​Vi fik folk til at vise os deres pinligste ejendele

FYI.

This story is over 5 years old.

Gallery

​Vi fik folk til at vise os deres pinligste ejendele

Gamle ecstasy-piller, frosne rotter og barndomsbilleder af Harry Styles.

Alle billeder af Chris Bethell

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Det, der i bund og grund adskiller mennesker fra dyr, er, at vi mennesker har evnen til at skjule, hvor ulækre, vi egentlig er. Hvorfor tror du ellers, at vi har opfundet skabe, skuffer og IKEA-reoler? Det er naturligvis for at holde vores mest frastødende ejendele uden for vores venners synsvidde - så de bliver ved med at være vores venner.

Med det in mente besluttede vi os for at bede nogle af vores venner vise os, hvilke skeletter de har liggende i skabene, under sengen eller i fryseren. (Slef gjorde vi det hovedsageligt bare for at ydmyge dem.)

Advertisement

Hayley, 33, Manchester

VICE: Hvad er det pinligste, du ejer?
Hayley: Rotten Ukko. Han ligger i fryseren. Ukko var den ene halvdel af et par, da han stadig var i live.

Hvor længe har han ligget i fryseren?
Jeg er ikke 100 procent sikker, men det må være omkring 10 måneder. Jeg beholdt ham, fordi jeg havde i sinde at begrave ham, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde et passende sted. Et sted, hvor jeg kan være sikker på, at han ikke bliver gravet op og spist. Jeg havde ikke lyst til at vågne og se ham spredt ud over hele græsplænen. Så han er bare blevet i fryseren. Men det er ikke min intention at beholde ham sådan permanent. Jeg er nødt til at finde et hjem til ham.

Hvor stor en hemmelighed er Ukko?
Det er lidt forskelligt. Hvis jeg fik gæster til middag, ville jeg nok ikke fortælle dem, at der ligger en død rotte i fryseren. Det er nok noget, jeg afgør, alt efter hvem, jeg lige har på besøg.


Olivia, 23, Chesire

VICE: Okay, fortæl mig om æsken.
Olivia: Æsken er en samling af alle mine små minder. Små souvenirer, som jeg har beholdt fra forskellige oplevelser, siden jeg var omkring 10 år.

Kan du ikke fortælle mig lidt om nogle af de vigtigste ting i den?
Først og fremmest er der et billede af mig og min mor. Jeg kan godt lide det, fordi min mor ser ud som om, hun virkelig forguder mig på det, og hun er så glad. Jeg kan ikke huske, hvornår det er taget, men jeg kan godt huske hvor – det var et af de første steder vi boede: Prestbury. Min mor arbejdede og var meget væk i den periode. Det her billede må være taget i en weekend, hvor jeg plejede at fortælle hende om alle de ting, jeg havde lavet, mens hun havde været væk.

Advertisement

Så er der den her Bridgestone hat, som jeg har fået af min bedstefar Sean. Han gav mig den og sagde, at jeg kunne blive racerkører, hvis jeg ville. Jeg lovede ham, at jeg ikke ville smide den væk, men beholdt den også, fordi han altid fortalte mig, at jeg kunne gøre, lige hvad jeg ville med mit liv – og det endte den her kasket med at symbolisere for mig.

Den sidste genstand er et billede af mig og Harry Styles. Vi var engang gode venner og gik på samme skole. Så blev han virkelig kendt. Vi plejede at hænge meget ud og lave mange fjollede ting sammen. På den her dag fandt vi en rulle "Manchester United Against Racism"-klistermærker, og fordi vi var unge og syntes, alt var morsomt, løb vi rundt i Crewe og klistrede alt til med de her klistermærker. Jeg gemte det her før jeg vidste, hvordan livet ville komme til at ændre sig, så nu er det endnu rarere at have det, når vi ikke længere ses.

Hvorfor har du den her kasse liggende?
Det er så nemt at glemme de små detaljer – som Manchester United Against Racism-klistermærker eller min bedstefars tro på mig. De her småting er med til at fremkalde de minder. Når jeg en dag får børn, betyder det også, at jeg kan finde de her ting frem og fortælle dem om mit liv. Billedet beviser også, at jeg var venner med Harry – ellers ville de nok aldrig tro på mig.


Robert, 29, London*

VICE: Hvad gemmer du så i kassen?
Robert: Der er et Peaky Blinders-agtigt dræber-barberblad, noget der ligner en jægersoldats dolk fra 2. Verdenskrig, en eller anden lille stikke-kniv og en form for kopi af en Bowie-kniv. De er alle sammen virkelig rustne og var alle sammen fuldstændigt dækket af mug, da jeg fandt dem.

Advertisement

Hvordan er alle de her knive endt i din besiddelse?
Jeg flyttede ind et sted i Hackney, hvor der var en virkelig kaotisk kælder. Alle den tidligere beboers ting lå hulter til bulter dernede, og de blev blandet sammen med mine ting. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at rydde ud i det, fandt jeg sådan en lille, muggen kasse allerbagerst i hjørnet. Og i den her mugne kasse fandt jeg alle de her mugne knive. Jeg tog dem og rengjorde dem.

Det havde måske skræmt nogle mennesker, men jeg tænkte bare: Nå, hvor fedt. Jeg har samlet på knive, siden jeg var lille, men et par år inden jeg flyttede derhen, blev mit gamle hus ransaget af politiet, så jeg måtte hurtigt få nogen til at tage min samling og smide den ud. Så den mugne kasse føltes som en gave fra Gud. Som om han sagde: "Jeg er ked af det, politiet gjorde mod dig. Det hele er okay. Her er nogle skønne knive."

