi.
Danni: Nu er folk i hvert fald advaret, kan man sige.

*Hasse og Danni optræder anonymt, da de begår kriminalitet. Redaktionen er bekendt med deres fulde identitet.