Hvorfor opbevarer du dem i en hemmelig kasse?
Det er nok fordi, at de teknisk set godt kunne være mordvåben. Det er ikke en god idé offentligt at associere sig med noget som helst våben. Selvom jeg samler på våben, er jeg ret meget imod vold – jeg er i virkeligheden en kæmpe hykler.

Er det ikke både interessant, men også foruroligende ikke at vide, hvad de er blevet brugt til?
Altså jo, de kunne jo godt bare have været brevåbnere eller brevpressere. Jagtkniven kunne være brugt til hvad som helst – måske har den været brugt til at dræbe en nazist. Eller den kan bare have ligget på en officers skrivebord og indimellem have været brugt til at file hans negle. Jeg synes de er interessante – men det er ikke fordi jeg sidder i timevis og stirrer ind i bladene og inderligt ønsker, at de kunne fortælle mig deres historie.

Advertisement

Tim, 27, Manchester

VICE: Hvad har du tænkt dig at vise mig?
Tim: Min virkelig pinlige dagbog fra 2005. Jeg brugte den som dagbog i en uge, inden jeg omdannede den til sangbog for nogle virkelig forfærdelige emo-sangtekster.

Hvad handler teksterne om?
Ugengældt kærlighed. Eller – nu siger jeg "kærlighed" – jeg tror bare, at jeg troede, jeg var forelsket. I ved, hvordan det er, når man er forelsket i teenageårene – man kan blive ret vild med et andet menneske. De her frustrationer kom jeg af med ved at prøve at forfatte sangtekster til mit band.

Som du kan se på mine kruseduller, blev jeg nogle gange ret vred over, hvor dårlige de var. Jeg er især glad for sætningen "Does she like me, does she not? I always thought that she was hot." Lyrik i verdensklasse.

Har du vist det her til andre?
Fuck nej. Det her er den pinligste ting, jeg ejer. Men af en eller anden grund kan jeg ikke skille mig af med den.


George, 26, London*

VICE: Hvad vil du vise mig i dag?
George: Psilocybin-svampe. Jeg har aldrig taget dem. Jeg har altid gerne villet prøve det, men har aldrig fået chancen for det. Ingen af mine pushere har nogensinde solgt dem, og jeg har været for bange for at plukke dem selv.

Hvordan er du endt med at have så mange?
Til en fest blev jeg endelig tilbudt nogle af en fyr. Jeg købte tre gram lige med det samme, men endte med ikke at tage dem. Jeg tænkte, at jeg ville gemme dem til en mere afslappet anledning.

Advertisement

Hvor hemmelige er svampene?
Jeg er ret åben omkring stofbrug med mine venner, men ville selvfølgelig ikke vise dem til mine forældre, hvis de var på besøg. Jeg holder dem bare hemmelige lige nu, indtil jeg finder frem til, hvem jeg gerne vil tage dem sammen med.


Kathy, 52, Cheshire

VICE: Hvad viser du mig i dag?
Kathy: Det er en stor kasse fyldt med en masse af min fars breve. Han gik bort for nogle år siden, så der er også hans dødscertifikat. Der er også nogle andre ting - små stumper og stykker af ham.

Holder du alle de her ting hemmelige?
Ja, helt klart. Jeg kan godt lide at holde kassen skjult for andre mennesker. Jeg læser brevene måske en eller to gange om året. Jeg bliver ret ked af det, når jeg går den igennem, men jeg kan stadig godt lide at være i besiddelse af den her kasse.

Hvad er den mest betydningsfulde ting i kassen?
Nok hans humor – han plejede at sende en del Andy Cap-tegneserier. Jeg elsker også postkortene, som han sendte fra alle de steder, han havde været. Han sad og skriblede i timevis for at få alle de følelser ned på skrift. Alt i den her kasse har ekstremt stor betydning for mig.

Kan du fortælle mig lidt mere om ham?
Han var alkoholiker. Han var en virkelig sød, omsorgsfuld mand. Virkelig optaget af sin musik. Han var amerikaner og født i Boston. Han flyttede meget rundt i landet, fra østkysten til vestkysten, fra Boston til Reno til Seattle. Min far var også glad for at gå på jagt, og han tog ofte på ferie ved Lake Tahoe.

Advertisement

Hvad ville du gøre, hvis du nogensinde mistede den her kasse?
Tudebrøle. Det er nok en af de få ting, som jeg ville løbe ind i en brændende bygning for at redde.


Stacey, 29, Bath*

VICE: Hvad er din hemmelige ting?
Stacey: Det er et par ecstasytabletter, som jeg har haft i virkelig lang tid.

Hvor længe har du haft dem?
Jeg kan ikke rigtig huske, hvor de kommer fra, men de er helt klart gamle nok til at gøre mig syg, hvis jeg tog dem nu. Men jeg beholder dem stadig, for jeg har ikke lyst til at give slip på idéen om den store bytur, som de var tiltænkt. De er svære at få fat i, og jeg har brugt sindssygt mange penge på dem, men nu har jeg en baby, så det er nok ikke så sandsynligt, at jeg tager i byen lige foreløbigt. Eller tager stoffer, for den sags skyld. I dag er de vel blevet til en form for sentimentalt levn.